Gershøj
16. januar 2013
Desværre ingen rotur i dag. Havde ellers taget fri fra arbejde, stået tidligt op og pakket kajak. Vi var nogle stykker fra KajakHornsherred, der ville ro en tur fra Gershøj, men på grund af frosten, var vandet stift. Der var jo også minus 12-13 grader i nat og på vejen til Gershøj meddelte bilen om 16 graders frost enkelte steder. Jeg kunne på vejen konstatere, at Borrevejle Vig er frosset til og Jens var forbi Vellerup Vig i Isefjorden, hvor der også var is. Så ingen mulighed for at forlægge til et andet område. Øv.
Så vi drak en kop kaffe ved et lille klubhus på havnen. Palle Play havde kage med og vi blev på havnen en times tid inden hjemkørsel.