Er din tørdragt blevet utæt ved manchetterne eller ved halsen, så er det måske tid til at skifte dem. Det kan Scansub DK Diver i Roskilde gøre.

De sælger dykkerudstyr, men det inkluderer jo også tørdragter, så de har et værksted, der kan udføre reparationer. KajakGal var forbi i januar med en tørdragt, der skulle have skiftet en mørnet manchet på det ene ærme, men valgte at skifte i begge sider, da de jo er lige gamle. Scansub DK Diver har manchetter i en lidt tykkere udgave end de originale fra Kokatat, men så holder de jo nok også lidt længere.

Til højre ses ærmet inden reparation. Som det måske kan ses, så var manchetten flækket. Manchetten har været behandlet med et særligt beskyttelsesmiddel gennem de sidste tre vintre, men det er åbenbart den tid, som en sådan manchet kan holde. Da der blev anvendt en nødreparation med gaffa-tape, så røg der et stort stykke af, da tapen efterfølgende blev fjernet igen. Så der er ikke tvivl om, at latex-manchetten var mørnet – på trods af den regelmæssige vedligeholdelse. Derfor blev manchetterne i begge sider skiftet, når dragten nu alligevel var til reparation.

Til højre er tørdragten med de nye manchetter påklistret. Bemærk, at den nye manchet er sat uden på stoffet på tørdragten, hvor den gamle var klistret på indersiden. Det skyldes at det – tilsammen med lidt af den gamle manchet – giver lidt mere fast stof at klistre den nye manchet på. Nu får vi se, om det giver anledning til bemærkninger. Ellers har butikken lovet, at de kan fjerne resten af den gamle manchet, hvor den var klistret til tørdragten.

Skiftet kostede lidt over 800 dkr. Du kan også gøre det selv og spare ca. 500 dkr. Men så skal du selv købe lim.

Kontaktoplysninger

Web: http://www.dkdiver.dk
Scansub DK Diver Aps , Industrivej 51 F, 4000 Roskilde
Telefon: +45 46750575
E-mail: Info@dkdiver.dk

Du skal følge den vaskeanvisning, du fik med sammen med tøjet. Har du forlagt den, så er det vigtigt at vide, at goretex-membranen egentligt ikke behøver specielle vaskemidler eller blive imprægneret. Når nogle forhandlere anbefaler at imprægnere goretex-tøj, så hjælper det ikke på åndbarheden eller membranen som sådan, men det gør tøjet mere smudsafvisende og derfor nemmere at holde efterfølgende.

Så spar pengene på særlige rengøringsmidler og følg denne nemme anvisning:

1. Vask tørdragten med mild, flydende sæbe ved 40 grader. Brug ikke skyllemiddel, da det kan stoppe porerne i goretex-membranen (er du kommet til det alligevel, så vask tørdragten igen. Uden skyllemiddel!).
2. Nu skal goretex-membranen genaktiveres. Og det skal gøres med varme! Så ind i tørretumbleren ved medium varme i 20 minutter. Tag herefter tørdragten ud, hæng den på en bøjle og lad den tørre op i vinden. Har du ikke en tørretumbler, så kan du også stryge dragten med et strygejern på lav temperatur.
3. Smør lynlåse med et voksmateriale. Du kan få særlige olier og tørstifter, men et stearinlys kørt op og ned af lynlåsen er ok. Det kan dog give lidt fedtede pletter, som ikke har en betydning og forsvinder ved næste vask.
4. Smør gummi-manchetter ind i et passende middel hertil. Der findes mange og nogle benytter flydende gummibeskyttelse fra bil-rengøringen, andre talkum. Vigtigt er det, at gummiet ikke tørrer ud, for så sprækker det. Jeg bruger selv et bilplejemiddel.

Det er det!

Kilder:

Kokatat
Rukka
Goretex

• Enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at klingen i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive).

Det nye er, at Danmarks Jægerforbund netop (den 11. maj) har afholdt et møde med Justitsministeriet og Rigspolitiet omkring problemet med foldeknive. Knivloven er så løst formuleret på dette punkt, så opfattelsen af en enhåndsbetjent foldekniv er meget bred. En kniv er i virkeligheden forbudt, hvis det kan lade sig gøre at åbne den med en hånd – uanset om den ikke er konstrueret til dette. Og det rammer rigtigt mange lommeknive ifølge  Danmarks Jægerforbund. Friluftsrådet støtter Danmarks Jægerforbunds opfattelse, men kun politikerne kan justere på Knivloven. Og det arbejdes der for i flere foreninger. Alternativt må politiet lave en frit lejde-ordning, så alle foldeknive, der er ulovlige, kan afleveres.

Du kan læse Knivloven her, der retteligt hedder “Våbenlovens bestemmelser om knive” og er en bekendtgørelse.

Men først: Hvor meget gas bruger du på en weekendtur (2 dage)? Jeg har målt gasforbruget i gram og har fundet ud af, at jeg med to gange aftensmad, to gange morgenmad (grød) og to gange opvarmning af en liter vand til termokanden (til pulverkaffe) bruger ca. 100 gram gas. Middagsmad klarer jeg oftest uden gas.

Da jeg ikke er ved vandet lige nu, så har jeg undersøgt mine gasflasker i en stor balje vand. Og ja, det er muligt at måle gasmængden til en vis grad. Stik dåsen omvendt ned i vandet. Gassen i flasken er jo under tryk og derfor flydende. Den er tungere end vand og trækker dåsen ned i vandet. Til gengæld modvirker den tomme del af dåsen det, og derfor flyder dåsen. Og jo mere tom desto højere ligger dåsen i vandet. Grunden til at dåsen skal omvendt ned i vandet skyldes dåsens bund, der er buet indad. Det vil snyde målingen, hvis dåsen vendte rigtigt.

På billedet til højre har jeg fremhævet vandlinjen, da den var lidt utydelig. Gasflasken er næsten tom og indeholder kun ca. 50 gram gas ud af 230 gram. Dåsen vejer normalt 380 gram, når den er fyldt – og 150 gram, når den er tom. Dvs. der er ca. en femtedel tilbage – og det er vist meget godt illustreret ved, at kun en femtedel af dåsen er nede i vandet.

På billedet til venstre er en næsten fyldt dåse. Næsten, fordi den ikke fyldes helt fra fabrikken – der skal være mulighed for gassen at udvide sig, hvis dåsen udsættes for varmt vejr. Og under testen var dåsens temperatur ca. 7 grader.

Billedet viser, at dåsen er 2/3-del fyldt – hvilket vil være normalt ved en fyldt dåse. Dåsen har et indhold på 500 gram gas og vejer sammen med selve dåsen 750 gram.

Råd: Tag dine fyldte dåser og mærk med den tush, hvor vandlinjen er. Så er det nemt at vurdere, hvor meget gas der er tilbage, næste gang du måler efter. Så kan du afgøre, om du skal have en dåse gas mere med eller ej på næste kajaktur.

Men først: Husk at varme op, så skader undgås. Opvarmning kan bestå i at ro langsommere i starten af din rotur og så gradvist øge hastigheden, så du begynder en hårdere fysisk tilgang til roturen – hvis det er hårdhed, du ønsker.

Jeg har fundet rådene flere steder på nettet – og de fleste råd er universelle. Det vi sige at de også kan bruges ved andre former for sportsudøvelse. Enkelte er dog møntet på kajak.

1) Du bliver klogere

Undersøgelser har vist, at en 5 % forøgelse i kredsløbstræning kan give op til 15 % bedre resultat i intelligenstest. Træning giver en øget vækst af hjerneceller i hypotalamus som er den del af hjernen, der er ansvarlig for hukommelsen. Og den degenererer efter de ca. 30 år, så det er bare at klø på – især hvis du er ældre.

Forklaringen er, at en øget blodgennemstrømning – og dermed øget ilt – øger opbygningen af celler. Undersøgelserne blev gennemført ved Kings College i London for at undersøge mulighederne for at bekæmpe alzheimer-demens.

Kilde: Kings College London

 2) Du sover bedre

At træne din fysik udendørs har en gavnlig effekt på din søvn. Du bruger mindre tid til at ligge søvnløs, når du har trænet og din søvn er mere effektiv. Det er gavnligt for både dit humør, din helbredstilstand og du øger faktisk effekten af træningen ved at sove godt.

Fysisk træning bekæmper stresshormoner samt cortisol og får dit kredsløbssystem til at fungere bedre.

Kilde: Feinberg School of Medicine, Northwestern University, Chicago

3) Du bliver mere rask

Du kender sikkert udtrykket om “seks stykker frugt/grønt om dagen er sundt”. Men vidste du også, at dit helbred har det bedre, hvis du dyrker sport? Og her er kajak meget velegnet, da du også træner din balance og kropsrotation ud over selvfølgelig arme og brystmuskulatur. Så selv om kajakroning ikke nødvendigvis er hård træning, så trænes hele kroppen på en hensigtsmæssig måde.

Kilde: US department of Health and Human Service

4) Du lever længere

I London har en professor undersøgt 1200 enæggede tvillinger og deres fysiske træningstilstand. Undersøgelsen viste, at når der dyrkes fysisk træning, så har det en positiv indflydelse på hvor længe du lever. Professorens konklusion var klar: Moderat fysisk træning er livsforlængende. Andre kilder, bl.a. Østerbro-undersøgelsen, siger at din levetid forlænges med op til 4-10 år.

Kilde: Kings College London

5) Du taber dig

Fysisk træning har en gavnlig effekt på din forbrænding. Så ved at ro i kajak slanker du dig og opbygger muskler i stedet. En større muskelmasse vil medføre en permanent øget forbrænding, der er gavnlig for at holde den slanke linje. Men er du kajakroer, der hygger med kage ved hvert stop og spiser nøddeblanding ind i mellem, ja så skal du nok ikke regne med det store vægttab. Men du vil da imidlertid fortsat opbygge en større muskelmasse end ved at ligge på ryggen og se sport i fjernsynet.

Kilde: Træning i forebyggelse og behandling

 6) Dit hjerte får det bedre

Træning styrker generelt helbredstilstanden og især kredsløbet. Undersøgelser, bl.a. Østerbro-undersøgelsen, har vist at hjertefunktionen forbedres ved motion i bare fire timer om ugen. Risikoen for blodpropper nedsættes og hjertet holder i 7-10 år længere. Samme undersøgelse har i øvrigt vist, at maksimalt 1-3 genstande om dagen (moderat spiritus-indtag) også har en gavnlig virkning på helbredet. Men det er vist et ekstra lille plus, som du kan have i baghovedet, når madkassen pakkes.

Kilde: Anti-age ved Maria Louise von Sperling

7) Du klarer dagligdagens anstrengelser bedre

Allerede ved moderat fysisk træning klares hverdagens små opgaver bedre. Både intellektuelt og fysisk. Ved at have en grundkondi på et fornuftigt niveau, vil selv hårdere opgaver kunne løses bedre – og uden at få overbelastningsskader. Moderat fysisk træning er f.eks. 45 minutters havearbejde eller 20 minutters svømning. Men så er det da endnu bedre, at 2 timers roning har samme effekt.

Kilde: Centers for Disease Control and Prevention

8) Du får nye venner

Kajakroning kan gennemføres som en alene-aktivitet, men der er mange muligheder for at møde andre, hvis man vil det. På nettet er der en del fællesskaber, der med kajakken i højsædet mødes og ror turer. Nogle fællesskaber er i klub, mens andre er virtuelle klubber, der ikke kræver medlemskab, men at man møder op med eget udstyr, godt humør og selvfølgelig kan klare sig selv gennem selvredning og makkerredning.

Prøv at melde dig til et fællesskab og ro ture med spændende mennesker. Der er mange interessante historier at høre – og selvfølgelig spændende steder at ro.

Kilde: Kajakflokken Malik, Havkajakroerne og KajakHornsherred

 9) Du føler dig mindre træt

Det er vist kendt, at man få energi ved at bruge energi. Så er du lidt træt i hverdagen, så tag ud og luft kajakken. Når du først har overvundet dig selv, vil du opleve, at du får mere energi i hverdagen. Og det gælder på alle tider af året og også om natten. Ror du om natten eller om vinteren, så anbefaler jeg dig at ro med andre og være trænet nok til at kunne tage vare på dig selv.

Kilde: You being beautiful

10) Du kan spise en kage med god samvittighed

Og så måske det bedste råd af dem alle: Når du ror kajak og er fysisk aktiv, så er der plads til et lille stykke kage, som du kan spise med god samvittighed. Mange kajakroere benytter dette lille råd til at have en kage med til deling til frokost. Men land nu være med at overdrive. Torben Ryle har på sin hjemmeside et eksempel på hvor grænsen for kage går…..

Kilde: KajakGal

Regelgrundlag

Formålet med Naturbeskyttelsesloven er at give os alle adgang til at færdes og opholde os i naturen – ud over at værne og beskytte naturen naturligvis. I virkeligheden hedder loven, der regulerer området, Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse og er fra 2008 med enkelte rettelser i 2009. Og lad det være slået fast (se kapitel 4): Jo, der er adgang til strande og andre naturområder – med mindre de er specielt fredede. Ved fredning er der ofte tale om en tidsbegrænset fredning i fuglenes yngletid. Større øer og de aller fleste strande er ikke fredede, heller ikke selv om de er privat ejede. Søkort viser fredede områder, men skal du være helt sikker, så må du ind på de enkelte kommuners hjemmesider og se eventuelle særlige bestemmelser. I Roskilde Fjord er der f.eks. fredet i yngletiden på de fleste små rev og øer i fjorden. Der er også en mindre strandstrækning, hvor der er fredet p.g.a. ynglende havørne.

Hvad må man så?

Du må gå i land og opholde dig kortvarigt på strande – dog mindst 50 meter fra bebyggelse. Kortvarigt regnes som mindre end et døgn. Teltslagning er ikke tilladt, men du må gerne sove på stranden i en sovepose under f.eks. en pressening. Du må endda tænde bål! Stranden regnes fra laveste vandstandslinje og indtil sammenhængende landvegetation. 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. Nogle områder har dog ikke fri adgang, selvom de skulle ligge ved strandkanten. Det er forsvarsanlæg, der fortsat benyttes (f.eks. skydebaner) og strande, hvor der før januar 1916 blev anlagt en have ned til vandkanten. Der er endvidere særlige regler for ophold på havneanlæg. Her må du selv undersøge hvilke regler, der gælder.

Er du gået i land på en ø, må du gerne bevæge dig ind på øen, hvis det kan gøres uden at forstyrre eventuelle dyr. Du skal holde dig mindst 150 meter fra bebyggelse og adgangen skal ske mellem klokken 0600 og solnedgang, men du må selvfølgelig ikke bevæge dig rundt i opdyrkede områder. Faktisk står der skrevet i loven, at du må have en båd liggende på stranden, hvis den ikke har motor. Områder kan kortvarigt lukkes på grund af jagt eller ved intensivt landbrugsarbejde. Hunde skal altid føres i snor på private områder.

Og endelig: Der skal selvfølgelig ryddes op! Det er ikke tilladt at efterlade affald uden ejerens tilladelse.

God fornøjelse med togterne i naturen!

Det bedste råd er at prøve kajakken. Læs gerne om kajak-typen inden du tester den, men du er nødt til at prøve kajakken på vandet – ikke på land eller i et bassin. Du skal ro i mindst 30 minutter i kajakken, før du har et godt billede af kajakkens egenskaber i forhold til dine ønsker og ikke mindst hvordan, du sidder i den. Det råd er faktisk det vigtigste! PRØV KAJAKKEN.

Men selvfølgelig skal du også gøre dig klart, hvad du ønsker med kajakken. Lad os tage nogle eksempler på mulige ønsker om kajak-egenskaber. Ikke alle behøver at være relevante for dig, men så kan du jo vælge og vrage mellem egenskaberne.

Grundforhold

Kan jeg sidde i kajakken i længere tid?
Kan jeg komme ned i cockpittet med udstyr på?
Rummer kajakken plads til det udstyr, jeg vil have med?
Er byggekvaliteten i orden?

Sikkerhed

Kan jeg komme op i kajakken alene, hvis jeg vælter?
Skal kajakken være stabil?
Hvordan er kajakken at ro i kraftig vind?
Er luger og rum tætte?

Manøvrering

Manøvrerer kajakken som jeg ønsker det?
Er kajakken nem at rulle i?
Kan jeg surfe i kajakken?
Hvordan opfører kajakken sig i bølger?

Andet

Er kajakken hurtig nok til mig?
Har kajakken de ønskede dæksliner, bærehåndtag og lignende?
Har kajakken ror og finne?
Har jeg plads til kajakken?

Med listen herover er du godt på vej til at kunne teste en kajak og finde ud af, om den er noget for dig. Jeg har med vilje ikke medtaget udseende, farve og byggemateriale. For det er subjektivt og der må du selv afgøre, om du vægter udseende højt og hvilket materiale, kajakken skal være bygget af. Du kan evt. læse lidt om det her. Lad os se lidt nærmere på de enkelte punkter.

Grundforhold

Kan jeg sidde i kajakken i længere tid?
Det har været meget afgørende for mig. For de sæder, jeg har prøvet i kajak er ikke alle bygget til min bagdel. Og det kan føre til sovende ben eller fødder. Jeg har også brug for plads til mine fødder og ben, så fodstøtten skal være let at justere og der skal være plads til at bevæge fødder og ben. Og den erfaring kan kun opnås ved at prøve kajakken på vandet i mindst 30 minutter eller mere end 3 kilometers roning.

Kan jeg komme ned i cockpittet med udstyr på?
Nogle cockpit er snævre og korte, andre længere og bredere. For mig er det vigtigt, at jeg kan få benene ned i kajakken – uden at jeg skal foretage mig krumspring. Jeg er 190 cm. høj, så mit cockpit skal ikke være helt lille, men helle ikke så stort, at jeg mister kontakten med kajakken. Jeg skal heller ikke glide ud, når jeg ruller. Så test hvordan lårstøtten er og om den eventuelt kan justeres, hvis den ikke passer.

Rummer kajakken plads til det udstyr, jeg vil have med?
Hvis du drømmer om længere ekspeditioner, skal der være god plads til udstyr i dæksrummene. Og plads er også, at du kan få et telt ned i rummet. Det kan også være, at du gerne vil have et handskerum – en dagsluge – foran cockpittet, så du kan nå snacks og småting under roningen uden at skulle åbne større luger. Vær opmærksom på, at eventuel finne tager lidt plads i bagerste pakrum.

Er byggekvaliteten i orden?
Jeg er vild med kvalitet og vil ikke have en kajak, der er skæv, har bølgende kantbånd eller mærkelige staferinger og lignende pop. Men også den mere usynlige kvalitet kan være vigtig. Er godstykkelsen god nok? Jeg har set kajakker, der knækkede i glasfiberen, hvis man sad på dækket bag cockpittet. Og det er ikke i orden, for ved en cowboy-redning sidder man jo netop her. Gå på nettet og søg på kajaktypen og fremstilleren. Hvad siger andres erfaringer om kajakken?

Sikkerhed

Kan jeg komme op i kajakken alene, hvis jeg vælter?
Nogle kajakker har høje dæk, hvilket gør det svært at kravle tilbage i kajakken. Andre har forskelligt udstyr på dækket bag cockpittet – kan du komme forbi det – og i bølger? Er du mindre erfaren med selvredning, bør du teste kajakken og dig selv.

Skal kajakken være stabil?
Kajakkens stabilitet afhænger af kajakkens form og de forhold, den skal ro under. En bred og fladbundet kajak vil føles stabil i fladvand, mens den vil ofte føles ustabil i bølger. Så du skal også gøre op med dig selv, hvilke forhold du vil ro under.

Hvordan er kajakken at ro i kraftig vind?
Kajakkens form siger noget om kajakkens vindfølsomhed. Hvordan er det at dreje med kajakken i kraftig vind og påvirkes retningen af vinden? Hvordan virker eventuel finne på vindfølsomheden? Bliver det nemmere at dreje, hvis et eventuelt ror benyttes? Lange kajakker med lidt køl er retningsstabile, men kan være sværere at dreje, hvis de ikke kantes meget.

Er luger og rum tætte?
Det hænger selvfølgelig sammen med kvalitet, men er kajakken brugt, så undersøg tætheden. Ikke kun i luger, men også i kajakkens rumadskillelser. Der er ikke noget mere fustrerende end vand, der kan trænge ind fra cockpittet til udrustning i et pakrum.

Manøvrering

Manøvrerer kajakken som jeg ønsker det?
Test kajakken ved at dreje til begge sider, lave telemarksvendinger og standsninger. Ro også baglæns og prøv sideforflytning. Har kajakken ror, så test drejning både med og uden ror.

Er kajakken nem at rulle i?
Kajakkens form og bredde har afgørende indflydelse på, hvor let kajakken er at rulle med. Har den lavt bagdæk, så er det nemmere at forskyde kroppen bagud under rullet. Da enhver roer har sig egen måde at rulle på, så test det selv. Det er ikke sikkert, at andres erfaringen i netop den model kajak passer på dig.

Kan jeg surfe i kajakken?
Hvis du er interesseret i at surfe, er det vigtigt at teste kajakkens egenskaber i bølger. Både bagfra og fra siden. Nogle kajakker tager fat i bølgedalen med stævnen, hvilket får hækken til at dreje udaf. Det kan være svært at fange op på.

Hvordan opfører kajakken sig i bølger?
Her tænker jeg primært på roning, hvor surf ikke er i fokus. Hvordan opleves kajakken? Nogle kajakker dykker ind i bølgen og læsser en del vand på roeren, når der ros mod bølgerne. Andre løfter sig op på bølgen. Undersøg også hvordan kajakken opfører sig, når den skubbes fremad af bølger. Er den kontrollerbar?

Andet

Er kajakken hurtig nok til mig?
Føles kajakken tung og træg, eller let og hurtig? Hvad foretrækker du? Vil du ro hurtigt eller bare slappe af? De fleste kajakker er hurtige nok til en oplevelsestur og hastighed er også afhængig af din rostil. Er kajakken bred, kan det være, at du skal have en længere pagaj for at opnå en god roning.

Har kajakken de ønskede dæksliner, bærehåndtag og lignende?
Har du særlige krav til udstyr på kajakken? Skal der være et kompas og masser af liner? Du kan eftermontere noget udstyr efter købet, men hvis der ikke er øjer nok i kajakken, så er det et større arbejde at trække ændrede line-føringer.

Har kajakken ror og finne?
Måske ikke et krav for dig, men afhængig af kajakform, kan de støtte roningen ved at holde kajaken retningsstabil. En tungt læsset kajak kan have glæde af et ror, da kantningen ikke er helt så effektiv. Test om ror og finne fungerer fint og er monteret tilstrækkeligt solidt. Er de et anderkendt fabrikat?

Har jeg plads til kajakken?
Og så endelig – plads. Kan du transportere kajakken på dit køretøj? En dobbeltkajak på en lille bil kan betyde, at du ikke kan overholde færdselsloven. Se mere her. Og hvad med hjemme? Kan kajakken være i carporten eller på husgavlen eller hvor du nu har tænkt dig at opbevare den?

God fornøjelse med at teste din kommende kajak. Og lad nu være med at forelske dig i den første og bedste kajak. Prøv en masse forskellige mærker og modeller, så du er sikker i dit køb. Det betaler sig i længden. Vil kajaksælgeren ikke tilbyde prøvetur, så vælg en anden kajaksælger.

Hvis man har læst min artikel her om Garmin GPSmap 78s, så vil man vide, at jeg ikke anbefaler den til kajakbrug. Designet er forkert, da den ikke er vandtæt i længden. Andre har bemærket det samme, for eksempel Erik B. Jørgensen under hans tur rundt om Skandinavien.

Lige som jeg konstaterer Erik, at den er lavet for dårligt og svigter, hvis den udsættes for lidt vand. Erik fik den byttet til en anden model fra Garmin. En Garmin 62st.

At få en GPS, der fungerer i kajak.

Min første Garmin GPSmap 78s døde efter at en bølge havde ramt den. Den blev fire måneder gammel. Jeg bemærkede ikke noget under roturen, hvor den loggede turen, men hjemme virkede USB-stikket ikke. Så jeg sendte den ind til Garmin den 30. januar 2012, der sendte en ny uden bemærkninger. Jeg kunne dog godt havde tænkt mig en eller anden opfølgning, for kan GPS’en ikke holde til vand? Den er ellers passet efter alle kunstens regler.

Nå, Garmin byttede den jo – og når jeg nu ikke rigtigt kendte årsagen til problemerne, så brugte jeg den tilsendte GPS i en vandtæt pose. Så måtte jeg vel være ud af alle problemer. Tænkte jeg. Men nej. Den svigter af og til i USB-tilslutningen og må tvinges i USB-mode ved at trykke på start og navigationsknappen samtidigt. Men den 13. maj 2012 svigtede den helt og melder, at hukommelsen er fuld, hvorefter den slukker. Da jeg sletter ruterne efter hver tur, er der ikke noget i hukommelsen ud over medleverede kort, så nu skal den så også sendes ind. Det er uholdbart for sikkerhedsudstyr, og jeg vil nu forsøge at få en anden model. Gerne modsvarende den, som Erik B. Jørgensen fik.

Nu får vi se, om Garmin er hjælpsomme. For på deres hjemmeside står der intet om, at GPSmap 78s ikke må benyttes udendørs. Og når den nu er købt med et marinekort, så burde den vel kunne hold til almindelig kajakbrug. Jeg har den jo ikke sænket i vand og jeg afmonterer den, hvis jeg skal træne rul og selvredning. Så den har faktisk aldrig – hverken den oprindelige eller den byttede – været under vand. De har kun oplevet det, der evt. drypper fra pagajen og så den ene gang en bølge, der tilsyneladende var for meget for den første. Den byttede GPS har kun været brugt, mens den var pakket ind i en vandtæt pose fra Ortlieb.

Opdateret den 22. maj 2012: Så kom min GPS retur. Det vil sige en helt ny. Men fortsat en GPSmap 78s. Jeg tror slet ikke, at Garmin har læst følgesedlen, men bare har byttet GPS’en. Til gengæld er det en komplet GPS med kabler og remme. Nu har jeg så tre sæt af tilbehør. Mangler du, så lad høre… Jeg har besluttet at give den nye GPS en chance, for reklamationsretten er jo også fornyet. Men denne gang blive den ikke pakket ind i en vandtæt pose. Det hjælper jo alligevel ikke.

2.september 2012. Så er den gal igen. Den tredje GPSMap 78s vil ikke længere overføre data til Garmin Connect. GPS’en har ikke på noget tidspunkt været i vandet, så det skyldes ikke hård behandling. Mærkeligt nok er der næsten præcis 4 måneder mellem hver defekt…? Er der et system her? Nu gider jeg ikke længere, og vil have mine penge retur.

Nu får vi se, hvad Garmin gør denne gang.

Opdateret den 7. september 2012: Garmin har igen byttet GPS’en til en ny GPSmap 78s. De har også oplyst, at de ikke direkte fra Garmin kan give pengene tilbage, men at GPS’en, som de har tilsendt, er helt ny og at jeg kan kontakte forhandleren og evt. få pengene igen. Hmm. Jeg tror, at jeg giver GPS’en en ny og sidste chance. Jeg kommer ikke på Amager så tit, hvor den er købt, og i næste uge skal jeg på kajaktræf ved Vordingborg. Her skulle jeg gerne have en GPS med.

Først hvad du ikke må: Du må ikke affyre raketter eller nødrøg i sjov. Heller ikke nytårsaften eller langt fra vandet. Nødraketter og lignende sikkerhedsudstyr må kun benyttes til det, de er lavet til. Gør du det alligevel gøres du økonomisk ansvarlig for en evt. igangsat redningsaktion udover en bøde. I 2005 blev et par kåde gutter gjort ansvarlige for 19.000 dkr. på grund af unødvendig helikopterflyvning.

Hvad må du så: Du må gerne anvende nødraketter og nødrøg, hvis du eller andre er kommet i fare og du ønsker en redning sat i gang. Selvfølgelig! Og så må du efter direkte aftale med og godkendelse af politiet lave en uddannelse, hvor du afprøver nødudstyr. Så her er en oplagt mulighed for at lave et kursus for dine ro-kammerater eller i din ro-klub. Politiet vil kontakte Søværnets Operative Kommando, så der ikke opstår misforståelser.

Aflever pyrotekniske raketter og røg til politiet.

Men når gamle raketter eller ødelagte raketter og røg skal bortskaffes, så skal de ikke bare i affaldsbeholderen. Det er ikke tilladt. De skal afleveres til politiet, der har pligt til at modtage affaldet og registrere det. Politiet vil så efterfølgende levere det til destruktion. Der har åbenbart været en lidt afvisende holdning på enkelte politistationer, hvis man søger på nettet, men din lokale politistation skal modtage kasseret pyroteknisk udstyr.

Pagajen holdes hele tiden i overfladen og med en bevægelse med overkroppen og et kip med hoften, bruges pagajen som vægtstang til at holde balancen med.

Hvad er så teknikken? Det er at holde øje med pagajens blad under bevægelsen (sweepet) og at rejse hovedet over vandet som det sidste. Deraf C-erne, da kroppen bøjes både under væltningen og det efterfølgende rul. For at hjælpe med rulningen, anvender de fleste et paddlefloat i begyndelsen. Efterhånden kan mere og mere luft lukkes ud, som teknikken mestres.

Tre ting skal mestres:

1. Pagajen holdes i vandoverfladen under sweepet.
2. Hoftekip ved at stemme imod kajakken med nederste ben.
3. Kinden holdes på nederste skulder, så hovedet kommer sidst op af vandet.

Hvis du er interesseret i at kunne rulle med kajakken, så kan jeg kun opfordre dig til at melde dig til et kursus i en svømmehal. Her kan du under trygge forhold træne procedurerne, så de sidder på rygraden. Når du mestrer teknikken i rullet, kan du træne den under sejlads i havet.

God fornøjelse!