Smerte i skulderen

At ro i kajak involverer gentagelse af samme bevægelse i overkroppen. Og da roning i havkajak ofte er over en længere strækning og kan være i vind, bølger og med strøm i vandet, kan der føre til belastningsskader i skulder og arm.

Denne artikel beskriver hvad det er, der sker i kroppen og hvad der kan gøres for at undgå skader. Jeg vi også give nogle forslag til behandling og øvelser, der kan styrke overkroppen, så skader kan undgås. Jeg har tidligere skrevet om smerter i benene. Det kan du læse om her.

Mange kender til ømhed efter en længere ro-tur, men det er normalt ikke skadeligt. Det er mælkesyre, der er ophobet i muskulaturen fordi din kondition (muskelstyrke) ikke er vant til den gennemførte belastning. Det går over – og kan evt. afhjælpes lidt ved at tage nogle e-vitaminer. Nogle kender sikkert til udtrykket: “Smerte er bare en svaghed, der forlader kroppen”. Det er gældende i dette tilfælde. Men hvad så når det ikke er mælkesyre – eller smerterne bliver uudholdelige? Det er netop i dette felt, at denne artikel er tiltænkt.

  • Tommelfingerregel: Når kroppen begynder at gøre ondt, er det for at fortælle dig, at grænsen er nået og at du skal ændre på det, du er i gang med. Lyt til kroppen!

Kroniske skader

Dyrkes kajakroning på hobby-plan eller som rekreativ fritidsinteresse, er kroniske skader ved kajakroning næsten ukendte. Jeg kan i hvert tilfælde ikke finde det store på nettet om det, hverken på dansk, engelsk eller tysk. De skader jeg har kunnet finde, og som har givet kroniske skader, er ved ulykker og slag udefra – ikke ved belastning af roning. Så generelt er havkajakroning en forholdsvis harmløs beskæftigelse for bevægeapparatet. For vabler tæller jo ikke rigtigt med selvom de kan være ubehagelige….

Skulder og rygskader

Men der er historier om betændelsestilstande, så lad os se på, hvad der egentligt belaster overkroppen ved roning: Normalt sidder en kajakroer på sædet med forholdsvis udstrakte ben evt. med fødderne hvilende på fodstøtte. Kroppen er ret eller let fremoverbøjet. Meget stive personer vil dog efterhånden som en ro-tur skrider frem, have en tendens til at læne sig bagud. Belastningen af overkroppen kommer fra pagajens kontakt med vandet og den modstand, der er i vandet. Kroppen udsættes for belastningen i skulderen, albuen og nederst i ryggen. Det kan føre til tendovaginit eller seneskedebetændelse, der er en betændelsestilstand i led – oftest i underarmen eller håndleddet. I nogle tilfælde kan det også føre til senebetændelse (tendinit), hvor en følgemulighed er arvæv på senerne. Det gør senerne mere stive og derfor er de efterfølgende mere udsat for små brister, der medfører smerte.

Smerte i håndled

Betændelsestilstand kan også fremkomme i håndleddet på grund af trækket og drejningen i håndledet under roningen. Derfor anbefaler jeg da også at have en stormpagaj eller en grønlænderpagaj med på tur, da de belaster håndleddet mindre. Det skyldes det mindre blad, der skal flytte mindre vand og dermed har mindre modstand i vandet. Endvidere drejer man ikke i håndleddet på samme måde på en grønlænderpagaj som på en mere almindelig skivet pagaj. Se evt. her, hvordan du kan lave en grønlæderpagaj for få midler.

  • Tommelfingerregel: På længere roture bør du medbringe en ekstra pagaj. Ikke kun til sikkerhed, men for at kunne ændre lidt på bevægelsesmønstret i overkrop, arme og håndled.

Behandling

Er der sket en skade i overkroppen efter en rotur – og dette ikke skyldes almindelig ømhed, så er der flere muligheder. Det, du kan gøre selv, er ofte det bedste – og det mindst omfattende.

Råd nummer 1: Hvile. Hold arm og skulder i ro evt. ved at tape den op med elastikbind. Der findes også flere slags neopren-støtte, der spændes på kroppen med burretape. Håndledsbeskyttelsen er især vigtig, når du arbejder – også f.eks. benytter en computermus. Støttebindende tages af om aftenen og et par gange i løbet af dagen, så ledene kan bevæges og ikke trænes. Allerede efter et par uger bør det være muligt at undvære støtten, men især håndled er svært at undgå at belaste under hvilen, så det kan tage et par måneder, før smerterne er helt væk og du kan ro frit igen.

Råd nummer 2: Smertestillende medicin. Jeg er ikke selv den store bruger af medicin, så måske skal andre supplere lidt her. Reglen er dog, at man kan benytte anti-inflammatoriske midler til at sænke smerte og behandle betændelsesstilstanden. Hovedpinepiller med acetylsalicylsyre og brufen er gode. Også en treo skulle virke fint. Men fald ikke i fælden med igennem længere tid at dulme smerten med hovedpinepiller. For efter længere tids brug, vil hovedpinepillerne i sig selv give dig smerte, som du må dulme. En ond cirkel er skabt.

Råd nummer 3: Styrketræning er en effektiv metode til at træne sener og muskler op uden at belaste den skadede sene eller betændte område. Er du forsigtig med træningen, kan du hindre tilbagefald. Men lad være med at overdrive træningen. Smerte skal ikke hovedløst trænes bort, så tal med en fysioterapeut eller din læge før du kaster dig ud i træningen.

rygmassageUd over egen behandling, kan du selvfølgelig også få massage, akupunktur eller gå til en kiropraktor. Om det virker er på nogle områder lidt en trossag, men massage kan løsne op for muskelknuder og kiropraktoren kan få låste led i skulder og ryg til at få bevægelighed igen. Det sidste kræver dog røntgenbilleder, før en kiropraktor vil hjælpe dig. Massage er derimod jo altid dejligt og kan man få sin samlever til at gøre det, så kan man både nyde det – og spare penge. Lån evt. en bog på biblioteket om hvordan man gør.

Er der sket en større skade, eller er tilstanden uforanderlig, er det nødvendig at søge professionel hjælp. Opsøg din læge, da denne har lidt flere midler til rådighed, så du kan komme på havet igen så hurtigt som muligt:

Mulighed nummer 1: Indsprøjtning. Ved svære betændelsestilstande kan lægen indsprøjte binyrebarkhormon i det betændte område. Binyrebarkhormon er betændelsesdæmpende. Har du fået en kronisk skade, er effekten dog mindre og skal måske gentages efter et par måneder. Binyrebarkhormon kan også afhjælpe arvæv på senerne, men tal med læge om det, for arvævet kan vende tilbage.

Mulighed nummer 2: Operation. Hvis senerne ikke længere kan bevæge sig frit i hinderne, f.eks. ved meget arvæv, kan dette evt. søges fjernet gennem operation. En kronisk fortykket sene kan dog oftest ikke opereres. Operation skal dog være sidste mulighed – men her er lægen jo med på råd i alle tilfælde.

2 thoughts on “Smerte i skulderen

  • 17. marts 2011 at 16:17
    Permalink

    “Det skyldes det mindre blad, der skal flytte mindre vand og dermed har mindre modstand i vandet”

    En grønlænderpagajs (GP) blade er faktisk kun 10-20 % mindre end en alm. pagajs. Når de ikke forårsager de skader du taler om, så skyldes det at en GP ikke har hele bladet i vandet i starten og ved afslutningen af taget. Det er kun under ca. den midterste 1/3 af taget, hele bladet er i vandet.. Der er altså tale om en meget varieret belastning, med lav startbelastning af led og muskler. Derfor får man yderst sjældent skader i håndled ELLER albue og skuldre. At man ikke skal vride håndledet er som du skriver en gevinst.
    Det er en meget flot og informativ side du har lavet.
    Mvh
    Lars

    Reply
    • 17. marts 2011 at 16:43
      Permalink

      Tak for dit bidrag, Lars.

      Du laver nogle fantastisk flotte pagajer og var faktisk grunden til, at jeg selv begyndte at lave pagajer til eget brug. Dog slet ikke med en finish, som dem du laver. Jeg kunne godt være lidt lun på at prøve dit “halvfabrikata”.

      Hilsen
      Thomas

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *