Rødvig – Stevns

30. oktober 2011

Torben Olsen fra Strøby havde igen kaldt til samling for en tur rundt om Stevns Klint. Og da vejret lovede fint – og turen ikke var for kort, meldte jeg mig til via Kajakflokken Maliks hjemmeside. Det skulle vise sig, at i alt 13 kajakker med roere ønskede at deltage. Så jeg pakkede kajakken og lod GPS’en guide mig til Rødvig Havn, hvor vi ville sætte i vandet på stranden umiddelbart syd for havnen. På vejen kom jeg til at køre bag et par biler med kajakker på taget, så det lovede jo fint. Vejret var ikke alt for godt, men der kunne måske anes en lille smule opklaring, så der kunne komme lidt solstrejf. Man har jo lov til at håbe. Men vejret er jo ikke dårligt bare fordi det er skyet og diset. Vinden var jævn – og bølgerne ikke alt for store.

I havnen afpakkede jeg kajakken og fyldte den med tørt tøj i vandtæt pose, pumpe, kasteline, to vandflasker, kaffe, madpakke, nøddebar, GPS, kamera og telefon. Der blev også plads til en siddepude. Den vender jeg tilbage til senere. Alle pakkenillikerne er standard udstyr, der er med på de fleste af mine roture. Nogle gange suppleret med ekstraudstyr, men jeg har næsten aldrig mindre med. Kun hvis dagen er en rulle/selvredningsdag. Så er der dele, der ikke medbringes i kajakken. Men de er med i bilen, for det kunne jo være, at man fik lyst til at ro efter “legepausen”.

På turen ud var der medvind – og også med-bølger. I starten dog fra siden. Vinden var jævn, så det gik derudaf med 8-9 km/t uden det store besvær. Jeg korrigerede  lidt for vinden med 1/4 finne, men senere kunne jeg trække den op. Da vi også begynde at ro sten-slalom på turen, var det heller ikke så effektivt med en finne, der hindrer skarpe og hurtige drej. Desuden kan det jo blive beskadiget, hvis man ramme en sten.

Sten-slalom er en disciplin, hvor man manøvrerer ind mellem de sten og klippe-blokke, der er i vandet. Det er sjovt især i de bølger, der var i dag. Men det er selvfølgelig med fare for grundstødning og knubs på kajakken. En enkelt gang fejlvurderede jeg en bølge og ramte en klippe, der var delvist dækket af vand. Tricket er, når der er pålandsbølger, at styre tæt på stenen i bølgeretningen og lade bølgen skubbe kajakken lidt væk fra stenen, når den passeres. Suget på bagsiden af bølgen holder så kursen nogenlunde stabil, så man ikke kastes op på stranden eller en sten i den anden side. Efter bølgen er det vigtigt af få bagenden med – derfor krav om at kunne skifte retning hurtigt. Ved min påsejling kom jeg for tæt på stenen på grund af for høj fart inden bølgen flyttede mig. Bumps! Dog uden skade, da klippen/stenen ramte kajakken på den beskyttelse, jeg har monteret. Der kom dog lidt skrab på selve tapen. Men kajakken skulle jo også gerne vise, at den bliver brugt. Det var vi i det mindste flere, der var enige om (for flere ramte vist sten – selvom der ikke helt var erkendelse af dette).

Under slalomen fik en øje på en sæl. Vi andre så den ikke i første omgang og mistænkte en sten i vandet. Men så kom sælen op 5-6 meter fra min kajak, og så var der ikke tvivl. En lille gråsæl kikkede på os, men dykkede inde kameraet kom frem. Så desværre har jeg intet bevis. Og normalt er det jo reglen, at hvis der ikke er et billede, så skete det ikke. Vi var dog en 3-4 stykker, der så sælen, så den er god nok.

Ved Højrup Kirke gjorde vi holdt på stranden neden for kirken. Dels for at drikke en kop kaffe – dels for at vurdere, om vi skulle ro videre. Der var jo modvind og modbølger på vejen tilbage igen. Vi besluttede at ro videre, så vi kunne komme op på 22 kilometer. Det betød en 5-6 kilometer videre langs kysten. Et par kajakker valgte dog at afbryde roturen lidt senere, da de havde en senere aftale.

Afgang fra stranden var lidt farefuld (for kajakken). For der bliver dybt tæt på stranden, så man kan ikke bare løfte kajakken ud i vandet og stige ind på normal vis. Og tæt på stranden er der jo bølger, der forsøger at kaste kajakken op op stranden igen. Nogle placerede kajakken med stævnen i vandet og bagenden på stranden og mavede sig ud. Det giver lidt slag i kajakkens bagende. Jeg forsøgte mig med at placere kajakken på langs af stranden og benytte pagajen som afstandsstang. Det gik nogenlunde – men kan kun anbefales med en billig pagaj!

11 kilometer fra start gik vi i land igen for at spise frokost og den kage, som en venlig roer havde bagt. Det var tæt på kalkværkets udskibningshavn. Jeg pakkede min mad frem og selvfølgelig min sidepude. Og øv for det. Ikke at den ikke kunne bruges på den stenede strand, men jeg glemte at få den med igen. Så den ligger nok fint på stranden. Hvis du finder den, så må du gerne maile mig.

Da vi påbegyndte roturen tilbage, ville jeg prøve en anden måde at få kajakken i vandet. Da vanddybden ikke steg så hurtigt, kunne jeg vade lidt ud i vandet og stige ind på normal vis med pagajen bag ryggen og brugt som udrigger. Jeg var ikke helt hurtig nok, så en bølge slog bagenden mod stranden. Dog ikke så voldsomt, som jeg syntes at andre metoder bevirkede. Min finne havde samlet lidt sten op, så den var ikke så let af få ud. Men et par glideture frem og tilbage med finnens håndtag hjalp. Jeg skulle nu heller ikke bruge finnen, for hjemtur i modvind kræver jo ikke finne.

Hjemturen blev lidt hård. I starten var det fint, men da vi nærmede os Hurup Kirke, havde vi vind og bølger lige imod os. Vi roede hele vejen tilbage i et stræk, så jeg fik da øvet roning i bølger – og ikke mindst brugt mine arme. Per Wehnert var så sød at kommentere min ro-stil, der til tider kan være lidt bagudbøjet i overkroppen. Det er bestemt ikke ideelt, men er et kompromis mellem hofter og ryg. Jeg er ikke så smidig, og længere ture med kraftig brug af armene bevirker, at jeg jo træder igennem med benene. Og det giver lidt (ikke så meget) ømme hofter. Og det kan jeg kompensere lidt for ved at læne mig lidt bagud. Det kunne bevirke, at jeg fik ondt i ryggen, men det får jeg ikke. Bagsiden ved min lidt mærkelige stilling er, at mine rotag ikke er så effektive. Men det må jeg jo så finde mig i. Og forsøge at forbedre min kropsstilling, når jeg måske ikke er så stiv længere. Jeg kan jo håbe, at senerne giver sig lidt over tid. Jeg tror selv på, at det er blevet bedre….

Igen en god dag med Olsen Tours. Og i morgen, når det er blev lyst, vil jeg besigtige eventuelle skader på kajakkens bund. Brugsstriber that is!

Rute: Rødvig – Stevns
Isætning:  55°15’12.94″N,  12°22’11.93″Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 21,81 km
Vejr: 7 grader. Vind 8 m/s fra W. Skyet vejr og lettere dis. Enkelte lette byger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *