Eskilsø rundt

9.april 2016

Dagens togt var fra Skuldelev og rundt om Eskilsø sammen med to andre (Per og Jesper). Vi drog ud fra Skuldelev klokken 1100 og roede mere eller mindre over fjorden mod Jyllinge, så vi kunne ro inden om Lilleø. Her ligger der nogle vrag, der er lige til lodsepladsen – et er dog til salg. Det er en gammel fiskekutter. Den er nok for dyr, for den har været til salg længe.

DSCN0617

Vi roede i roligt tempo, da vejret var så godt, at vi bare nød solen og det klare vand. Vi kunne se bunden på ret stor dybde. Fantastisk. Ved Jyllinge Havn roede vi midt mellem Sjælland og Eskilsø og med kurs til de pæle, der sikrer en fin dybde. Det er jo så ærgerligt at gå på grund.

Syd for Eskilsø roede vi inden om de to små stenøer og samme kursen mod strømstedet for at holde pause.

DSCN0618

Vi gik i land ved færgestedet på Eskilsø og satte os på bænkene ved den store sten, der er sat over naturområdet.

DSCN0620

Solen tørrede fint det lidt fugtige undertøj, så det var med friske kræfter, at vi roede retur mod Skuldelev – nu på Eskilsøs vestlige side. Pælene, der markerer sejlrenden, er sat igen. Dem er vi jo ikke så afhængige af, men vi kunne se, at der var lidt modstrøm, da pælene bukkede sig mod syd.

På det sidste stykke mødte vi Kajakflokken Malik, der også var startet fra Skuldelev, men først klokken 1400. De ville til Østby Havn for at holde pause. Vi talte lidt med flokken, der var på 10 kajakker, inden vi roede det sidste stykke.

DSCN0623

Fantastisk vejr, fin tur og godt selskab. Hvad mere kan man forlange?

Rute: Skuldelev og rundt om Eskilsø
Isætning:  55°47’32.88″ 12° 3’21.64″
Optagning: —”—
Distance roet:  18,28 km
Vejr: 9 grader. Vind 1-2 m/s fra SW. Flot solskin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *