Gratis 4 cm kort over Danmark

JeginPeter Gelsbo har udarbejdet en side, hvorfra man gratis kan printe 4 cm kort over Danmark. Både i A3 og A4-format. Kortmaterialet er jo frigivet fra Geodatastyrelsen, og Peter Gelsbo har udarbejdet et program, der udnytter dette. Kortene er ikke søkort, men er brugbare til at ro efter, da højdekurver, kyststrækninger og havdybder er en del af datasættet.

Programmet er fortsat i udvikling, men zoom ind på det område, du har brug for ved at klikke med musen. Herefter skal du vælge A3 eller A4-format fra pile-blokken i højre side. Du kan også vælge stående eller liggende format. Herefter flytter du på det grønne rektangel indtil det dækker det ønskede område. Så trykker du på pdf-knappen og kortet genereres i en nyt vindue. Så er det bare at printe det ud.

Godt initiativ, Peter Gelsbo. Prøv hans hjemmeside her.

2 kommentarer om “Gratis 4 cm kort over Danmark

  • 12. august 2015 at 17:12
    Permalink

    Hej Peter, jeg har benyttet mig af dit program til at printe nogle kort ud.
    Jeg bruger dem til at plotte observationer ind, som forekomst af Bjørneklo, fugleobservationer og andre ting som jeg vil kunne finde igen.
    Jeg vil gerne benytte UTM systemet da jeg gennem mange år har brugt Hærkort.
    Nu er det sådan at jeg ikke kan se at når man laver et print af et stykke Danmark, så følger der hverken Længde/breddegrader eller hvis jeg vælger UTM net følger der ingen tal med.
    Er det mig der gør noget forkert eller er kortene ikke beregnet til brug sammen med en GPS, det er jo svært at se på kortet hvor man er hvis man ikke kan se kortdata.

    Det er ellers en dejlig Hjemmeside du har 🙂

    Mvh.

    Willy Schwaner

    Reply
    • 14. august 2015 at 11:14
      Permalink

      Hej Willy

      Vær opmærksom på, at KajakGal kun har set og anmeldt siden med kortfremstilling. Vi har ikke noget med den hjemmeside at gøre og Peter har ikke noget med KajakGal at gøre. Hvis du har spørgsmål til Peter, så bør du rette dem direkte til ham via hans hjemmeside.
      Venlig hilsen
      Thomas

      Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *