Nattergaletur til Pærehavn og Svaneke

IMGP24804. juni 2015

Klokken 20 var der en naturvejleder på besøg på Hullehavn Campingplads for at fortælle om nattergale. Imidlertid startede han med et lille kursus i at tale bornholmsk, for derefter at fortælle om naturen på klingende bornholmsk. Verdensklasse. Han har haft et sølvmågepar boende hver sommer i over 17 år og er tilsyneladende en lokal berømthed. Rigtig god til at fortælle og med mange sjove historier.

 

Klokken 21:15 var i på vandet og klar til en nattergaletur. Turen var en delvis gentagelse af dagsturen fra tidligere på dagen, dog ikke så lang. Det meste af turen til Årsdale Havn var i dagslys, og vi havde svært ved at høre nattergalen. Enkelte steder var den dog. Vi vendte om ved havnen og roede tilbage uden at have været i land. Enkelte ville ro videre til Pærehavn, men jeg tog imod et tilbud om at ro hjemad – men forbi campingpladsen ved Hullehavn – for at ro til Svaneke Havn i mørke.
IMGP2481 IMGP2480 IMGP2484

IMGP2487 IMGP2488 IMGP2489

Og mørkt blev det med en fantastisk solnedgang. Vi hørte lidt mere til nattergalen og så en svømmende mink eller odder, det var lidt svært at afgøre. Nu var det mørkt, og alle havde lys på kajakkerne. Jeg havde både et knæklys i kasketten og min lille blinklampe på vesten. Ved nordkanten af Hullehavn var der lidt bølger, men turen til Svaneke er jo ikke så lang, så hurtigt var vi fremme i havnen og turede rundt i bassinet. På vejen tilbage var månen kommet frem og hold da op, hvor den var flot.

IMGP2492 IMGP2495 IMGP2500

Jeg forsøgte at tage lidt billeder af den, men det er ikke det samme, som at se den på havet. Vi kunne oven i købet se fyrtårnet på Christiansø, men det får vi ikke at se tæt på denne gang. Det blæser for meget og vejrudsigten er ikke til sådan en tur i denne weekend. Men til gengæld perfekt til en tur forbi Hammerknuden i morgen!

Rute: Hullehavn – Årsdale og retur
Isætning:  55° 7’51.76″N  15° 9’9.33″Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 8,79 km
Vejr: 9 grader. Vind fra SØ på op til 4 m/s.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.