Torrent Downpour Booney

Jeg benytter normalt en cap, når jeg er ude for at ro. Om sommeren benytter jeg Swift Cap, som jeg er meget tilfreds med. I forår og efterår benytter jeg Lowe Alpine GTX. Jeg er endnu ikke helt sikker på min vinterhue, der skal være af neopren. Men det er jo heller ikke vinter lige nu. Til gengæld regner det en hel del, så jeg tester i denne artikel en hat fra Colombia Sportswear, der hedder Colombia Torrent Downpour Booney. Min familie vil ikke følges med mig, når jeg har den på, men nu er kajakroning jo ikke et modeshow, så testes, det skal den!

 Beskrivelse

Hatten er lavet i et materiale, som Colombia kalder Omni Tech, der er vandtæt og åndbart. Det er til dels lavet af genbrugsmaterialer. Størrelsen på hatten er justerbar via en strop i nakken og der er også en hagerem. Skyggen på hatten er forholdsvis bred og kan sættes fast i siderne på hatten med velcro. Så ser hatten måske ikke helt så underlig ud…

I brug

Hatten sidder godt på hovedet og kan nemt justeres i størrelsen under brug. Skyggen er så bred, at der effektivt skygges for solen både i nakken og i øjnene. Samtidigt føres vand, der evt. sprøjter fra pagajen uden om hovedet og ned på skuldrene. Desværre er hattens åndbarhed ikke så stor, at sved fra hovedet effektivt føres væk under alle betingelser. Derfor kan man godt blive varm og våd i håret – især hvis man på en lidt varmere dag ror hurtigt. Men så er det heldigt, at hageremmen er lang, så man på bedste spejdermanér kan have hatten hængende på ryggen indtil det f.eks. begynder at regne. På lidt koldere dage fungerer det åndbare materiale bedre og i blæsevejr helt fint.

Konklusion

En brugbar regnhat, især i lidt koldere vejr. På en varm sommerdag, vil hatten hurtigt føles meget varm og håret vådt af sved. Her anbefaler jeg i stedet at benytte en cap. Hatten kan anbefales til prisen, men kan ikke helt erstatte en cap om sommeren.

Set på nettet til ca. 150 dkr. på nettet.

Fra fremstilleren

With a wide, shading brim and Omni-Tech® technology, this versatile booney excels in rain or shine.  Like its name implies, the Torrent Downpour is built to keep you dry, and it does this with a waterproof-breathable microporous coating and full seam sealing. The brim extends an inch in the rear to keep the sun off your neck and back, and a wicking sweatband pulls moisture away from your brow.

2 kommentarer om “Torrent Downpour Booney

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *