Veddelev til cementvrag ved Bolunde

25. september 2010

Tur med Christian fra Veddelev strand via Risø Havn og til Bolund Halvø, hvor vi gjorde landgang for at spise en bolle og drikke noget vand. Desværre væltede jeg ved udstigning (igen!). Jeg havde ellers styr på det, men mit højre ben sov, så da jeg skulle støtte på det, så faldt jeg. Heldigvis betød rojakken og våddragten, at jeg næsten ikke blev våd. Det virker bare med det rigtige udstyr.

Vi sejlede uden om Bolund og havde retning mod det gamle cementvrag af en båd, der ligger i vigen nord for Bolund. Vi rundede vraget og sejlede retur. Jeg blev desværre mere og mere øm i benene, især det højre, så nu skal der altså justeres sæde! Der er ikke så meget plads i cockpittet til at ændre siddestilling – ikke som i Christians balsal af et cockpit.

Rute: Veddelev strand, Risø Havn, Bolunde Halvø, betonvraget
Isætning: 55.680518, 12.072204 (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 9,09 km
Rotid: 2:24
Vejr: 15 grader. Vind 4 m/s fra NW. Klart vejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *