Orø rundt
21. oktober 2012
Kristian og Ole fra Kajakhornsherred samt jeg mødtes i morges ved Hammer Bakker for at ro rundt om Orø i det fine vejr. Jeg kom helt tilfældigt til at køre bag Kristian det sidste stykke, og det var fint, for normalt sætter jeg kajakken i syd for Orø-færgen. Men Kajakhornsherred bruger nordsiden. Så jeg kunne følge efter Kristian, så jeg kom til det rette sted. Fremme var allerede Ole, som jeg ikke har roet med før, men jeg kender da hans fine hjemmeside. Den er et besøg værd.
Vi fik sat kajakkerne i vandet og klokken 10 roede vi mod nord. Af en eller anden grund har jeg altid roet med uret rundt om Orø, så de to andre mente, at så skulle vi mod uret rundt. Og da det var næsten vindstille, så var retningen jo lige meget.
Jeg har ikke roet så meget i Isefjorden som de to andre, så jeg fik fyldt på med historier om lokaliteter og hvad de forskellige punkter på land hedder. Meget spændende, for jeg er jo på vandet også for at lære lidt om det, jeg ror gennem eller forbi.
På billedet herover ror Ole mod Orø’s nordpynt over for Kyndby. Bemærk det stille vand først på turen. Senere blæste det en lille smule op, og der kom gang i vindmøllerne på Orø.
Næsten som sædvanligt i disse jagttider, var der affald på vandet. En afskudt haglpatron med duehagl lå og flød på vandet. Jeg begriber ikke, hvorfor det er så besværligt at tage afskudt ammunition med hjem og kaste det i en skraldespand? Jeg kan godt forstå, at man kan tabe et hylster i vandet, når der genlades. Men når der flyder 4-5 afskudte haglpatroner på vandet, så er det ikke et uheld. Naturen er ca. 500 år om at nedbryde et sådan hylster – og bunden af metal tager endnu længere tid. Man skulle tro, at jægerne er interesseret i at værne om naturen, men der er åbenbart en del brodne kar blandt havjægerne. Der burde indføres pant på hylstrene. Det ville modvirke en del af forureningen, når der var penge involveret. Jeg samlede hylstret op og smed det i en skraldespand ved Hammer Bakker. Jeg redder nok ikke naturen ved den lille symbolske oprydning, men hvis alle tog lidt affald med til nærmeste skraldespand, så kunne det gøre en forskel.
Vi holdt pause ved Hønsehals Skov, hvor Kristian bød på et stykke hjemmelavet kage. Dejligt. Jeg kom til at fryse lidt, da jeg sad i min tørdragt. Jeg havde noget svedtransporterende undertøj under dragten, men ikke et varmelag. Det var fint under roturen, men lidt for koldt, når vi sad stille. Lige så snart vi var på vandet fik jeg varmen, men jeg kommer til at have en trøje eller lignende med til pauser. Nu er det ved at være lidt koldt, når solen ikke er fremme – og tøjet er lidt vådt af sved.
Efter pausen skulle vi rundt om Marsmanden, der er et lille fyr, der markerer sejlrenden på østsiden af Orø. Ole fortalte, at man kan gå fra Hønsehals og ud til fyret med gummistøvler på. Så lavt er der. Selv en kajak skal ud i sejlrenden. Så vi roede ud forbi fyret. Jeg prøvede at få fyret til at ligne en marsmand, men fantasien skal vist ikke fejle noget, hvis det skal ligne en marsmand. Men OK, nu ved jeg jo heller ikke, hvordan en marsmand ser ud. Man har jo kun fundet hans kajak..
Vi sluttede turen ved udgangspunktet. Jeg ringede hjem – som altid – og fortalte, at jeg var på land. Men Ole havde en lille plan om en kop kaffe og lokkede med småkager. Så vi læssede kajakkerne og drak så en kop kaffe. Ole havde også en CD-R med turforslag, som han har lavet. Den dækker Danmark med nærområder i Norge, Sverige og Tyskland. Den glæder jeg mig til at se igennem og blive inspireret. Der skulle også være en lille kogebog for kajakroere.
Igen en fin dag på havet og i godt selskab. Det kan ikke være meget bedre.
Rute: Orø rundt
Isætning: 55° 45.364’N 11° 50.928’Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 21,56 km
Vejr: 11 grader. Vind 3 m/s fra N.