Smileys næseklemme

Når du træner rul i kajakken, så kan en næseklemme være en god ting. Den kan forhindre vand i at løbe op i næsen, når hovedet er under vand. For nogle betyder det nemlig, at bihulerne fyldes med vand og løber ud af næsen længe efter rullet. Ikke at det er farligt, men nogle kan få bihulebetændelse og så er det da ret irriterende i almindelighed.

Denne artikel tester Smileys næseklemme, der faktisk er udviklet af en kajakroer, der brugte fortjenesten til at betale for benzin til næste isætningssted. Kajakroeren hedder Eric Southwick og er en kendt amerikaner i white water kredse. Han har et lille firma, kaldet Shaman, der fremstiller næseklemmen som erhvervshjælp til indianere i New Mexico. Klemmen er fremstillet siden 90érne og alle dele er fremstillet af indianere, der arbejder under ordnede forhold og med en overenskomstmæssig løn.

Beskrivelse

Næseklemmen er lavet af en rød-eloxeret metalbøjle med to gummidupper i enderne. Metalbøjlen er forbøjet, men kan bøjes mere eller mindre alt efter næsefacon. For at sikre bøjlen er der en 30 cm. lang vævet snor. Den ene ende er fatsgjort på metalbøjlen med et metalfæste. I den modsatte ende er der lavet en lille løkke, så den kan fastgøres f.eks. i vestens øverste kant eller i din kasket eller brille.

 

I brug

Jeg opbevarer næseklemmen i rovestens ene lomme (den venstre), og kan så tage den på, når der skal trænes rul og selvredning. Brugen er let. Bøjlen sættes over næseryggen og der justerers lidt til, så begge næsebor er klemt sammen. Er den for stram, så kan den udvides lidt, men den skal være lidt stram, hvis begge næsebor skal gøres vandtætte. Heldigvis er gummienderne så tilpas store, at trykket fordeles fint. Og den bliver siddende under rul.

Konklusion

Lille og billig løsning for at undgå vand i bihulerne. Kan klart anbefales.

Set til 75 dkr. i kajakbutikker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *