Hullehavn til Gudhjem

IMGP25526. juni 2015

Dagens togt kom til at udgå fra campingpladsen ved Hullehavn. Vejret var ret blæsende og især det korte stykke fra Hullehavn til Svaneke så ud til at blive en udfordring med bølger, skumsprøjt og fare for klippelandinger i brusende bølgetoppe. Flere blev på land og en enkelt blev kørt længere op ad kysten, hvor vejret var lidt bedre på grund af  læ fra kysten.

IMGP2549 IMGP2554

Jeg roede imidlertid ud med de fleste andre og hvem intet vover, intet vinder. Og jeg vandt, for jeg klarede skærene i flere betydninger og det var meget spændende at ro i de udfordrende bølger. Men hurtigt var det slut og turen kunne nydes i medvind, men også senere noget modvind.

IMGP2557 IMGP2559 IMGP2562

Vi var lige inde i Svaneke Havn, men roede hurtigt videre til en lille havn ved Høl. Her var der en lille bugt og et fredet område med en fantastisk udsigt. Steen Paldan, der er en af arrangørerne af seminaret, havde en aftale med TV2 Bornholm, så vil blev filmet flere gange i løbet af dagen. Som den linselus jeg er, er jeg sikkert med i flere minutter. Se efter en hvis kajak med en person i sort tørdragt, rød vest og blå kasket. For kenderne, så har jeg frag-briller på. Se klippet her.

Da vinden i perioder ikke var så dominerende, var der også tid til at ro inden om forskellige klipper. Spændende flere steder, hvor bølgerne gerne vile kaste en ind i klipperne. Men i dag stødte jeg ikke på grund.

IMGP2566 IMGP2563 IMGP2556

Syd for Gudhjem blev vi modtaget af Per Hulsen fra Malik. En enkelt stod af, men resten fortsatte rundt om Gudhjem, hvor der igen var større bølgegang og ikke mindst en kraftig modvind. Vi landede lige nord for Gudhjem i den lille havn på stedet og samtidigt blæste det kraftigt op, så det var i sidste øjeblik, at vi gik i land.

IMGP2570

Så var der dømt pause og hjemtransport. Mange spiste frokost på de mange restauranter i området, og jeg fik arrangeret en hjemtransport af Kristians og min kajak, mens Kristian fik arrangeret, at jeg kørte med en tilbage til Hullehavn for at hente bilen. Kristian overvejede ellers at ro tilbage, men vinden fik ham på andre tanker. Michael fra Køge kajakklub ville gerne have mig til at følge ham tilbage, men jeg afstod. Jeg talte senere med ham, da han kom tilbage, for han roede alene tilbage. Det havde været en hård tur, så der valgte jeg vist rigtigt.

IMGP2571

Det var slut på dagens togt, og jeg tror, jeg vil lokke Kristian ind til Svaneke for de har vist en lokal øl, vi hellere må smage. Vi kunne jo også spise et eller andet. Det er jo lørdag og mine tørrationer havde sidste holdbarhedsdag i maj 2013…..

Rute: Hullehavn – Nexø og retur
Isætning:  55° 7’51.76″N  15° 9’9.33″Ø
Optagning:  55°12’54.20″N  14°58’0.16″Ø
Distance roet: 18,22 km
Vejr: 16 grader. Solskin. Vind fra SW på op til 8 m/s.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.