Brug af paddlefloat

Mange køber en paddlefloat som sikkerhedsudstyr. Måske uden rigtigt at vide, hvordan man bruger den – og om det overhovedet er en sikkerhedsting, man bare er nødt til at eje. Lad det blive slået fast, at jeg ikke anbefaler et paddlefloat som det eneste sikkerhedsudstyr af flere grunde.

  • Den skal pustes op, før den virker (der findes dog modeller, der ikke skal pustes op – men de fylder).
  • Den er vanskelig at benytte i bølger, hvor behovet er størst.

I stedet anbefaler jeg at træne selvredning og makkerredning uden et paddlefloat. På den måde bliver du fortrolig med din kajak og kan klare dig uden at være afhængig af middel, som kan svigte ved at drive væk, være utæt osv. Kan du ikke redde dig op i kajakken alene, bør du snarere holde dig på lavt vand, tæt på kysten og altid ro med en makker. Men indtil du opnår den fortrolighed med redning, kan et paddlefloat benyttes til at træne redning ved at stabilisere din kajak. Det kan også benyttes til at træne rul ved at sikre, at pagajens aktive ende holdes i vandoverfladen.

Puste floatet op

Hvorfor er det et problem at skulle puste floatet op? Det er jo meget nemt…? Ja, på land. Når du ligger i vandet skal du først finde floatet frem, når kajakken er vendt rigtigt. Forhåbentligt er det på dækket. Så skal den pustes op, hvilket er svært, når du også skal holde fast i kajakken. Og prøv så lige at gøre det i koldt vand med større bølger. Et råd er at kravle op på kajakken og herefter blæse floatet ca. 1/3 til 1/2 op. Fordelen er, at du er ude af vandet og derved ikke nedkøles yderligere – og har styr på kajakken.

Næste trin er at montere floatet på pagajen og sætte pagajen fast på kajakken i en vinkel på 90 grader, så floatet udgør en form for udrigger. Enten under linerne på rælingen eller lige bag cockpittet. Nogle kajakker har remme bag cockpittet til dette, bl.a. Tahe Marine model Wind 535. Glem dem. Det gør det vanskeligere at få pagajen hurtigt klar efter indstigningen – og det er kritisk på et tidspunkt, hvor kajakken er fuld af vand.

Så skal du op i kajakken. Det er nemmest, hvis du kommer et ben op over pagajen og maver dig ind til kajakken og hen over cockpittet. Så kommer du benene ned i cockpittet, mens du fortsat ligger på maven. Nu kommer vanskeligste del: At vende sig om og placere bagdelen i sædet. Det kræver træning, så du ikke vælter igen. Et godt råd er at se på floatet hele tiden. Så kan du afgøre, om vægtfordelingen er rigtig. Endelig skal floatet af pagajen igen – og mens du gør det, har du ikke pagajen til at lave støttetag i bølgerne. Igen en vanskelig situation.

Se et videoklip her på youtube.

Som du kan se, er det ikke en helt let manøvre at benytte paddlefloat, når man er væltet. Derfor anbefaler jeg, at du træner i selvredning uden paddlefloat. Det er faktisk nemmere.

Alternativ brug af paddlefloat

Jeg har selv et paddlefloat, som jeg har benyttet benytter til to alternative ting:

  1. Træning i rulning. Floatet er let at se i vandet og giver derfor en god viden om pagajens bevægelse igennem vandet. Men det er altså kun som nybegynder i rulning.
  2. Som siddeunderlag på lange roture, hvis gumpen er blevet øm. Så skal det kun pustes 1/4 op.

Konklusion

Min konklusion er, at et paddlefloat ikke en rigtig sikkerhedsting. Træn selvredning og makkerredning uden paddlefloat, så er du godt hjulpet, hvis du eller makkeren skulle vælte.

Opdateret JUL 2011: Efter debatten herunder, har jeg trænet mere med paddlefloat – noget, jeg ikke har gjort så meget i tidligere. Og jeg må indrømme, at når teknikken mestres så kan man hurtigt – og selv i større bølger – på en forholdsvis sikker måde komme tilbage i cockpittet. Så, for nybegyndere og let øvede kajakroere kan et float give lidt større sikkerhed i forbindelse med re-entry i kajakken. Teknikken med at vende sig om skal dog trænes. Og trænes ofte!

Derimod er et paddlefloat godt som sæde, hvis du er blevet øm i bagdelen – eller som hovedpude, når du er på flerdagestur. Floatet er også meget velegnet til at træne balance i kajakken under indstigning, når man er nybegynder. Endelig er floatet egnet til nybegyndertræning af grønlænderrul, hvor det under træningen giver netop den opdrift i pagajen der skal til, for at rullet lykkes. Det er oven i købet nemmere at se pagaj-bladet, så pagajen holdes korrekt under bevægelsen.

6 kommentarer om “Brug af paddlefloat

  • 27. juni 2011 at 19:18
    Permalink

    Jeg er forholdsvis ny kajakroer, ca. 1 år og knapt 500 km og har brugt paddlefloat flere gange. Jeg har både et fast og et der skal pustes op. Jeg foretrækker det faste, da det er klar med det samme. Men det varer forhåbentligt ikke så længe før, det kun er med som en ekstra sikkerhed. Jeg har en Prijon Kodiak, og selv om den er svær at rulle, kan jeg nu lave et rul i svømmehal og i Storebælt kommer jeg rundt ca. 2 ud af 3 gange. Men det er kun indtil jeg får teknikken helt på plads.
    mvh.
    Aksel

    Reply
    • 2. juli 2011 at 16:14
      Permalink

      Sørg for at holde pagajen rigtigt gennem vandet. Hvis du bruger vinge-pagaj, så hold den i enden med den ene hånd og bladet på hoften(med krumningen udad) indtil du er halvvejs rundt. Så fører du bladet til brystet (med krumningen mod kroppen) og presser pagajen nedad med den anden hånd. Så er vinklen rigtig og bladet i modsatte ende oppe i vandkanten. Lad hoften og bevægelsen med pagajen gøre resten. God fornøjelse!

      Reply
  • 20. februar 2011 at 20:03
    Permalink

    Hej Thomas

    (1) Vi er vist ret enige om at alt skal trænes for at have værdi. Desværre kniber det for mange med at vedligeholde træningen, men det er jo så et andet problem.

    (2) Jeg skrev godt nok “Jo, du kan have den i hånden jf. ovenstående, hvilket er en stor hjælp i bølger”, men det var pagajen, jeg mente man skulle have i hånden. Jeg har dog hørt om – men aldrig prøvet – at bruge pagajflyderen direkte på hånden … jeg har tit tænkt på at forsøge. Mon ikke det skal være den faste type?

    (3) Rigtigt mange roere kan hverken rulle sikkert eller lave en selvredning uden pagajflyder i uroligt vand med 5-8 m/s (EPP3-prøven). Der er vel så ikke andet end pagajflyderen tilbage af muligheder? Til gengæld virker den godt i den type vand, hvis vel at mærke den er trænet. I vores klub er kravet max 3 minutter, hvis du vil have lov at ro om vinteren.

    Hilsen JanC

    PS: Ses vi på Rosenborg på fredag? Jeg har en søn, der også lige er kommet hjem fra Helmand.

    Reply
    • 20. februar 2011 at 21:03
      Permalink

      Hej Jan

      Ok med pagajen. Jeg måtte også lige gennemtænke at sætte den på hånden. Jeg vil alligevel forsøge prøve at sætte den på hånden – hvem ved, om jeg kan danne skole 🙂

      Er du instruktør i din klub? Jeg har taget en del kurser inden for søværnet (jeg er ikke sømand), men har ikke papir på det. Jeg mener dog, at jeg er et sted mellem Epp3 og Epp4 (tættest på 3’eren). For at få min søn med kajakfællesskabet, regner jeg med at vi begge tager epp2 under Havkajakroernes sommerstævne (hvis ikke en arbejdsmæssig rejse til Kina kommer imellem).

      Jeg er ikke på Rosenborg på fredag. Jeg er Gardehusar og ikke fra Livgarden. Jeg var også udsendt sammen med det britiske hovedkvarter og ikke bataljonen. Men du skal have et stort tillykke med din søn. Jeg ved, at det ikke har været let for dig mens han har været væk, men du kan være stolt af din søn. Han har ydet en fantastisk indsats og fortjener alles respekt. Jeg kender bataljonchefen. En brav karl.

      Reply
  • 14. februar 2011 at 21:21
    Permalink

    Hej Jan.
    Tak for dine kommentarer. Vi er enige i, at med træning – og ikke mindst vedligeholdende træning – så kan man da godt have glæde af et paddlefloat. Men jeg har set for mange, der kludrer med floatet ved våd exit, fordi floatet skal håndteres i en situation, hvor også pagaj og kajak skal sikres.

    Metoden med at komme benene ind i cockpittet er brugbar, men fordrer, at du har selvtilid nok til at have hovedet under vandet i perioder. Det er for nogle vanskeligt og ikke lettere i større bølger. Ideen med at have floatet i hånden i stedet for på pagajen er ny for mig. Interessant! Det må jeg afprøve. Og i forbindelse med en sikringssnor på pagajen, så kunne det være en mulighed, der kunne få mig overbevist….

    Jeg medbringer selv et float – af flere årsager, men ikke specielt til redning. Jeg mener fortsat (indtil float i hånden er afprøvet), at selvredning uden float er sikrere og hurtigere. Og i koldt vand er tiden en afgørende faktor.

    Venlig hilsen Thomas

    Reply
  • 14. februar 2011 at 19:24
    Permalink

    Hej

    Jeg synes at en pagajflyder er en sikkerhedsting.

    Hvorfor er det et problem at skulle puste floatet op? Det er jo meget nemt…? Ja, på land. Når du ligger i vandet skal du først finde floatet frem, når kajakken er vendt rigtigt. Forhåbentligt er det på dækket.

    Nej, kajakken skal ikke vendes før du er klar og flyderen ligger i de fleste kajakker fint ved siden af sædet. Der kan den nemt hentes ud.

    Så skal den pustes op, hvilket er svært, når du også skal holde fast i kajakken. Og prøv så lige at gøre det i koldt vand med større bølger. Et råd er at kravle op på kajakken og herefter blæse floatet ca. 1/3 til 1/2 op. Fordelen er, at du er ude af vandet og derved ikke nedkøles yderligere – og har styr på kajakken.

    Stikker du begge ben godt ind i kajakken er du beskyttet, har begge hænder fri og så tager det ikke længe at puste flyderen helt op, heller ikke i koldt vand.

    Næste trin er at montere floatet på pagajen og sætte pagajen fast på kajakken i en vinkel på 90 grader, så floatet udgør en form for udrigger. Enten under linerne på rælingen eller lige bag cockpittet. Nogle kajakker har remme bag cockpittet til dette, bl.a. Tahe Marine model Wind 535.

    Den skal ikke monteres, det virker ikke i store bølger og du får svært ved at få den ud af linerne igen efter entringen. I stedet skal du enten holde den fast i cockpitkanten eller i en line — svært at forklare kort 🙁

    Så skal du op i kajakken. Det er nemmest, hvis du kommer et ben op over pagajen og maver dig ind til kajakken og hen over cockpittet. Så kommer du benene ned i cockpittet, mens du fortsat ligger på maven. Nu kommer vanskeligste del: At vende sig om og placere bagdelen i sædet. Det kræver træning, så du ikke vælter igen.

    Helt korrekt: hele entringen kræver (som andre teknikker) træning. Men den kan komme til at sidde. Hos os er kravet max tre minutter til tømning påbegyndes.

    Et godt råd er at se på floatet hele tiden. Så kan du afgøre, om vægtfordelingen er rigtig. Endelig skal floatet af pagajen igen – og mens du gør det, har du ikke pagajen til at lave støttetag i bølgerne. Igen en vanskelig situation.

    Jo, du kan have den i hånden jf. ovenstående, hvilket er en stor hjælp i bølger.

    Alternativ brug: At bruge pagajflyderen til at rulle op i større bølger – det giver et sikrere rul og så kan du bruge den til at stabilisere under tømning.

    Konklusion: Pagajflyder kræver træning, men så er den en rigtig god sikkerhedsting den dag dit rul svigter og/eller bølgerne er for store.

    -JanC

    Reply

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *