Møns Klint

15. september 2012

Under Havkajakroernes efterårstræf meldte jeg mig til en tur om Møns Klint. Turen var kategoriseret som en niveau 3-tur. Det stod dog ikke helt klart, hvad en niveau 3-tur dækker over. Men turlederen Kaj Poulsen mente, at man skulle kunne gennemføre selvredning og makkerredning. Jeg tilslutter mig behovet for at fastsætte sværhedsgrad på sådanne ture, men Havkajakroerne (og da jeg er medlem, kunne det jo passende gøres af mig) bør lave en liste, så niveauerne kan bedømmes af enkeltmand. For selvredning og makkerredning skal vel kunne håndteres af alle og derfor være det første en kajakroer lærer? Ellers er man jo en nybegynder og kan kun ro meget kystnært i godt vejr sammen med en instruktør. Men måske er det en konsekvens af de mange forskellige evalueringskurser som f.eks. BCU (der er britisk), EPP (der er aftalt mellem flere europæiske stater) og også danske kurser fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt private udbydere…

Vi kørte fra Vordingborg Ro- og Kajakklub til en lille skovstrækning mellem Møns Klint og Klintehavnen. Stedet blev valgt for ikke at skulle ro for meget i store bølger og vind. Der var nemlig kraftig vind fra vest – op til 11 m/s med mere vind i stødene – så der kunne godt være lidt bølger. Og det var der!

  

Vel ankommet til isætningsstedet kunne vi konstatere, at bølgerne var store og at der 50-70 meter ude var en surfzone på grund af en revle. På stranden var der en del tang og i kombination med bølgerne, så kajakkerne ikke for kønne ud efter isætningen. Min kajak var nærmest dækket at tang fra stævn til cockpit og alle snore og elastikbånd var helt væk i tang. Jeg forsøgte efter bedste evne at fjerne tangen, men ikke alt kunne nås eller skylles af.

Jeg var en af de første på vandet, så jeg legede lidt i bølgerne og roede både forlæns og baglæns gennem de største bølger på ca. 1 1/2 meters højde. Vældigt sjovt.

Efter et par kilometer i bølger og medvind rundede vi fyrtårnet syd for klinten, hvor også radaren til kontrol af skibe i Øresund er placeret. Og herefter kom vi i læ af Møns Klint og kunne nyde det fantastiske syn. Jeg har ikke roet ved klinten før, men har selvfølgelig gået tur på stranden. Men lidt ude fra kysten kan man rigtig se storheden ved klinten og nyde en horisont fyldt med kridt. Måske skulle man bare lade nogle billeder tale for turen:

Vi roede langs klinten til det store skred i nordkanten af klinten. En lokal roer fortalte, at der for få år siden var et skred, der sendte materiale 50-100 meter ud i vandet. Nu havde bølger og is nedbrudt skredet, så det kun stak 10-15 meter ud fra kysten. Og man kunne tydeligt se, at blå-ler er lidt sværere at nedbryde for havet end kridt, for noget af det står tilbage lands kysten. Efter skredet vendte vi om og roede et par kilometer tilbage til en lille sandbred, så vi kunne holde en pause.

Efter pausen roede vi tilbage til udgangspunktet. Men vi skulle lige ud fra læ og ro et par kilometer i modvind og bølger. Det var blæst lidt op, så der var pæne bølger. Det fik jeg ikke billeder af, da jeg ikke ville risikere at vælte i surfzonen.

Jeg havde brugt lidt af pausen til at rense min kajak for tang. Men på vej ind på stranden ved isætningsstedet skulle bølgerne jo passeres igen. Denne gang med surf – og vand i nakken. Og resultatet var selvfølgelig, at kajakken igen blev dynget til en tang. Denne gang fra hæk til cockpit. På land blev vi hurtigt enige om, at turlederen rengjorde kajakkerne, når vi var tilbage ved Vordingborg Ro- og Kajakklub. Men det hørte han åbenbart ikke, for jeg måtte selv igang med rengøringen.

Men selvom turlederen ikke fulgte den demokratiske opfordring til kajakrengøring, så ændrer det ikke ved, at det var en flot og sjov tur langs klinten. Og bølgerne ved start og slut gjorde oplevelsen større.

Vi pakkede kajakkerne og kørte retur til Vordingborg med en del tang og vådt udstyr. Men heldigvis kunne vi spule udstyr ved kajakklubben og hænge tøjet til tørre. Vi var lidt senere tilbage end planlagt, men man havde udskudt den GPS-undervisning, som jeg havde meldt mig til. Så jeg nåede både rengøring og undervisning.

Rute: Møns Klint
Isætning: 54° 56.665’N,  12° 31.784’Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 13,05 km
Vejr: 15 grader. Vind 11 m/s fra V. Klart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *