Om søkort

For at forstå et søkort, er der en mængde oplysninger, som man skal have styr på. Søkort indeholder oplysninger om målestok, navigation, hydrografiske og også enkelte topografiske oplysninger.

Men lad os tage den i kronologisk rækkefølge, så er det faktisk ret nemt. Og når først søkortets opbygning sidder på rygraden, så er det let at navigere og finde interessante steder at sejle.

Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.

Kortserie

For at dække verdenshavene og tilstødende farvande, har International Hydrographic Organization (IHO) fastsat regler, så der kan navigeres efter ens kortdata over hele jorden.De fleste danske søkort indgår i denne internationale serie af søkort. Derfor er oplysninger på kortet skrevet på både på dansk og engelsk. Hvis kortet indgår i IHO, så har det et international kortnummer, der starter med INT og følges af et nummer. Ud over dette internationale nummer, så har alle danske søkort et dansk nummer.

Målestok

Et papirkort er ofte i målestok 1:25000. Det betyder, at en cm. på kortet er 25000 cm. i virkeligheden eller 250 meter. Tillige er større havne indsat i en lille ramme i et målestoksforhold på 1:6000. Der er flere kortstørrelser, men 1:25000 er velegnet til kajakbrug. Så kan man have ca. 3 sømil på et A4 ark. Alle disse oplysninger står i kortrammen inklusiv kortets projektion (oftest Mercator). Projektionen er den metode, hvor jordkloden, der jo er rund, er overført til et fladt stykke papir. Der findes mange metoder til at overføre virkeligheden til kort, men alle har forskellige fejl indbygget. Vi husker sikkert rullekortet fra folkeskolen, hvor Grønland er større en Australien. Ser man på en globus, er det jo ikke tilfældet. Ved at tegne kortet på Mercantor-metoden, ses landområderne korrekt i forhold til hinandens placering og kompaslinjer er vinkelrette.

I kortrammen er der også beskrevet, hvordan højder og dybder er målt. Det er i de indre danske farvande (inden for Skagen) i forhold til middelvandstand. Uden for Skagen (i Nordsøen) er vanddybder opgivet i forhold til middel springtids lavvande  – eller gennemsnittet af lavvande ved springtid (springtid er, når måne, sol og jord står på samme rette linje og trækket i havet dermed er størst). Så der kan altså være dybere ved højvande og tilsvarende lavere ved lavvande eller hvis vind har blæst vand ud af en fjord. Nøjagtigheden på disse målinger strækker sig tilbage til 1900-tallet, og hvis de ikke er opdateret for nylig, så kan de være målt ved hjælp af et lod eller en loddestok.

Endelig er nøjagtigheden på kortet opgivet. I Danmark følger vi World Geodetic System fra 1984, men afhængig af kortdatas alder, kan et moderne Global Positioning System (GPS) apparat være mere nøjagtig end kortet. Generel er nøjagtigheden i Danmark god, og Søværnet udfører hvert år målinger fra forår til efterår, der forbedrer kortdata.

Topografi (på land)

Inden vi koncentrerer os om søkortet skal det lige bemærkes, at et søkort vil dække kystlinier og større, genkendelige genstande på land. F.eks. skove, veje tæt på kysten, byer og tårne, antenner og lignende. De kan anvendes til at bestemme positionen, hvis alt andet glipper. Se hvordan her.

Hydrografi (på søen)

På søkortet er en del oplysninger om dybder og hindringer på havet i form af sten, vrag og grundt vand. Hertil er vanddybder markeret med linjer, oftest for 2,4,6 og 10 meter. Det er kortets målestok, der afgør antallet af oplysninger og dybdekurvernes placering. Jo større målestok desto flere oplysninger. På kortet til venstre kan et 1:25000 søkort fra Roskilde Fjord ses. Læg mærke til de sparsomme oplysninger på land, mens øer, sten og dybdekurver er markeret på kortet. Ligeledes er vildtreservater og lignende også tegnet ind på kortet.

Normalt er kortdybder på under to meter farvet blå, mens større dybder er lyseblå. Land er farvet hvidt. Benyttes elektroniske kort, kan land være farvet gul og skove grønne. Her er vanddybder på over fire meter farvet hvide. Så du er nødt til lige at kigge dine kort efter, inden du benytter dem!

Signatur på kort

Vi er ved at være rundt om kortet og mangler kun at se på de generelle signaturer på kortet. Til venstre er listet de mest brugte signaturer. Du kan evt. trykke listen ud og laminere den ind på et af dine søkort, hvis dit udsnit ikke har signaturerne med.

Noter

Der kan også forekomme oplysende eller advarende noter i kortene. Disse noter kan have stor betydning for navigatøren, der her bliver gjort opmærksom på trafikforhold, magnetiske forstyrrelser, specielle sejladsanvisninger, dybdeforhold, kabler og rørledninger samt strømforhold.