Form på pagaj-blad

pagajbladeAt købe en pagaj handler ikke kun om længde og vægt eller om eksotiske materialer og farver. Det handler i lige så høj grad om, hvad pagajen skal bruges til. Denne artikel beskriver pagajens blades formers indflydelse på, hvad pagajen kan bruges til.

Tip: Min erfaring er, at man nemt kommer til at vælge en pagaj, der er for lang og har et for bredt blad. Herved udnytter man måske ikke sine kræfter optimalt og det kan betyde, at en især lidt længere tur kan være en pine frem for en fornøjelse. Er du i tvivl, så vælg et lidt smallere blad.

Billedet til højre viser fire forskellige pagaj-blade og jeg har skrevet, hvordan de bruges optimalt. Øverst er en pagaj til høj pagajføring og nederst er en grønlænderpagaj, der er rigtig god til lav pagajføring. Modellerne i mellem yderpunkterne varierer i deres muligheder.

Høj pagajføring

Ved at ro med høj pagajføring – eller stejl pagajføring, som det også kaldes – så føres pagajen ned i vandet tæt på kajakkens skrog. Det giver et mere jævnt træk i kajakken, men også et træk, hvor der ikke er så store muligheder for at dreje kajakken. Momentet i pagajen er ikke så stort, som ved lav pagajføring. Til gengæld bruges en stor del af kraften til fremdrift i kajakken.

Som du måske kan forstå, så er høj pagajføring godt til kajakker, der er retningsstabile, f.eks. hvor finnen bruges optimalt og gerne i sammenhæng med et evt. ror. Langtursroere bør overveje at anvende høj pagajføring og dermed vælge en pagaj, der tilgodeser dette.

Lav pagajføring

Ved lav pagajføring sættes pagajens blad i vandet længere fra kajakkens side. Det giver bedre mulighed for at anvende trækket til samtidigt at dreje med kajakken, da momentet er større end ved høj pagajføring. Til gengæld er der ikke lige så meget kraft i taget, da der bruges mindre energi til selve fremdriften af kajakken. Det sidste kan afhjælpes noget ved at benytte en kajak med ror og derved forbedre kajakkens retningsstabilitet.

Bladformer

Uden at gå ind i en nærmest religiøs holdning til former på pagajens blad, så er der nogle enkelte ting, der er værd at holde fokus på.

Stemningsbillede

  1. Afrundede blade: Bladet er for neden rundet af, så det tager fat i vandet allerede i starten af rotaget – husk at bladet er vinklet i forhold til vandoverfladen. At bladet tager fat i vandet fra starten af rotaget bevirker, at man med stor fordel kan anvende kropsrotation til at give yderligere kraft i rotaget – men kan også føre til skader, da armene i starten af rotaget er strakte – og dermed har spændt sener og muskler helt ud. Bladet er normalt på europagajer, som nok er dem, der sælges flest af og de fleste kajakroere vil kunne bruge et blad med en sådan form.
  2. Wing-blade: Er let ske-formet med yderligere forhøjede kanter, der sikrer at der flyttes en stor mængde vand i hvert rotag. De fleste wing-blade er samtidigt afrundede blade og er rigtig gode til at ro fremad. Hvis der skal gennemføres andre rotag, f.eks. støttetag, så kan bagsiden af bladet med fordel anvendes. Generelt giver formen på bladet mulighed for kraftfulde rotag, men kræver kræfter og er ikke så god til specielle rotag. Og wing-pagajen skal benyttes meget præcist i forhold til den vinkel, man sætter den i vandet. Ikke en pagajform for de fleste.
  3. Andre blade: Nogle blade er ikke afrundede og ganske korte. De egner sig primært til roning i floder, kanoer eller ved white water kayaking. Det kommer jeg ikke ind på her, da min viden er begrænset på det område.

 Bladstørrelser

Endelig kan størrelsen på bladet betyde en del. Større blade har en større overflade og kan dermed flytte mere vand, men kræver også mere kraft i arme og krop. De fleste vil have fordel af at vælge bladstørrelser, der ikke er for brede – så hellere lidt længere. For så kan man regulere kraften i rotaget ved at stikke pagajen dybt eller mindre dybt i vandet. Især langtursroning og roning i jævnt tempo har gælde af et smallere blad og gerne afrundet.
pagaj

Skivning

Mange foretrækker at deres pagaj er skivede, dvs. at bladene i hver side af pagajskaftet er vinklet i forhold til hinanden, se billedet herover. Er man højre- eller venstrehåndet, så kan man vælge at have pagajen skivet henholdsvis til højre eller venstre. Når rotaget foretages, så drejer man i håndledet på højre eller venstre hånd, når der skiftes side. På den måde stikkes pagajbladet i vandet i den korrekte vinkel. De fleste, der har en skivet pagaj, foretrækker at den er skivet fra 15-30 grader. Nogle pagajer kan man selv indstilles til skivning, så man selv kan vælge skivningen. Vær dog opmærksom på, at skivede pagajer kan belaste håndledet med alle de vrid på lange roturer. Du vrider en gang i håndledet for hvert rotag og normalt bringer et rotag dig 3 meter fremad. Du kan selv gange op, når du har målt en roet strækning.

Selv foretrækker jeg uskivet eller maksimalt 15 graders skivet pagaj. Men det er en smags- og vanesag, og har ikke rigtig indflydelse på brugen af pagajen. Prøv dig frem – og er du i tvivl, så anskaf en delbar pagaj, hvor skivning kan vælges frit.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *