Søredning

Selvom det (forhåbentligt) aldrig bliver aktuelt for de fleste, så vil det nok være på plads med lige at ridse nogle gåde råd op omkring søredning og hvordan det eventuelt vil foregår. Du kan altid læse lidt hos Søværnets Operative Kommando, er udfører søredning med helikopter på det danske territorium. Læs mere her. Der er også information hos marinehjemmeværnet, der er en vigtig del af redningstjenesten. Læs mere her om hjemmeværnets indsats.

Denne artikel fører dig gennem foranstaltninger før, under og efter en redningsaktion. Målet er ikke at lære dig at tilkalde søredning, men at tænke dig om FØR du ror. For det er den bedste sikkerhed, du kan få. Og føler du, at du er på kanten af det, du kan håndtere – så ro ind og afslut turen.

Hvad kan jeg gøre forud for roturen?

For at være på forkant med en uforudset hændelse, er der nogle ting, du kan og bør have gjort forud for enhver rotur. Først og fremmest skal du kunne gennemføre redning og selvredning i et vejrlig svarende til det, du skal ud i eller kan forvente. Se vejret her og planlæg din rotur ud fra det. Husk at tage højde for, at vejret kan ændre sig – og overvej, om du kan finde rovand, hvor der er læ, hvis det blæser kraftigt. Er du ikke i nærheden af en computer, så lær at tolke vejret ud fra det, du ser. Her er en metode til at vurdere vind.

Der er også nogle passive foranstaltninger, der er vigtige: Fortæl om din rotur til pårørende, så de kender din ro- og tidsplan. Og hold planen! Det giver en sikkerhed for, at nogle kan alarmere Søredningstjenesten eller politiet, hvis du ikke dukker op som aftalt. Endelig bør du sætte et markat på din kajak, så Søredning kan undgås, hvis din kajak ved et uheld driver til havs – eller i det mindste bekræfte, at det er din kajak, der er fundet. Mærkater kan anskaffes gennem Trygfonden her.

Endelig skal du selvfølgelig pakke din kajak og klæde dig selv hensigtsmæssigt på: Brug altid en kajakvest og egnet rotøj.

NB.: Undersøg vandtemperaturen. Selvom vinden er lun, så kan vandet være koldt. Klæd dig altid på i forhold til vandtemperaturen – ikke lufttemperaturen. Se vandtemperatur her.

Du skal også have kommunikationsmidler med, f.eks. en telefon i en vandtæt pose eller en VHF-radio. Du bør også overveje nødraketter – især hvis du sejler alene. Husk også noget skiftetøj i en vandtæt pose.

Hvad gør jeg, når jeg kommer i nød?

Næste del af denne artikel går ud fra, at du selvfølgelig anvender ro-tøj efter årstiden og har en godkendt svømmevest/kajakvest på. Hvis du ikke ønsker at anvender de beklædningsgenstande, bør du alvorligt overveje, om du ikke bør opgive at sejle kajak! Både for din og dine pårørendes skyld. Jeg har nogle gange hørt, at en redningsvest om vinteren kun sikrer, at de pårørende får noget at begrave, hvis det går galt. Det er en helt forkert tankegang! Vesten kan faktisk gøre forskellen mellem liv og død – så få den på, når du er ude at ro.
Tæt på land og stadig i kajakken

Hvis du er kommet i nød og ikke længere føler, at du har styr på situationen, så kan det være nødvendigt at tilkalde hjælp. Men først og fremmest skal du få ro på dig selv. Hvis du fortsat er i kajakken, så ro mod nærmeste land – eller land i medvindsretningen, så du sparer på kræfter. Vel ankommet på land, kan du ringe efter hjælp eller kontakte nærmeste beboere i området. Er der ikke længere fare, så skal du ikke alarmere redningstjenesten!

Langt fra land og stadig i kajakken

Er du langt fra land og ikke længere er i stand til at ro, så tag bestik af situationen. Kan du blive i kajakken og hvor driver du hen? Driver du til havs eller mod et sted, hvor du kommer i livsfare, så kan løsningen være t tilkalde hjælp. Andre sejlere kan tilkaldes med fløjte og/eller pagaj holdt over hovedet og svinget fra side til side. Du kan også affyre nødraket eller røg. Har du et spejl og skinner solen, så kan du prøve at fange solen i spejlet og blænde en anden sejler eller nogle på land. Du kan også ringe til 114 (politiet) for hjælp – eller via kanal 16 på VHF. Fortæl hven du er, hvad faren består i samt hvor du er. Herefter kan du vente på at blive reddet – og følge anvisningerne du får. Politiet kan alarmere Søværnets Operative Kommando og sende en redningshelikopter eller en redningsbåd fra nærmeste redningsstation eller beredskabsenhed. Husk, at det er dig, der bliver reddet. Din kajak og udrustning vil redningstjenesten normalt ikke tage sig af – med mindre den udgør en fare for andre.

Faldet i vandet tæt på land

Er du faldet i vandet og kan ikke komme op – men ellers er frisk, så overvej, om du kan svømme i land, evt. halvt liggende på kajakken eller skubbende kajakken foran dig. Men pas på. Kræfterne kan hurtigt forsvinde, især hvis vandet er koldt. Overvurder ikke dine kræfter.

Faldet i vandet langt fra land

Kan du ikke komme op i kajakken igen langt fra land – så er situationen potentielt farlig. Tilkald hjælp som nævnt ovenfor under Langt fra land og stadig i kajakken. Det er meget vigtigt at du bliver ved kajakken, da den er nemmere at finde for andre og samtidigt udgør en flydende holdepunkt, som kan redde dit liv. Mens du venter på redning, så sørg for, at så lidt hud som muligt er i direkte kontakt med vandet. Selv på en sommerdag vil vandet suge varme ud af din krop.

Er du faldet i vandet om vinteren – eller hvis vandet er koldt

Hvis du er i kold vand, så sørg for at få styr på dit åndedræt. Se mere om roning i koldt vand her. Kuldechocket får dig til at hyperventilere (trække vejret hurtigt og overfladisk), hvilket dels ikke giver dig ilt nok, dels kan få dig til at indhalere vand og hermed nedsætte dine overlevelseschancer betydeligt. Prøv at slappe af og tænk klart for at få styr på situationen. Pas på med ikke at overvurdere dine evner til at svømme til nærmeste land. Svømning vil udmatte dig og forøge din krops varmetab. For at nedsætte varmetabet skal du beholde din hue på og forsøge at holde dine hænder så varme som muligt. Benyt enhver mulighed for at få din krop ud af vandet og vær viljefast for at overleve.

Hvad sker der under selve redningen?

Uanset om du er ved at blive reddet fra skib eller helikopter, så bliv ved kajakken indtil du gives anden befaling fra en redder.

Helikopter

Når helikopteren har fundet dig, vil en redder blive sat i vandet og svømme hen til dig. Følg dennes anvisninger! Kajakken og dit udstyr bliver ikke reddet. Kun dig! Du vil få en løkke rundt om kroppen og blive spændt fast til redderen, hvorefter du bliver hejst ind i helikopteren. Hold armene langs siden og slap af. Redderen og besætningen i helikopteren ved, hvad de skal gøre. Og for dem er det faktisk nemmest, hvis du ikke gør noget. I helikopteren bliver du lagt på en båre og pakket ind, når redderen har fjernet seletøj fra dig. En læge ombord vil tilse dig under transport til sygehus eller til en ambulance/politiet.

Skib (redningsbåd)

Bliv ved kajakken indtil du får andet at vide. Redningsbåden vil sandsynligvis sætte en redder  vandet for at hjælpe dig ombord. Følg dennes anvisninger. Afhængigt at bådtype, vil du enten blive hejst eller trukket ombord. Det kan også være, at du selv kan kravle ombord. Herefter vil du blive pakket ind og lagt på båre. Er du heldig, bjerges kajakken også, men regn ikke med det. Fokus er på dig. Båden vil sejle dig til redningsstationen, hvor du evt. bliver transporteret videre i en ambulance eller afleveret til politiet.

Skib (andre typer)

Bliv ved kajakken indtil båden kan starte redningsaktionen. Da der ikke er en redder ombord, må du forvente selv at kunne deltage aktivt i redningen. Tal med dine redningsmænd om hvad, du kan og ikke kan. Det vigtigste er, at du hurtigt kommer ombord og bliver pakket ind. Du kan evt. få redderne til at bjerge din kajak f.eks. ved at tage den på slæb. Men husk, at du er i fokus og kajakken er bare en genstand.

Hvad sker der bagefter?

Når du er på sikker grund, så få kontaktet dine pårørende og give dem vished for, at du er reddet.

Når du er reddet, vil du sandsynligvis blive lagt på en båre eller anvist at ligge ned den første time. Sandsynligvis pakket ind i tæpper eller sølvpapirstæppe. Har du været i vand i længere tid, skal kroppen have ro til at varme sig op igen, og sker det for hurtigt, kan du kollapse. Du vil sikkert også få et råd om at søge lægehjælp, hvis du bliver utilpas i dagene efter.

Hvad så efter redningen? Normalt vil du ikke skulle betale for redningen. Heller ikke, hvis andre har tilkaldt redning til dig – selvom det ikke var nødvendigt. Der er dog (få) eksempler på, at hvis man har handlet helt uforsvarligt, så kan man godt blive præsenteret for en regning. En helikoptertime koster i omegnen af 50.000 dkr, så det er langt billigere at tænke sig om inden en rotur…

Kajakken bliver normalt ikke reddet og slet ikke, hvis du reddes af en helikopter. Den kan ikke tage kajakken med. Reddes du af en båd, kan du være heldig at kajakken bjerges.

Hvad er vigtigst efter hele episoden? Det er faktisk din egen læringsproces. Benyt tiden efter til at analysere hændelsen og hvad, der gik galt. Vær ærlig over for dig selv og brug din dyrekøbte viden til at undgå en lignende situation igen. Og husk at fortælle andre om oplevelsen og dine erfaringer, så andre også bliver klogere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.