Jyllinge Havn & rundt om Lilleø

28. august 2010

Nå, det blæser lidt. Skulle jeg ikke prøve kajakken i lidt fjord-vind? Så kan jeg endelig eksperimentere med finnen og se lidt på min mistanke om kajakkens dykning i større bølger. Så jeg kørte til Jyllinge Fiskerihavn, så jeg havde lidt læ til finnetræning, men også lidt bølger fra længere ude i fjorden. Jeg sejlede ud og rundede Lilleø. Vejret var ikke så slemt, men jeg bør nok anskaffe mig et spray til kajakken, da cockpittet er lidt lavt. I dag løb der ikke vand ind, men en skæv bølge fra siden kunne give vand i cockpittet.

Nord for Lilleø besluttede jeg mig for lige af vende Jyllinges nordlige sejlklub og var også lige inde i selve havnen. Så kunne jeg også få bølgerne ind i kajakken bagfra og prøve at surfe lidt. Fedt, men bølgerne var nu lidt små. Til gengæld var de hurtige.

Som jeg mistænkte, så dykker kajakken lidt ind i bølgerne. Det er ikke ubehageligt, idet den rejser sig op inde i bølgen. Det lader ikke til, at fjordbølgerne er store nok til for alvor at løbe over dækket og ende i cockpittet.

Trænede lidt ind- og udstigning. Jeg mødte iøvrigt Dorthes tidligere assurandør, Hans, der bor oven for havnen. Jeg lovede ham at minde Dorthe om et besøg.

Observationer

Der er en lille sejlrende syd for Lilleø (Toldrenden) markeret med pæle stik vest. Den er værd at følge måske i forbindelse med en tur til Eskilsø – ellers er der meget lavt sydvest om Lilleø – med store sten. Der er også et rev nordvest for Lilleø, hvor sten lige netop kan ses i vandoverfladen, så man kan med fordel sejle noget vestligt om øen.

Rute: Jyllinge Havn og rundt om Lilleø
Isætning: 55.751919, 12.101025 (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 3,31 km
Rotid:
Vejr: 16 grader. Vind 7-8 m/s fra N. Klart vejr med sol.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *