Hornsherred rundt

Artikel har været bragt i Havkajakroernes blad Havkajak Info i 2012.

02. juli til 03. juli 2012

Sæt kajakken i vandet ved en bro og tag den op igen ved nogle vikingeskibe efter 80+ kilometer. Undervejs passerer du flere færgesteder, et stort skydeterræn og en klapbro. Er du ekstra heldig ser du marsvin og havørne. Lyder det spændende? Så er turen rundt om Hornsherred lige noget for dig.

Hornsherred giver nogle flotte udsigter i havkajak og afhængigt af vindens retning, kan herredet erobres fra begge sider. Hvis turen deles op i to dage, så er shelterpladsen ved Kulhus ideel. Det er halvvejs og udsigten  fra shelteret er fantastisk ud over Roskilde Fjord. Læs mere om shelterpladser rundt om herredet på frederikssund.dk.

Opdatering 7. Juli 2012: Roturen har faktisk sit eget bånd, det Grønne Bånd, hvis turen gennemføres og godkendes hos KajakHornsherred. Læs mere her.

Da vejrudsigten for 2. & 3. juli lovede vind fra syd, frisk den 2. og let dagen efter, så var en tur med uret den rigtige. Medvind fra Munkholmbroen i Isefjorden helt op til Kulhus og så kun let modvind ned til Lyndby i Roskilde Fjord. Det er de to ydrepunkter i rundturen. Det er ikke rigtigt muligt at sætte i vandet før Munkholm eller efter Lyndby – så det må regnes som en komplet rundtur.

Ved Munkholmbroen er der en parkeringsplads syd for ishuset, men kajakken skal bæres 50 meter af en sti ned til vandet. Her blev kajakken så læsset med mad, vand (i alt 6 1/2 liter), telt, sovepose, og en masse elektronik. Nå ja, en GPS og en telefon. Jeg ringede med det samme til Jægerspris Skydeterræn for at høre om dagens skydning. På nettet kan man se programmet, men der kunne jo være ændringer. Desværre ikke. Der blev trænet soldater, der skal til Kosovo, og de var først færdige klokken 1700. Så det tydede på en længere pause syd for skydeterrænet senere på dagen. Så jeg roede afsted i forvisning om, at jeg kunne slappe af.

Vejrudsigten holdt stik. 8 m/s med stød på 10 m/s. Heldigvis i ryggen, men det gav da lidt surfemuligheder undervejs. Specielt fra Munkholm og op til Orø ved Hammer Bakker. Det var som om, at der var lidt små bølger og så tre-fire større bølger med jævne mellemrum. Nu er større bølger i Isefjorden nok ikke noget, der imponerer en kajakroer fra Hvide Sande, men bølgerne i Isefjorden er til gengæld lidt hidsige, så man har knapt sluppet den ene bølge, før den anden er på vej ind under kajakken. Og er man lidt sen med styretag, så kan man hurtigt få brug for selvredning eller måske et rul.

Ved Hammer Bakker passerede jeg kabelfærgen til Orø. Den sejler, når der er trafik og prisen er rimelige 45 kroner for en bil. Der var ikke priser på kajakker, men så kan man vel ro over selv? Jeg roede i land lige nord for færgelejet for at gå en tur op på bakken bag ved havnen. Et flot skue ud over Orø. Efter pausen roede jeg videre med kurs mod Kyndbyværket. Kyndbyværket er åbenbart det eneste elkraftværk i Danmark, der kan startes op uden strøm udefra. Men det er et reserveværk, så de fyrer kun op under kedlerne, hvis der er problemer i elnettet. Det kører vist også på olie, så det er nok ikke det billigste strøm, hvis det skulle køre hele tiden. Skorstenen kan ses helt fra Munkholm, så i det mindste har man da et retningspunkt, hvis man skulle fare vildt.

På vejen op til Kyndbyværket ror man forbi Orø. I dag gav Orø læ, så bølgerne var ganske små efter Hammer Bakker. Ud for Kyndbyværket er der nogle små øer eller holme. Dem kunne jeg se på mit søkort. Jeg planlagde at ro inden om øerne, men søkortet havde ikke dybder på det område. Sikkert fordi der er lavt vand, tænkte jeg. Og det var helt rigtigt. Første varsel var et stenrev, som jeg så i sidste øjeblik og fik standset kajakken næsten oven på revet. Dog uden at støde på. Så jeg måtte ro længere ud fra kysten langs revet, før jeg kunne passere det. Herefter roede jeg igen ind mod land for at ro inden om holmene. Og der var lavt. 20-30 cm. over et par hundrede meter. Og rigtigt mange sten, men heldigvis kunne de ses, da de brød overfladen. Jeg øjnede en passagemulighed tæt om kysten og kom uskadt igennem området. Alternativt kan man ro vest for holmenene. Det forlænger roturen med 5-600 meter – men gør dig også mere eksponeret for vinden.

Kyndbyværket blev passeret i fin stil. Nu var bølgerne igen større og der var en del refleksbølger fra havneanlægget. Jeg holdt ellers en god afstand, men vandet var noget uroligt. Måske fordi der er uddybet i området, så olieskibe kan lægge an? Jeg roede ind i bugten ved Jægerspris og så fik jeg læ. Så indtil sydkanten af Jægerspris Skydeterræn kunne jeg tage den med ro og kigge lidt på Strandhuse, der er nogle små og charmerende sommerhuse lidt øst for værket. Tæt på skydeterrænets afspærring roede jeg i land og gjorde klar til en længere pause. Vejret var fint, så jeg fandt en stille strandeng, hvor jeg kunne være i fred og hvile lidt. Trangiaen blev fundet frem sammen med madpakken og en god bog. Trangiaens syden lovede om turkaffe, mad og en spændingsroman. Kan det være bedre?

Klokken 1700 præcist passerede jeg skydeterrænets afspærring – dog først efter lige at have ringet Sikkerhedskontoret op på telefon 45 56 73 11.

Roturen forbi skydeterrænet er fantastisk. Der er ikke en sjæl at se og ingen bebyggelse. Først i den nordligste trediedel af terrænet er der lidt menneskeskabt at se. En orange panserklokke ved sprængningsterrænet. Den kender jeg udemærket og lad det blive mellem os: Jeg har en gang for længe siden skudt efter den med en pansergranat fra en af mine kampvogne. Det er vist ikke helt tilladt, men den var inde i fareområdet og lignede – med lidt god vilje – en fjendtlig kampvogn i mørket. Sikke et træfferglimt! Nordligere står vraget af en gammel flyvemaskine. Den er noget hullet og motoren mangler, men det må være en træningsflyver fra lige efter krigen. Hvorfor den står der, ved jeg ikke. Der bliver vist ikke skudt efter den. Jeg er ikke flykendingsspecialist, men det ligner en ramponeret version af en North American Harvard som flyvevåbnet fik som fly lige efter den Anden Verdenskrig. Jeg kender kun modellen, fordi den danske arkitekt Jørn Utzon købte et sådan fly som familiefly.

Endelig var skydeterrænet passeret og jeg var ved at nærme mig Kulhus. Jeg roede forbi Alholm og rundede Kulhusfærgen for at gøre klar til overnatning på shelterpladsen ved kroen. Jeg kunne ikke finde den i første omgang, men havnefogeden viste mig den – og så roede jeg 100 meter længere ind i Roskilde Fjord. Det vil sige roede og roede. Der er meget lavt vand, så jeg trak kajakken 100 meter over et par sandrevler og trak kajakken ind i sivene. For der er godt nok en godt gemt pæl, der viser til shelterpladsen, men området i strandkanten bliver ikke holdt, så der skulle banes vej gennem siv og tidsler. Shelterpladsen er fin og der er toiletadgang ved kroen. Der var ikke andre på pladsen, men jeg foretrak at overnatte i mit telt, så det blev slået op. Så ringede telefonen – familien var på vej med mad og selskab. Det blev en fin aften med yatzy og kartoffelsalat med kyllingespyd. Og et var da klart at foretrække frem for det medbragte tørfoder.

Da familen var kørt igen, gjorde jeg klar til overnatning. Jeg planlagde at sove, til jeg vågnede af mig selv, for jeg kunne alligevel ikke blive hentet ved turens afslutning, før min kone havde fri fra arbejde. Sådan blev det dog ikke. Klokken 6 kørte en traktor med græsslåningsudstyr ind på pladsen og kørte 2-3 gange rundt om teltet. Og så var jeg jo ligesom vågen og kunne lige så godt stå op og lave morgenmad. Havregrød, kaffe og soignering. I den rækkefølge.

I løbet af natten var det blevet højvande, så jeg behøvede kun at trække kajakken 20 meter, så kunne der ros. Og det gjorde jeg så. I modvind, dog ikke så kraftig, men når man selv ror 7 km/t og vinden er stik imod dig på 3-4 m/s, ja så føles det altså som en jævn til frisk vind. I det mindste psykologisk. Så for at holde moralen oppe, kiggede jeg på de mange sejlskibe ud for Frederiksværk. Og holdt mig vel fra kysten ved Nordskoven, der rummer Danmarks ældste træer, snoge-, storke-, og kongeegen. Et par af den er vist nok gået ud, men de står der stadig. De kan dog ikke ses fra kajak og der er meget lavvandet ind mod skoven, så jeg roede på kanten af sejlrenden helt til Frederikssund.

På god afstand kunne jeg se, at Kronprins Frederiksbro var i funktion (ikke den nuværende kronprins, men en tidligere version). Den  blev åbnet flere gange, så sejlskibe kunne passere. Et flot syn, men de åbnede ikke broen, da jeg roede under. Det kunne brovagten da godt havde gjort. For min skyld. I stedet roede jeg ind i Frederikssund Havn og ind i Berntsens Kanal, der er lavet i forbindelse med bebyggelsen på havnefronten på den gamle jerngrund. Her havde Berntsen sin jernfabrik og han ejede vist også dele af havnen. Da han var en af Frederikssunds velgørere – og stadig er det gennem en gammel fond – blev den nyanlagte kanal givet hans navn. At ro gennem den 2-300 meter lange kanal er en fin lille oplevelse og man kommer ud igen i en jollehavn lige syd for Frederikssund.

Nu var det tid til at tænke på middagsmad og jeg besluttede mig for at ro til Skuldelev, hvor der er en shelterplads med borde og bænke. Det var også blevet en formiddagstur på over 22 kilometer uden pause. På pladsen var der noget boldspil i gang, men jeg fik et hjørne på et af bordene og trangiaen blev fundet frem. Et hurtigt bad på stranden friskede kroppen op og så skulle der laves spagetti bolognese med kaffe og en lille myslibar til desert. Jeg skulle da også lige teste en kop nudelsuppe fra Rema 1000. “Tilsæt varmt vand og rør rundt i 2 minutter”, stod der på koppen. “Gaffel indlagt”. Det så nemt ud, men der var ikke antydning af kød i retten, der øjensynligt skulle smage af kylling. Men det var kemisk kylling og kunne smages resten af eftermiddagen. Så det er sidste gang, at den kop bliver indtaget. Nemt eller ej. Bolognesen var til gengæld vellykket, så det blev et mindre festmåltid alligevel. Mens jeg sad på pladsen kom en kvinde forbi og tog billeder af området. Hun var i gang med at lave en hjemmeside om Hornsherrred, så jeg fortalte, at der er en internet-kajakklub, der hedder Kajakhornsherred. Det ville hun undersøge nærmere, så måske kommer de på hendes hjemmeside.

Med maven fyldt op, blev jeg enig om at belønne mig med en is ved Gershøj Kro, der har åbent i sommermånederne. Der er en lille strand umiddelbart foran kroens parkeringsplads, så det er muligt at parkere kajakken og gå 30 meter til kroen. Det skulle blive godt. Der skulle bare ros ned til Eskilsø og færgestedet til øen og så drejes til højre og roes til Gershøj. Kun 12 kilometer. Så med hovedet fyldt op med tanker om en kold is, så roede jeg mod syd og senere vest. Modsat sejlbåde, der skal bruge sejlrenden, der går på tværs af Roskilde Fjord og Tilbage igen, så kunne jeg ro direkte mod den vestlige passage af Eskilsø. Her er strømmen altid lidt stærkere end i resten af fjorden på grund af snævringen. Og der var desværre modstrøm. På 2-3 km/t. Så der skulle ros til forbi øen. Men det gik – og vejret var jo smukt som altid ved Østskoven.

Vel ankommet til Gershøj, blev der provianteret en is. På stranden var to mænd i hver deres lejede kajak og et par børn i en ditto dobbeltkajak. De kom fra Roskilde og skulle overnatte ved Gershøj, hvor der også er en shelterplads. Børnene var trætte, så de sov nok godt.

Jeg roede til Lyndby for at afslutte turen. Lige nord for Lyndby ligger der nogle vikingeskibe – det ene dog modificeret lidt, da det har en motor. Skibene er ret flotte og det ene havde sat råsejl, dog uden at skibet skulle afsted. I Lyndby Havn satte jeg næsen på kajakken op på isætningsstedet for at markere Hornsherred besejret. Men jeg skulle nu lidt videre, for min kone var lidt usikker på. hvor Lyndby var, så jeg havde aftalt, at vi kunne mødes på Herslev Strand. Så jeg måtte ud af Borrevejle Vig igen og ro mod øst over til Herslev Strand. 5-6 kilometer ekstra. Men så var turen også definitivt slut. Vi spiste et par medbragte pitabrød på stranden og min datter tog sig et bad. Jeg havde badet mens jeg ventede på afhentningen, hvilket min datter var lidt utilfreds med.

Turen kan virkeligt anbefales som et todages afslapningstogt – men vær opmærksom på, at der ofte skydes i Jægerspris Skydeterræn. I juli måned holdes der skydefri, men terrænet kan godt bruges til bombesprængning af minerydderne, så kontakt altid Sikkerhedskontoret før passage af afspærringen.

Rute: Hornsherred rundt
Isætning: 55°40’24.56″N, 11°48’48.83″Ø (Munkholm)
Optagning: 55.677719, 11.985835 (Herslev Strand)
Distance roet: 82,27 km
Vejr: 17-19 grader. Vind 8 m/s fra S. Dag 2 dog 3 m/s fra S. Klart vejr og solskin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *