Hvad er en havkajak?

I dette indlæg vil jeg forklare, hvad en havkajak er. For som du sikkert allerede ved, så er der mange forskellige slags kajakker, så hvad er en havkajak? Jeg vil i artiklen forklare begreber mv. og ikke mindst give et råd eller to om køb af havkajak. Se også artiklen om køb af havkajak.

Principielt kan du tage enhver kajak ud på havet, men en havkajak er konstrueret til at fungere i havet med bølger og samtidigt være lastet med oppakning mv. for en kortere eller længere ekspedition.
Men for at samle nogle kajakkategorier, kan du se på oversigten ved siden af. Ifølge min grove opdeling, så er der følgende kataktyper:

  • Kajak til floder eller meget uroligt vand (flodkajak) (Eng.: River playboat)
  • Grønlandskajak (Eng.: Greenland-style Sea Kayak)
  • Turkajak (Eng.: Dayboat Sea Kayak)
  • Havkajak (Eng.: Expedition Sea Kayak)

Hertil er der forskellige undertyper samt deciderede konkurrencekajakkker. Undertyper kan være “Sit on top”, hvor man som navnet fortæller ikke sidder i et cockpit, men nærmest oven på kajakken i en større fordybning. Andre undertyper kan være toerkajakker, hvor der er plads to to roere (der findes også kajakker til flere endnu). Konkurrencekajakker vil ikke blive gennemgået her, da det jo er en hjemmeside for havkajakker.

Hvad hedder det?

Jeg er allerede godt i gang med at name droppe forskellige begreber omkring en kajak. Men lad os lige se på de mest elementære navne på en kajak, herunder hvad de bruges til.

Så er nøglebegreberne på plads, men lad nu være med at blive forskrækket. Hovedsagen er, at du har en god tid på havet sammen med din kajak – ikke at du kan en masse navne. Kajakken herover er iøvrigt en havkajak fra Tahe Marine.

Oprindelig havkajak

Oprindeligt stammer en havkajaks linjer fra grøndlandskajakken. Linjerne kaldes klassiske og har et ret langt udhæng ved både hæk og bov. Kajaktypen kan føres mindst 3000 år tilbage og er forfinet til sejlads i dybt hav og med store bølger med en større nyttelast. Oprindeligt selvfølgelig til at bringe fangst hjem til bopladsen, men også som transport mellem bygder. Kajaktypen er fortsat egnet til hav, søer og floder, så længe der ikke er vandfald og “white water”. Kajaktypen er smal og lav (mindre end 55 cm bred), så den kan snige sig ind på et bytte og samtidig er hurtig, da den ikke skal flytte så meget vand. Se evt. artikel om kajaklængder.

Moderne havkajak

Den moderne havkajak adskiller sig lidt fra den oprindelige havkajak. Men der er faktisk ikke en enkelt definering af en havkajak. Men der er nogle ting, som en havkajak skal kunne. Det er at:

  • Kunne sejle langt,
  • kunne have udrustning med,
  • beskytte dig mod kulde og sprøjt,
  • opføre sig godt i bølger og vind,
  • være nem at vende om og sejle videre i efter at være væltet.

Det medfører, at kajakken må have en hvis størrelse og være overdækket, så den ikke fyldes med vand, hvis (når) man vælter. Derfor har de fleste havkajakker et cockpit der kan overdækkes med et spray. Sprayen har to opgaver; dels at beskytte mod vejrlig og vandsprøjt under sejlads, dels holde vand ude af cockpittet ved væltning. Det sidste kræver dog, at man er trænet i at lave “grønlændervendinger”, hvor man bliver siddende i kajakken ved væltning og ved hjælp af pagaj og krop får kajakken vendt rigtigt og kan sejle videre umiddelbart. Rigtigt gennemført bliver kajakroeren næsten ikke våd – eller i det mindste kun på overkroppen.

Havkajakkens form kan give anledning til mange diskussioner, men generelt er udhæng ved hæk og bov ikke så vigtig. Mange kan dog godt lide dette “spring”, hvor kajakken næsten bukker op over vandet. Vigtigere er kajakkens længde og bredde. Er den for bred, vil den rulle uroligt i bølger og være svær at gennemføre grønlændervendinger i. Og er den for kort, så vil den dykke ind i bølger og blive overskyllet – og måske være langsom. Se evt. artikel om kajaklængder.
Generelt kan man som tommelfingerregel anføre, at den for en alm. voksen mand skal være mellem 5 og 5 1/2 meter lang og mellem 47-60 cm. bred. For en voksen kvinde lidt kortere, op til 5 1/4 meter lang og et par cm. smallere. Det er imidlertid kun tommelfingerregler! Prøv kajakken, før du køber den. Du skal føle, at den passer.

Der hvor den moderne havkajak adskiller sig fra den oprindelige er i materiale og muligheder. Oprindeligt var en kajak af skind eller vandtæt stof på en ramme af træ eller ben. En moderne havkajak er normalt udført i plastic, glasfiber eller kulfiber, hvor plastic er det tungeste materiale og kulfiber det letteste. Endvidere har den moderne havkajak vandtætte rum til opbevaring som samtidig udgør opdrift, så kajakken ikke kan synke. Desuden har flere havkajakker ror og nogle også finne. Se evt. artiklen om brug af finne. Endvidere har moderne sprays (eller dækkener) gjort det muligt at lave cockpittet større og alligevel holde det tæt. Herved er ind- og udstigning lettere end den oprindelige havkajak.

Dele på havkajakken

Cockpit: På en grønlænderkajak er cockpittet rundt og lille, idet det oprindelige cockpit spray (eller dækken) ikke kunne være så stort på grund af grønlændernes brug af skind. Nogle foretrækker dette cockpit, der også kaldes ocean cockpit. Det er let at holde tæt, men er svært at vikle sig ud af ved ind- og udstigning. Til gengæld sidder roeren godt fast ved en grønlændervending.
Et moderne cockpit er nøglehulsformet og oftest så stort, at man kan sidde i sædet og få knæet op over dækket – i det mindste et knæ af gangen. Det letter indstigning især i uroligt vand og gør det muligt at bevæge benene lidt under sejlads, hvis man får krampe eller ondt i benene. Se evt. artikel om ondt i benene. Endvidere er cockpittet udstyret med lårstøtte og hoftestøtte, så roeren kan sidde godt fast i kajakken. Moderne udformning af cockpitkanten med en vulst har medført, at sprayet har kunne gøres større og alligevel holde kajakken tæt.

Sæde: På havkajakken er der altid anbragt et sæde. I mere avancerede udgaver er sædet formstøbt og har integreret hoftestøtte og ryglæn. Herved kan roeren sidde behageligt i længere tid og samtidigt have god kontrol over og føling med kajakkens bevægelser. Ryglænet er lidt en videnskab, når det skal indstilles. Ideelt set er det indstillet korrekt, hvis det yder støtte under sejlads og du alligevel kan læne dig bagud og berøre kajakken med nakken. Så burde du ikke få krampe i benene og har alligevel god mulighed for at lave en grønlændervending.

Lårstøtte: Støtten har til formål at roeren kan holde fast i kajakken under sejlads. Ved at presse fødderne mod fodstøtten og lårene mod lårstøtten, så kan kajakkens bevægelser kontrolleres. For eksempel kan kajakken kantes (lænes til en af siderne) og herved ændre retning under sejlads. Endvidere er det lårstøtten der sikrer, at roeren kan blive i kajakken selvom den skulle vælte.

Dækkets form: De fleste havkajakker har et relativt højt dæk foran af hensyn til at kunne transportere udstyr, mad og telt under en ekspedition og have plads til at have ben og knæ i cockpittet. Dækket bag cockpittet er oftest fladt af hensyn til muligheden for at lave grønlændervendinger og ikke være alt for påvirket af finnen. Se evt. brug af finne vedr. vindpåvirkning af kajakken. Et fladt dæk bag cockpittet letter også selvredning, da kajakken så er lettere at klatre op på, hvis roeren er faldet ud.

Ror: Nogle kajakker er udstyret med ror. Oftest af en type, der kan hæves og sænkes, så det ikke er i vejen på lavt vand. Et ror gør det lettere at ændre retning på kajakken, men er ikke strengt nødvendigt, da den erfarende kajakroer anvender kombination af pagaj og kantning af kajakken til at ændre retning. Når mange alligevel har et ror, så er det fordi det dels er mere behageligt under afslappende sejlads, dels gør det lidt enklere at ændre retning i større bølger f.eks. når der surfes og der skal fanges en ny bølge – eller bølger skal undgås på grund af deres retning. Roret betjenes med pedaler i cockpittet eller med en pind mellem knæene. Sænkning og hævning af roret sker med et snoretræk fra cockpittet.

Finne: Havkajakker kan være udstyret med en finne. Se evt. brug af finne. Finnen gør det nemmere at holde kursen uanset strøm og vindpåvirkning. Faktisk er finnen mere anvendelig end roret, hvis man skal vælge mellem de to dele. Nogle kajakker har begge dele. En ulempe ved finnen er, at den brønd, som finnen trækkes op i, fylder lidt i dæksrummet bagerst i kajakken. Endvidere kan brønden blive fyldt af tang under sejlads, så finnen ikke kan trækkes ind. Finnen betjenes med en skyder på ydersiden af kajakken ved cockpittet.

Mere om kajakker?

Vil du læse om grønlænderkajakker, så se her
Læs om havkajakhistorie her.

2 kommentarer om “Hvad er en havkajak?

  • 6. maj 2011 at 17:52
    Permalink

    Du viser et billede af en kajak med finne under skroget , som jeg kender det sidder en sænke normalt helt bagerst hvor roret normalt sidder , hvor det bliver hevet op i en lille ” brønd “.
    Du glemmer at nævne hvad angår kæntring , nemlig at en kajak med vandtæt skot for & bag er designet til at kunne flyde selv med cockpittet fyldt med vand ( Har selv afprøvet dette ) , således at man kan anvende sin forhåbentlig medbragte håndpumpe & tømme sin kajak for vand , ved dog ikke om dette gælder for kajakker i andre materialer end plast.

    Spraydeck kan fåes hvor det falder af ved kæntring ( med skub fra knæene ) eller den stive version til grønlændervending hvor det ikke falder af medmindre du anvender sikkerhedsstroppen som iøvrigt sidder på begge modeller.

    Reply
    • 6. maj 2011 at 19:44
      Permalink

      Hej Js

      Tak for dine bemærkninger. Du har helt ret med hensyn til at ro i en vandfyldt kajak. Det allerfleste moderne havkajakker er designet med opdrift nok i forreste og bagerste rum til at holde sig flydende med vandfyldt cockpit, udrustning og roer. Roning med vandfyldt cockpit bør faktisk trænes, for kajakken opfører sig noget mere ustabilt, da den ligger dybere i vandet. Derfor kan cockpittet også blive overskyllet i høje bølger, hvis det allerede er fyldt med vand. Jeg har i mit mest anvendte spray et særligt hul til min pumpe, for det er ikke altid let at tømme kajakken før indstigning i bølger. Og da evt. overskylning fylder cockpittet igen, kan det være svært at tømme det i søgang, hvis ikke der benyttes en pumpe med sprayet på. Til nød kan man linde på et hjørne, men det er mere sikkert med et specielt hul.

      Placeringen af finner er lidt forskelligt fra kajak-mærke til kajak-mærke. Finnen har størst virkning bagerst i kajakken, men den er ofte placeret 1/4 fra hækken af hensyn til lugens placering i kajakdækket. Det skal jo helst være muligt at servicere brønd og wire uden at skulle stå på hovedet i kajakken.

      Jeg kender ikke personligt til sprays, der på sikker vis kan trykkes af med knæene under en ufrivillig vandgang. Jeg benytter altid selv udløsersnoren og har indarbejdet det som rutine. MIt ene spray fra Reed er meget fleksibelt og kan ikke trykkes af med knæene. Et andet af neopren og gummi kan måske godt trykkes af, men jeg ville nok være usikker på, at det virkede hver gang.

      Venlig hilsen
      Thomas

      Reply

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *