Skuldelev til Selsø Hage

24. februar 2016

På skuddagen (og vinterferie) var jeg på vandet med KajakHornsherred. Vi var syv, der stod ud fra Skuldelev. Det var højvande og det giver nogle sjove muligheder for at ro inden om store sten og siv-bevoksninger, hvor der normalt er for lavt.

DSCN0582

Vi holdt os tæt på land, så vi kunne være lidt i læ for den kraftige vind, der oven i købet var tiltagende. Specielt ved bugten ved Østby var vinden kraftig, men ved at ro tæt på kysten gik det fint. Der var dog også enkelte, der valgte at støde på sten.

DSCN0583  DSCN0584

Underligt nok var er en hel del (mere end fem) døde svaner i strandkanten. Så mange har jeg ikke set før, men det kan jo være resultatet af den is, der var i fjorden tidligere på året. Den er nu helt forsvundet, så der ikke engang var lidt tilbage mellem sivene. Og apropos siv, så var de høstet lige syd for Skuldelev. Også 20-30 meter ude i fjorden.

Fremme ved Selsø Hage og Østskoven lagde vi ind for at spise frokost. Erik havde fået sovende ben, men i stedet for at træde til, så fandt jeg kameraet frem som en anden paparazzi.

DSCN0587  DSCN0588

Desværre for muligheden for at få et sjovt billede, så sprang Jakob til og ødelagde den. Men så kunne Erik spise med i tørt tøj.

Efter frokost gik vi rundt om Selsø Hage og kiggede inden for i den ene jagthytte, som vi gerne må låne. Vi har aldrig gjort det, da vi hellere vil være uden for, men skulle det være regnvejr, så er det jo fint.

DSCN0590

Tilbageturen foretog jeg stort set alene – eller i hvert fald sidste halvdel. Ikke for at være tvær, men fordi jeg ville lege lidt med bagror gennem sivene og for at teste finnens stilling i forbindelse med kraftig vind.

Tilbage ved Skuldelev pakkede jeg kajakken og fik overdraget noget motorcykeltøj af Jakob, som jeg måske vil købe, hvis det passer konen. Det er jo snart sæson for min anden lidenskab…..

DSCN0591  DSCN0586

Rute: Skuldelev til Selsø Hage & retur
Isætning:  55°47’32.88″ 12° 3’21.64″
Optagning: —”—
Distance roet:  17,06 km
Vejr: 4 grader. Vind 6 m/s fra W. Overskyet ud og lidt sol hjemad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *