Øv dig i navigation inden du kaster dig ud i det som leder! Og start i det små på de ruter, du faktisk kender. Så kan du øve dig i at finde vej på kort – og få det til at passe med virkeligheden. Det er en nem kontrol af din navigation.

Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.

Planlægningen af en kajaktur er ikke avanceret, men ved at følge et skema, kommer du gennem de relevante planlægningspunkter hver gang.

KajakGal har udarbejdet et skema, som du er velkommen til at benytte: Turplanlægningsliste

Se eksempel på udfyldt skema herunder.

Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.

Høj- og lavvande

Tidevand skyldes to ting: Solen og især månens tiltrækningskraft. De to trækker i jorden og det bevirker, at vandet trækkes i retning af primært månen, som tegningen til højre viser. Da jorden roterer om egen akse med en omdrejning pr. 24 timer, er der høj- og lavvande to gange i døgnet de fleste steder på jorden. Det er dog ikke i helt nøjagtig seks-timersinterval, da månen jo roterer om jorden, mens jorden roterer om sig selv.

Bemærk, at jorden “skygger” for månens tiltrækning, så der reelt er to områder med højvande de fleste steder på jorden. Men da jordens overflade jo ikke består af vand overalt, kan vandet ikke bare følge månen. Kontinenterne er så at sige i vejen, så nogle steder er der kun et enkelt høj- og lavvande i døgnet (Alaskas nordkyst og Beringsstrædet, den Mexikanske Golf, Filippinerne og Australiens vestkyst) og andre steder er der et miks af  høj- og lavvande, hvor høj- og lavvande er højere og lavere hver anden gang (primært nord for Australien og i Japan).

Ovenstående kun er grundlæggende viden om baggrunden for tidevand. Der kan være steder, hvor tidevandet er anderledes en beskrevet, da havdybder, form på kystlinjer og øers placering kan have stor indflydelse. Så læs på søkortet hvordan tidevandet er på det sted, hvor du vil ro.

Flod og ebbe

Når vandet stiger fra lavvande til højvande kaldes det flod. Omvendt kaldes perioden fra højvande til lavvande ebbe.

Tidevandsperioder

Størrelsen på tidevandet varierer stærkt fra område til område. Det skyldes blandt andet havdybder og landmassernes placering. For eksempel er Atlanterhavet nærmest skålformet – og formen af en skål er faktisk et fint billede. Fylder du en skål med vand og skvulper med vandet, så er det højest i kanterne af koppen og lavere på midten. Sådan er det også i naturen, hvor tidevandet er størst på Nordamerikas østkyst og Europas vestkyst, mens tidevandet ved Azorerne midt i Atlanterhavet er mindre.

Da både månen og solen påvirker tidevandet, er der to perioder, hvor tidevandet enten forstærkes eller formindskes. Det kaldes henholdsvis springflod og nipflod.

Springflod er når måne og sol trækker vandet i samme retning. Det sker ved fuldmåne og nymåne – altså hver 14. dag. Her er tidevandet størst, det vil sige forskellen mellem høj- og lavvande størst.

Nipflod er når måne og sol trækker i hver sin retning. Det sker, når månen er halvt tiltagende eller halvt aftagende – altså også hver 14. dag, men en uge efter springflod. Her er forskellen mellem høj- og lavvande mindst.

På søkort er vanddybderne angivet i “laveste astronomiske tidevand”. Det betyder måske ikke så meget for kajakroere, men opgivelserne gives på baggrund af det absolut laveste vandstand – når både måne og sol trækker samme vej, og ca. seks timer efter højvande.

At tage højde for tidevand

Som det fremgår af ovenstående, så kommer tidevandet i ca. sekstimers interval (høj- eller lavvande) og det kan selvfølgelig udnyttes. Tidevandet løber over en sekstimers periode, hvorefter der er en kortere pause inden tidevandet løber den anden vej i ca. seks timer. Ved hjælp af søkort over området du ror i, så kan du få strømmen – eller mere præcist flod eller ebbe – til at give dig et skub i den retning, du gerne vil ro. Kender du ikke tidevandet i området, og er du uheldig, så kan du komme til at ro mod strømmen. Og nogle steder kan strømmen være så kraftig, at en kajakroer ikke, eller kun vanskeligt, kan ro imod den.

Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.

Der findes flere typer kompasser til kajakbrug. Dels kompasser til fast montering ved at skrue dem fast i dækket, dels kompasser med remme, så kompasset kan tages med. Endelig er der almindelige håndholdte kompasser, som f.eks. benyttes af spejdere eller orienteringsløbere. De kompasser kan fås både med og uden spejl. Et håndholdt kompas kan ikke undværes, mens de fastmonterede er nyttige ved kryds over lange afstande, hvor landkending ikke er muligt. Så kan man nemlig sejle hele tiden uden at skulle standse op for at kontrollere kursen med et håndkompas.

I det følgende vil de forskellige kompasser blive omtalt, men artiklens formål er at lære brug af kompas både inden og under sejlads.

Brug af håndkompas

Et kompas er reelt bare en magnetisk pil, der peger mod magnetisk nord – som ikke er nordpolen! Magnetisk nord flytter sig lidt hvert år, og det må man så indregne i kompaskursen – især hvis der skal navigeres over lange afstande og meget præcist. I Danmark vil forskellen mellem sand nord og magnetisk nord ikke have en praktisk betydning for havkajaksejlads i Danmark. Det vil i hvert fald være mit postulat. Misvisningen er maksimalt 2 grader i Danmark, hvilket sandsynligvis er noget mindre end aflæsningsfejl i en vuggende kajak! Har du behov for at regne med forskellen mellem magnetisk og sand nord på lange stræk, så er der en lille beskrivelse sidst i denne artikel om omregning.

Et ordinært håndkompas består af en klar plade, hvor der er monteret et kompashus og en kompassnor. Kompashuset kan drejes, så det kan bruges, når retning er udtaget på kort. Kompasset kan opbevares i din kajakvest og benyttes bla. til at afgøre retningen på et mistænkeligt objekt, herunder et større skib på mulig kollisionskurs.Ved at udtage en kompasretning et par gange med lidt tid imellem, kan det afgøres om objektet bevæger sig.

Først skal man lære at udtage kurser på et kort. Det er brugbart, når du vil finde en kort vej mellem to punkter eller har behov for at navigere i et farvand med lav dybde, hvor du skal krydse for at have vand nok under kajakken. Det er endvidere også metoden der benyttes, hvis der skal krydses over åbent vand, hvor man ikke er helt sikker på, at der kan ses land hele vejen – eller der er dis eller tåge på vej.

Udtage kurs

Først skal du orientere kortet i forhold til nord. Læg kompasset på kortet parallelt med kortets sider og drej kortet indtil kompasnålen peger mod nord. Vær opmærksom på, at der ikke er jern i umiddelbar nærhed af kompasset, da det forstyrrer nålen.

• Placer kompasset på kortet så siden af kompasset følger linjen mellem A og B, og marchpilen peger mod det punkt du vil frem til (B), se skitse til højre.
• Drej kompashuset uden at flytte på selve kompasset indtil linjerne i kompashusets bund er parallelle med kortets meridianer. Det er de nord-sydgående streger på kortet. Den tegnede nordpil i kompashusets bund skal pege mod nord (opad på kortet).

Så er retningen udtaget og du kan sejle efter kompasset. Kursen aflæses på kompasset i retning af marchpilen. Husk altid at notere kursen på kortet med en vandfast marker. Så har du en backup, hvis du får drejet på kompashuset ved et uheld. Mine søkort er lamineret, så jeg kan notere kursen med en vandfast sprittush direkte på kortet.

Følge en kurs

Hold kompasset op foran dig og drej kajakken eller dig selv indtil den bevægelige nordpil dækker den tegnede nordpil i kompashuset, og den røde ende af den bevægelige nordpil peger mod nordmærket N i kompashusets kant. Marchpilen angiver nu den retning du skal sejle for at komme til punkt B.

Har du kompas med spejl, er det meget let at finde et punkt på land, som du kan navigere efter. Hold kompasset med den ene hånd og hold snorens ende i den anden hånd, så snoren er stram. Spejlet skal være åbnet, så du kan se kompashuset og nordpilen i spejlet. Drej kajakken eller dig selv indtil den bevægelige nordpil dækker den tegnede nordpil i kompashuset. Flugt nu over spejlet i sigtekornet og find et objekt på land.

For ikke at følge kompasset hele tiden – det er jo ikke så let, når der også skal ros (derfor er et kompas monteret på kajakken et fremragende supplement) – så find et karakteristisk punkt fremme på ruten og sejl efter det. Skal du navigere efter dybt vand og påregner at sejle i zik-zak, så udtag flere kurser og følg punkter, som du kan se på land. Har du behov for en mere præcis bestemmelse af din position, så benyt krydspejling. Se herunder hvordan.

Krydspejling

Hvis du bliver i tvivl om, hvor du er, kan kompasset benyttes til at hjælpe dig. Det kaldes krydspejling. Sådan gør du:

• Find to markante formationer på land og på kortet. De må ikke ligge for tæt, gerne med mere end 90 grader imellem. Det kan være kirketårne, kant af øer, sendemast eller lignende.
• Sigt kompassets marchpil mod det ene kendingsmærke på land og drej kompashuset, så kompasnålen står over nordpil og linjerne i bunden af kompashuset. Læg kompasset på kortet, så nordpil og linjer i bunden af kompashuset ligger parallelt med nord/syd-linierne på kortet.
• Træk kompasset, således at kompassets lineal (kompassets kant) rammer kendingsmærket på kortet og træk en streg langs med kanten med en vandfast tush. Gør det samme med det andet kendingsmærke på land.

Hvor de to streger krydser hinanden er netop der, hvor du befinder dig.

Mørkesejlads

Sejler du i mørke og/eller er kommet afsted uden kompas, så kan du finde nord således:

Nord kan findes ved hjælp af Nordstjernen og Karlsvognen. Træk en linje gennem de bagerste to stjerner i Karlsvognen og forlæng den med fem stykker i en ret linje opad. Så vil denne linje ramme Nordstjernen. Nu ved du, hvor nord er og kan vende dit kort efter det – eller i det mindste sejle mod det verdenshjørne, du ønsker. Har du front mod nord, vil vest ligge til venstre og øst mod højre. Syd vil være bagud.

Sand og magnetisk nord

Magnetisk deklination skyldes at jordens magnetiske nordpol ikke er sammenfaldende med jordens geografiske nordpol. Misvisning er vinkel-forskellen mellem retningen mod den geografiske og den magnetiske pol set fra et givet punkt. Den magnetiske nordpol er pt. beliggende i det nordvestlige Canada, men flytter sig hvert år lidt nærmere nordpolen. Størrelse og fortegn på misvisningen – øst eller vest – afhænger af, hvor på jorden man befinder sig. På både alm. kort (navigationskort) og søkort vil misvisningen og den årlige ændring stå i kortkanten sammen med datoen for kortets trykning. På den måde kan man udregne den aktuelle misvisning på dagen.

Retvisende til misvisende (Kort til virkelighed)

• Misvisning: Vest “lægges til”
• Misvisning: Øst “trækkes fra”

Misvisende til retvisende (Virkelighed til kort)

• Misvisning: Vest “trækkes fra”
• Misvisning: Øst “lægges til”

Men lad os tage den i kronologisk rækkefølge, så er det faktisk ret nemt. Og når først søkortets opbygning sidder på rygraden, så er det let at navigere og finde interessante steder at sejle.

Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.

Kortserie

For at dække verdenshavene og tilstødende farvande, har International Hydrographic Organization (IHO) fastsat regler, så der kan navigeres efter ens kortdata over hele jorden.De fleste danske søkort indgår i denne internationale serie af søkort. Derfor er oplysninger på kortet skrevet på både på dansk og engelsk. Hvis kortet indgår i IHO, så har det et international kortnummer, der starter med INT og følges af et nummer. Ud over dette internationale nummer, så har alle danske søkort et dansk nummer.

Målestok

Et papirkort er ofte i målestok 1:25000. Det betyder, at en cm. på kortet er 25000 cm. i virkeligheden eller 250 meter. Tillige er større havne indsat i en lille ramme i et målestoksforhold på 1:6000. Der er flere kortstørrelser, men 1:25000 er velegnet til kajakbrug. Så kan man have ca. 3 sømil på et A4 ark. Alle disse oplysninger står i kortrammen inklusiv kortets projektion (oftest Mercator). Projektionen er den metode, hvor jordkloden, der jo er rund, er overført til et fladt stykke papir. Der findes mange metoder til at overføre virkeligheden til kort, men alle har forskellige fejl indbygget. Vi husker sikkert rullekortet fra folkeskolen, hvor Grønland er større en Australien. Ser man på en globus, er det jo ikke tilfældet. Ved at tegne kortet på Mercantor-metoden, ses landområderne korrekt i forhold til hinandens placering og kompaslinjer er vinkelrette.

I kortrammen er der også beskrevet, hvordan højder og dybder er målt. Det er i de indre danske farvande (inden for Skagen) i forhold til middelvandstand. Uden for Skagen (i Nordsøen) er vanddybder opgivet i forhold til middel springtids lavvande  – eller gennemsnittet af lavvande ved springtid (springtid er, når måne, sol og jord står på samme rette linje og trækket i havet dermed er størst). Så der kan altså være dybere ved højvande og tilsvarende lavere ved lavvande eller hvis vind har blæst vand ud af en fjord. Nøjagtigheden på disse målinger strækker sig tilbage til 1900-tallet, og hvis de ikke er opdateret for nylig, så kan de være målt ved hjælp af et lod eller en loddestok.

Endelig er nøjagtigheden på kortet opgivet. I Danmark følger vi World Geodetic System fra 1984, men afhængig af kortdatas alder, kan et moderne Global Positioning System (GPS) apparat være mere nøjagtig end kortet. Generel er nøjagtigheden i Danmark god, og Søværnet udfører hvert år målinger fra forår til efterår, der forbedrer kortdata.

Topografi (på land)

Inden vi koncentrerer os om søkortet skal det lige bemærkes, at et søkort vil dække kystlinier og større, genkendelige genstande på land. F.eks. skove, veje tæt på kysten, byer og tårne, antenner og lignende. De kan anvendes til at bestemme positionen, hvis alt andet glipper. Se hvordan her.

Hydrografi (på søen)

På søkortet er en del oplysninger om dybder og hindringer på havet i form af sten, vrag og grundt vand. Hertil er vanddybder markeret med linjer, oftest for 2,4,6 og 10 meter. Det er kortets målestok, der afgør antallet af oplysninger og dybdekurvernes placering. Jo større målestok desto flere oplysninger. På kortet til venstre kan et 1:25000 søkort fra Roskilde Fjord ses. Læg mærke til de sparsomme oplysninger på land, mens øer, sten og dybdekurver er markeret på kortet. Ligeledes er vildtreservater og lignende også tegnet ind på kortet.

Normalt er kortdybder på under to meter farvet blå, mens større dybder er lyseblå. Land er farvet hvidt. Benyttes elektroniske kort, kan land være farvet gul og skove grønne. Her er vanddybder på over fire meter farvet hvide. Så du er nødt til lige at kigge dine kort efter, inden du benytter dem!

Signatur på kort

Vi er ved at være rundt om kortet og mangler kun at se på de generelle signaturer på kortet. Til venstre er listet de mest brugte signaturer. Du kan evt. trykke listen ud og laminere den ind på et af dine søkort, hvis dit udsnit ikke har signaturerne med.

Noter

Der kan også forekomme oplysende eller advarende noter i kortene. Disse noter kan have stor betydning for navigatøren, der her bliver gjort opmærksom på trafikforhold, magnetiske forstyrrelser, specielle sejladsanvisninger, dybdeforhold, kabler og rørledninger samt strømforhold.

Pakliste til havkajak

Denne artikel er en del af flere artikler, der tilsammen udgør et kursus i navigation. Du kan se de andre dele af kurset her.

VHF er ikke beregnet til at tale med dine ro-kammerater, men til at få og søge information for dem på vandet og så selvfølgelig som opkald til redningstjenesten, hvis du kommer i problemer. VHF er fremragende til at få information om vejret og anden lokal information – for eksempel skydning i skydeterræn. Hertil er der sikkerheden i at kunne tale med skibe, hvis det er nødvendigt. Skibe kan for eksempel benyttes som relæ, hvis du er i problemer og ikke kan række redningstjenesten. For VHF kan kun benyttes mellem to stationer, hvis der er frit sigte. Men så kan man jo benytte andre skibe til at videresende. Problemet er dog ikke så stort i Danmark.

Papirarbejdet

At anvende VHF-radio kræver bevis for at have gennemført en prøve ved Søfartsstyrelsen. Prøven giver licens til at benytte VHF og koster 525 dkr. for prøve og bevis. Der er ikke krav om at du skal have fulgt en bestemt undervisning før prøven, men det kan selvfølgelig være en hjælp – specielt hvis du ikke ved noget om VHF. Endvidere skal din kajak have et kaldesignal og et MMSI-nummer (Maritime Mobile Service Identity). Det koster 750 dkr. og kan søges om her. Det er vigtigt at være opmærksom på, at MMSI-nummeret følger kajakken – ikke dig som person. Skifter du kajak, skal du have et nyt nummer. Jeg kender dog flere, der ikke har MMSI på deres kajak, fordi den er skiftet ud – og klarer sig fint.

Undervisning

Der er flere muligheder for at få undervisning før aflæggelse af prøve. Flere steder i landet kan man følge kurser på aftenskoler – ofte en 6-7 gange i løbet af en vintersæson. Det er også muligt at tage kurset over internettet for eksempel hos VHF skolen til 1500 dkr. for undervisningsmateriale, gamle prøver og tilbagemeldinger på de prøver, du tester dig på.Du kan også læse op til prøven selv. Du kan hente Lærebog i GMDSS her som PDF-fil. Eneste hjælpemiddel til selve testen hos Søfartsstyrelsen er “Radiostationer i skibe – tillæg”, som du kan købe f.eks her hos Fritidssejler.dk til 160 dkr. (GMDSS står for Global Maritime Distress Safety System og er et Radiosikkerhedssystem). Eksempler på tidligere prøver kan ses hos Søfartsstyrelsen her.

Jeg vil anbefale, at du følger et kursus, men skal dog bemærke, at det ikke er så besværligt at bestå en prøve, hvis man har læst Lærebog i GMDSS og har gennemført lidt selvtest i gamle opgaver. Tilmelding til kursus sker direkte hos Søfartsstyrelsen her.

Tips fra erfarne

Tips nedenfor er gode råd, som jeg har snappet op rundt omkring samt egne erfaringer fra brug af VHF-radio.

1. Hav VHF-radioen på dig! Den gør ingen hjælp i bunden af kajakkens dæksrum. Hav den i din ro-vest, så den er klar til brug – også hvis du ufrivilligt må en tur i suppen.
2. Køb den “bedste” VHF-radio, du har råd til. Den skal være vandtæt og kunne flyde. Hertil skal den være hårdfør – og gerne kunne bruges i mørke. Køb en i et anderkendt fabrikat – spørg andre, hvad de har haft god erfaring med.
3. Spar batteritid ved kun at anvende VHF-radioen, når det er nødvendigt. Hav ekstra batteri (opladt) med. En VHF-radio, der anvender AA-batterier er nem at få erstatningsbatterier til. Hvis radioen har strømbesparende funktioner, så benyt dem, hvis du ikke har behov for stor rækkevidde der tærer på batterierne.
4. Kanal 16 er til nødopkald og overvåges af myndighederne – og andre fartøjer. Lyt på den – og start kommunikation med andre her og gå så til en anden kanal efter forbindelse.
5. Er du i livsfare så brug kanal 16. Kald MAY DAY tre gange. Bliv på kanalen og følg anvisningerne fra myndighederne.