Indhold i førstehjælpstaske

Jeg har altid en førstehjælpstaske med på mine kajakturer. Og den har da været i brug for tid til anden. Mest for at afhjælpe vabler, men også for at afhjælpe smerte. Sidst den var i brug, var jeg turleder og en af deltagerne fik rygsmerter. Han havde gigtproblemer, men et par hovedpinepiller hjalp. Udgangspunktet for min førstehjælpstaske har jeg tidligere beskrevet her. Men indhold skal jo udskiftes efterhånden som det bliver gammelt og erfaringerne for brug af indhold stiger. Denne artikel omhandler mine erfaringer med indhold i en førstehjælpstaske til kajakbrug.

To råd

IndholdInden jeg redegør for mine erfaringer, skal to ting lige være på plads:

  • Få taget et førstehjælpskursus og hold det vedlige. Det har jeg skrevet lidt om her. De fleste kajakklubber tilbyder opfriskning af førstehjælp, men er du ikke medlem af en klub, så har både Falck og andre organisationer kurser mod betaling. Du kan også være heldig at få et kursus gennem dit arbejde.
  • Husk at få førstehjælpstasken med hver gang – og at holde den opdateret. Medicin kan blive for gammel og det gælder også for plastre og forbindinger, især hvis de skulle få fugtighed.

Indhold

Din førstehjælpstaske skal selvfølgelig være vandtæt, så indhold beskyttes. Du kan købe færdigpakkede tasker, men de er aldrig helt ideelle og mange er ikke vandtætte. Det sidste kan afhjælpes ved at komme en sådan taske ned i en lille vandtæt rullepose, som f.eks. denne. Indholdet bør du justere på, så det passer til dit brug. Tager du tit på ture i øde områder, så skal der være et lidt større indhold, mens korte ture i den danske natur måske ikke behøver de mere avancerede dele. Listen herunder er beregnet til ture i Danmark med et par overnatninger. Juster selv egen taske i forhold hertil.

Desinficerende Værktøj Beskyttende Smertestillende
Nogle latex-handsker.
Klorhexadin til sår.
Spritservietter.
Sprit-gel til vask af hænder.
Saks.
Flåt-tang.
Pincet.
Multitool med tang og kniv.
Sikkerhedsnåle.
Knæklys.
Plaster i forskellige størrelser.
2-3 ruller forbindinger.
Compeed plaster til vabler.
Folietæppe.
Micropore tape.
Kemisk håndvarmer.
Myggebalsam.
Pamol eller panodil til alm. smerter.
Ibuprofen i tube til ledsmerter.
Creme mod kløe ved bid og stik.Egen medicin som f.eks.
Antihistamin ved allergi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.