Holder til GPS

imageFor at få min GPS fastgjort til kajakken og fortsat være læselig på skærmen, har jeg fremstillet en holder af plastik. Den fungerer fint – og jeg har da også set tilsvarende holdere på nettet, så det er altså ikke min opfindelse alene. Se eventuelt video, hvor fremstillingen er vist!

Hvad skal du bruge

1) Noget plastik, der er 35 cm langt. Jeg brugte noget plastik, der er beregnet til at dække stærkstrømsledninger i jorden.
2) 50 cm. elastiksnor.

Start med at måle op, hvor langt stykket, der skal bære GPS’en skal være. Hertil skal der være 2-3 cm. ekstra, hvor låsen til holderen skal være. Låsen er en lille revne, hvor bagkanten kan stikkes igennem, så holderen udgør en stærk trekant.  Så skal bundstykkets længde afmåles. Mit stykke er ca. 10 cm. langt.

image_5

Nu skal du afgøre, hvor meget GPS’en skal ligge ned. Det bestemmes med længden af det bagerste stykke i trekanten. Skær det overflødige materiale af – men skær, så det er en cm længere, end du har målt. For den cm skal udgøre den tunge, der låser trekanten.

Så skærer du et hak i begge sider af bagstykkets øverste kant, f.eks. en cm ind og en cm ned. Tungestykket holder du så op mod forstykkets øverste kant, så du kan måle den revne, som du skal skære.

Endelig kan holderen samles. For at holde GPS’en på plads kan du bore tre huller i hver side. Bor dem, så elastiksnoren ikke kommer til at dække skærm eller knapper på GPS’en.

Herefter bøjer du plastik-stykkerne. Det går lidt lettere, hvis det varmes op med en varmepistol.

I brug

Når holderen bruges på kajakken, skiller du holderen ad og kommer den ind under dækslinerne, hvorefter den samles. Så er den holdt fast og kan benyttes under roturen.

God fornøjelse.

image  image_1 IMGP1971

2 kommentarer om “Holder til GPS

  • 28. februar 2014 at 07:45
    Permalink

    Super iden
    Kommer helt til at tænke på Jørgen Clevin
    Det skal afprøves

    Reply
  • 2. februar 2014 at 09:10
    Permalink

    Simple is beautiful
    😉

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *