Om tidevand
I Danmark er tidevandet de fleste steder ikke noget, man nødvendigvis behøver at tænke særligt meget på. Især ikke, hvis der ros kystnært. Men der er dog et par steder, hvor det er værd at vide lidt om tidevand. Især i Vadehavet og i enkelte passager f.eks. af bælterne og Øresund. Og skal man til udlandet, så kan tidevand være en betydelig faktor. KajakGal vil i det følgende forklare om tidevand og hvordan det hænger sammen.
Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.
Høj- og lavvande
Tidevand skyldes to ting: Solen og især månens tiltrækningskraft. De to trækker i jorden og det bevirker, at vandet trækkes i retning af primært månen, som tegningen til højre viser. Da jorden roterer om egen akse med en omdrejning pr. 24 timer, er der høj- og lavvande to gange i døgnet de fleste steder på jorden. Det er dog ikke i helt nøjagtig seks-timersinterval, da månen jo roterer om jorden, mens jorden roterer om sig selv.
Bemærk, at jorden “skygger” for månens tiltrækning, så der reelt er to områder med højvande de fleste steder på jorden. Men da jordens overflade jo ikke består af vand overalt, kan vandet ikke bare følge månen. Kontinenterne er så at sige i vejen, så nogle steder er der kun et enkelt høj- og lavvande i døgnet (Alaskas nordkyst og Beringsstrædet, den Mexikanske Golf, Filippinerne og Australiens vestkyst) og andre steder er der et miks af høj- og lavvande, hvor høj- og lavvande er højere og lavere hver anden gang (primært nord for Australien og i Japan).
Ovenstående kun er grundlæggende viden om baggrunden for tidevand. Der kan være steder, hvor tidevandet er anderledes en beskrevet, da havdybder, form på kystlinjer og øers placering kan have stor indflydelse. Så læs på søkortet hvordan tidevandet er på det sted, hvor du vil ro.
Flod og ebbe
Når vandet stiger fra lavvande til højvande kaldes det flod. Omvendt kaldes perioden fra højvande til lavvande ebbe.
Tidevandsperioder
Størrelsen på tidevandet varierer stærkt fra område til område. Det skyldes blandt andet havdybder og landmassernes placering. For eksempel er Atlanterhavet nærmest skålformet – og formen af en skål er faktisk et fint billede. Fylder du en skål med vand og skvulper med vandet, så er det højest i kanterne af koppen og lavere på midten. Sådan er det også i naturen, hvor tidevandet er størst på Nordamerikas østkyst og Europas vestkyst, mens tidevandet ved Azorerne midt i Atlanterhavet er mindre.
Da både månen og solen påvirker tidevandet, er der to perioder, hvor tidevandet enten forstærkes eller formindskes. Det kaldes henholdsvis springflod og nipflod.
Springflod er når måne og sol trækker vandet i samme retning. Det sker ved fuldmåne og nymåne – altså hver 14. dag. Her er tidevandet størst, det vil sige forskellen mellem høj- og lavvande størst.
Nipflod er når måne og sol trækker i hver sin retning. Det sker, når månen er halvt tiltagende eller halvt aftagende – altså også hver 14. dag, men en uge efter springflod. Her er forskellen mellem høj- og lavvande mindst.
På søkort er vanddybderne angivet i “laveste astronomiske tidevand”. Det betyder måske ikke så meget for kajakroere, men opgivelserne gives på baggrund af det absolut laveste vandstand – når både måne og sol trækker samme vej, og ca. seks timer efter højvande.
At tage højde for tidevand
Som det fremgår af ovenstående, så kommer tidevandet i ca. sekstimers interval (høj- eller lavvande) og det kan selvfølgelig udnyttes. Tidevandet løber over en sekstimers periode, hvorefter der er en kortere pause inden tidevandet løber den anden vej i ca. seks timer. Ved hjælp af søkort over området du ror i, så kan du få strømmen – eller mere præcist flod eller ebbe – til at give dig et skub i den retning, du gerne vil ro. Kender du ikke tidevandet i området, og er du uheldig, så kan du komme til at ro mod strømmen. Og nogle steder kan strømmen være så kraftig, at en kajakroer ikke, eller kun vanskeligt, kan ro imod den.