Veddelev til Herslev Vig

22. september 2010

Tur til nordkysten af Borgnæs fra Veddelev. Roede syd om Elleore på vejen ud og nord på vejen tilbage. Fantastisk tur i høj sol, godt at Dorthe lod mig låne bilen til transport. Trænede sejlads uden finne, hvilket gør kajakken mere livlig. Kajakken havde en tendens til at dreje mod bagbord. Det blæste ikke noget særligt og der er da ikke så meget strøm i Roskilde Fjord..?. Gad vide om finnen går helt op i brønden, når det sker? Jeg har ikke oplevet det før, så jeg må vist sikre mig, at finnen er helt trukket op. Jeg havde ikke indtryk af, at det var vinden. Underligt – men hvis finnen er OK, så må det jo være vinden.

Nord for Elleore er en stor sten ca. 50-70 meter fra kysten af den største ø. Jeg opdagede den, men den er da vist skjult i vandet, når det er højvandet. Værd at bemærke.

Rute: Veddelev strand, Elleore S, Herslev Vig og tilbage N om Elleore.
Isætning: 55.680518, 12.072204 (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 10,41 km
Rotid: 1:53
Vejr: 17 grader. Vind 4 m/s fra S. Klart vejr med sol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.