Rulning og redning

Der er flere muligheder for at lære at rulle med din kajak. Men først bør du lære at komme ind i kajakken ved egen og andres hjælp. Desværre er det ikke nok at læse om dette – det skal trænes. Jeg har for nogle år tilbage gennemført et redningskursus i havkajak i Lynetten Havn og kan stærkt anbefale, du gennemfører et  lignende kursus. Siden 2009 har Dansk Kano og Kajakforbund gennemført kurser, hvor man gennem klubber kan erhverve forskellige europæiske certifikater.

Hermed kan man låne/leje kajakker over alt i Europa – og ikke mindst låne kajakker i den klub, som du evt. er medlem af.

Kajakinstruktion som tegnefilm

En anden fremragende instruktionsside er Kayakpaddling.net, hvor basale færdigheder og redning er animeret, så det er let at se manøvrerne. Siden har vundet flere priser og anvendes bl.a. af instruktører i havkajak. Styrken ved denne hjemmeside er den meget pædagogiske anvendelse af korte forklaringer og billeder. Alt er tegnet og der kan spoles frem og tilbage. Men som med alt andet, så skal der trænes i virkeligheden så færdighederne kan sidde på rygraden.

Et godt råd er at træne i at komme op i kajakken efter gennemført sejlads – specielt om sommeren. Træn både på lavt vand, så du kan få den basale teknik på plads, og på dybt vand, så du er klar, hvis du overraskes her. Når du træner, så sørg for at andre ikke tror, du er i nød :-). Det er bare at komme i gang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *