Sørg for at holde pagajen rigtigt gennem vandet. Hvis du bruger vinge-pagaj, så hold den i enden med den ene hånd og bladet på hoften(med krumningen udad) indtil du er halvvejs rundt. Så fører du bladet til brystet (med krumningen mod kroppen) og presser pagajen nedad med den anden hånd. Så er vinklen rigtig og bladet i modsatte ende oppe i vandkanten. Lad hoften og bevægelsen med pagajen gøre resten. God fornøjelse!

Hej Jan

Ok med pagajen. Jeg måtte også lige gennemtænke at sætte den på hånden. Jeg vil alligevel forsøge prøve at sætte den på hånden – hvem ved, om jeg kan danne skole 🙂

Er du instruktør i din klub? Jeg har taget en del kurser inden for søværnet (jeg er ikke sømand), men har ikke papir på det. Jeg mener dog, at jeg er et sted mellem Epp3 og Epp4 (tættest på 3’eren). For at få min søn med kajakfællesskabet, regner jeg med at vi begge tager epp2 under Havkajakroernes sommerstævne (hvis ikke en arbejdsmæssig rejse til Kina kommer imellem).

Jeg er ikke på Rosenborg på fredag. Jeg er Gardehusar og ikke fra Livgarden. Jeg var også udsendt sammen med det britiske hovedkvarter og ikke bataljonen. Men du skal have et stort tillykke med din søn. Jeg ved, at det ikke har været let for dig mens han har været væk, men du kan være stolt af din søn. Han har ydet en fantastisk indsats og fortjener alles respekt. Jeg kender bataljonchefen. En brav karl.

(1) Vi er vist ret enige om at alt skal trænes for at have værdi. Desværre kniber det for mange med at vedligeholde træningen, men det er jo så et andet problem.

(2) Jeg skrev godt nok “Jo, du kan have den i hånden jf. ovenstående, hvilket er en stor hjælp i bølger”, men det var pagajen, jeg mente man skulle have i hånden. Jeg har dog hørt om – men aldrig prøvet – at bruge pagajflyderen direkte på hånden … jeg har tit tænkt på at forsøge. Mon ikke det skal være den faste type?

(3) Rigtigt mange roere kan hverken rulle sikkert eller lave en selvredning uden pagajflyder i uroligt vand med 5-8 m/s (EPP3-prøven). Der er vel så ikke andet end pagajflyderen tilbage af muligheder? Til gengæld virker den godt i den type vand, hvis vel at mærke den er trænet. I vores klub er kravet max 3 minutter, hvis du vil have lov at ro om vinteren.

Hilsen JanC

PS: Ses vi på Rosenborg på fredag? Jeg har en søn, der også lige er kommet hjem fra Helmand.

Metoden med at komme benene ind i cockpittet er brugbar, men fordrer, at du har selvtilid nok til at have hovedet under vandet i perioder. Det er for nogle vanskeligt og ikke lettere i større bølger. Ideen med at have floatet i hånden i stedet for på pagajen er ny for mig. Interessant! Det må jeg afprøve. Og i forbindelse med en sikringssnor på pagajen, så kunne det være en mulighed, der kunne få mig overbevist….

Jeg medbringer selv et float – af flere årsager, men ikke specielt til redning. Jeg mener fortsat (indtil float i hånden er afprøvet), at selvredning uden float er sikrere og hurtigere. Og i koldt vand er tiden en afgørende faktor.

Venlig hilsen Thomas

Jeg synes at en pagajflyder er en sikkerhedsting.

Hvorfor er det et problem at skulle puste floatet op? Det er jo meget nemt…? Ja, på land. Når du ligger i vandet skal du først finde floatet frem, når kajakken er vendt rigtigt. Forhåbentligt er det på dækket.

Nej, kajakken skal ikke vendes før du er klar og flyderen ligger i de fleste kajakker fint ved siden af sædet. Der kan den nemt hentes ud.

Så skal den pustes op, hvilket er svært, når du også skal holde fast i kajakken. Og prøv så lige at gøre det i koldt vand med større bølger. Et råd er at kravle op på kajakken og herefter blæse floatet ca. 1/3 til 1/2 op. Fordelen er, at du er ude af vandet og derved ikke nedkøles yderligere – og har styr på kajakken.

Stikker du begge ben godt ind i kajakken er du beskyttet, har begge hænder fri og så tager det ikke længe at puste flyderen helt op, heller ikke i koldt vand.

Næste trin er at montere floatet på pagajen og sætte pagajen fast på kajakken i en vinkel på 90 grader, så floatet udgør en form for udrigger. Enten under linerne på rælingen eller lige bag cockpittet. Nogle kajakker har remme bag cockpittet til dette, bl.a. Tahe Marine model Wind 535.

Den skal ikke monteres, det virker ikke i store bølger og du får svært ved at få den ud af linerne igen efter entringen. I stedet skal du enten holde den fast i cockpitkanten eller i en line — svært at forklare kort 🙁

Så skal du op i kajakken. Det er nemmest, hvis du kommer et ben op over pagajen og maver dig ind til kajakken og hen over cockpittet. Så kommer du benene ned i cockpittet, mens du fortsat ligger på maven. Nu kommer vanskeligste del: At vende sig om og placere bagdelen i sædet. Det kræver træning, så du ikke vælter igen.

Helt korrekt: hele entringen kræver (som andre teknikker) træning. Men den kan komme til at sidde. Hos os er kravet max tre minutter til tømning påbegyndes.

Et godt råd er at se på floatet hele tiden. Så kan du afgøre, om vægtfordelingen er rigtig. Endelig skal floatet af pagajen igen – og mens du gør det, har du ikke pagajen til at lave støttetag i bølgerne. Igen en vanskelig situation.

Jo, du kan have den i hånden jf. ovenstående, hvilket er en stor hjælp i bølger.

Alternativ brug: At bruge pagajflyderen til at rulle op i større bølger – det giver et sikrere rul og så kan du bruge den til at stabilisere under tømning.

Konklusion: Pagajflyder kræver træning, men så er den en rigtig god sikkerhedsting den dag dit rul svigter og/eller bølgerne er for store.

-JanC