Valg af havkajak

Denne artikel er for dig, der har besluttet sig for at anskaffe en havkajak, men er i tvivl om hvilken. Artiklen anbefaler ikke en bestemt model, men giver dig forhåbentligt viden om havkajakker – før du køber. For der er rigtigt mange faktorer, som du kan bekymre dig om – både som nybegynder og som øvet. Det bedste råd er fortsat at prøve flere kajakker, og så købe den, du bedst kan lide og har råd til.

Læs evt. her om, hvad en havkajak er.

Kriterier for valg af havkajak

  • Brug af kajak.
    Skal kajakken være til brug for en hyggelig dag på vandet eller til ekspeditioner. Eller skal den være en hurtig kajak til små turer.
  • Udseende.
    Foretrækker du en bestemt slags kajak, for eksempel med stort spring (bananform) eller skal den være lav næsten usynlig på vandet?
  • Stabilitet.
    Skal kajakken være meget stabil eller foretrækker du en livlig kajak? Skal den være svær at vælte med på bekostning af manøvrebilitet?
  • Størrelse på kajak.
    Kan du være i kajakken og har du plads til kajakken hjemme? Passer kajakkens form til din vægt, højde og tyngdepunkt? Kan du komme ned i kajakken, når den flyder og er mere ustabil?
  • Materialevalg.
    Skal kajakken være lavet i plastic eller composit?
  • Udstyr på kajakken.
    Hvilket udstyr og tilbehør vil du have på kajakken? Skal der være en dagsluge eller plads til fastmonteret kompas?

Materialevalg

Kajakker i polyethylene eller plastic er billigere og modstår knubs fra hverdagen. Dvs. de er slidstærke, men også svære at reparere, hvis der slås hul i skroget. Der kan også være problemer med formstabilitet i varmt vejr, hvor en forkert opbevaring i direkte sollys, kan få kajakken til at slå sig. Nyere plasticmaterialer som Duralex, Royalex og Carbonlite kan bruges til sandwich-konstruktion (lag på lag) og fjerne nogle af dårligdommene fra polyethylene. Kajakken kan laves mere glat og dermed hurtigere. Materialet er også mere formstabilt.
For bedre glid i vandet og lang levetid, er en compositkonstruktion bedre – og dyrere. Til dette hører glasfiber, kevlar og carbon. Disse materialer sikrer en lang levetid, men modstår dårligere knubs end plastic. Til gengæld kan de relativt let repareres. Se evt. artikel om reparation af glasfiber her.

Størrelse på kajak

Størrelse på kajakken kan opfattes på to måder: Længde og volumen. Umiddelbart taler de fleste havkajakroere om længde, fordi det ofte forveksles med hastighed. Se evt. artikel om kajaklængders betydning for hastighed her. Imidlertid er volumen i virkeligheden mindst lige så interessant for en havkajakroer, når kajakken skal benyttes til ekspeditioner. Skal kajakken så have stor eller lille volumen (rumfang)?

Tommelfingerregel: En liter rumfang kan bære 1 kg, idet vægtfylden er omkring et kg for en liter vand (lidt mere for saltvand).

Så en kajak med et rumfang på 350 liter kan bære 350 kg last…? Nej, for kajakken vejer jo noget i sig selv, og cockpittet kan ikke rigtig tælles med, da det kan blive vandfyldt hvis du vælter – og så bærer rumfanget jo vand. Så kajakken skal altså kunne bære egen vægt, roerens vægt og vægten af evt. udrustning. Hertil skal den jo have så meget ekstra opdrift, at dækket på kajakken er over vandet det meste af tiden og i de fleste situationer.

Tommelfingerregler:

  • En kajak med stort volumen vil føles sikker af en nybegynder, da den ofte er stabil. Til gengæld er den langsom og sløvt reagerende. Desuden er den udsat for vindpåvirkning og kan være svær at ro i blæsevejr. Se evt. brug af finne her.
  • En kajak med lille volumen foretrækkes af roere, der ønsker maksimal manøvrebilitet og ikke har det store behov for at medtage udrustning. Mange grønlandskajakker er i denne klasse.
  • En kajak med meget lille volumen er ofte en jagtkajak, der næsten ikke er over vandet og derfor kan snige sig ind på byttet. Grønlandske sælfangere foretrækker den type kajak, da den er hurtig og god til at rulle i. Men har kun plads til roeren og en madpakke og overskylles i bølger. Derfor kan den være farligere, da et hul i sprayet eller i kajakken hurtigt får kajakken til at synke – og med kort varsel.

Hvordan vælger man så en kajak efter størrelse? En lang kajak vil alt andet lige også have et stort volumen – men det afhænger også af din perception. En lille person kan føle at en bestemt kajak har et stort volumen, mens en stor person vil føle, at kajakken har lille volume. De fleste kajakker har et volumen mellem 300 og 400 liter, som giver opdrift til en almindelig størrelse person samt oppakning. Har kajakken volumen nær 300 liter, vil det sandsynligvis være en mindre og smal kajak, der giver plads til en person på 90 kg og frokost. Altså en dagturskajak. Har den 400 liters volumen, vil den samme person kunne medtage 40-50 kg udrustning uden større problemer. De fleste kajakfremstillere opgiver volumen, så man har noget at gå frem efter. Andre har udregnet lastekapaciteten, der giver et billede af hvor meget udrustning, du kan have med inklusiv din egen vægt.

Stabilitet

Når stabilitet skal afgøres, er der to forhold, der er værd at bide fast i: Primær stabilitet og sekundær stabilitet. Ofte er begreberne rodet sammen, men en kajak siges at have en god primær stabilitet, hvis den ikke har tendens til at vælte rundt i bølger, når der sejles ligeud. Derfor har en bred kajak en bedre primær stabilitet end en smal. Men jo bredere den er, desto langsommer er den. Sekundær stabilitet er stabilitet, når kajakken kantes – eller med vilje lænes til en side. Herved kan kajakken drejes med vægtfordeling alene og bliver derfor meget manøvrerbar. Det er svært at opnå både en god primær og en god sekundær stabilitet, så kajakfremstillere må søge et kompromis i forhold til det, som kajakken skal bruges til.

Tommelfingerreglerne:

  • Rund bund med rette sider: Hurtig kajak, men dårlig sekundær stabilitet.
  • Flad bund med rette sider: God primær stabilitet, men dårlig sekundær stabilitet.
  • V-form med skrå sider: Dårligere primær stabilitet, men god sekundær stabilitet.

Hvordan vælger man så en kajak ud fra stabilitet? Hvis kajakken er for stabil, så vil den være langsom og ukomfortabel i bølger fra siden, da den følger bølgens form og roeren ikke så let kan kante kajakken og holde krop horisontal. En passende kajak vil føles lidt livlig i starten, men de fleste populære kajakker er stabile nok for de fleste roere.

Tommelfingerregel: En grønlandskajak med en bredde på mere end 52 cm og en rundbundet kajak på en bredde på mere end 55 cm stabil nok for selv nybegyndere.

Heldigvis opgiver de fleste kajakfremstillere bredden i deres brochures, men faktisk er længden af kajakkens vandlinje, skrogets form, siddehøjde og roerens egen højde lige så vigtige faktorer. Der er faktisk ingen anden vej end at prøve sig frem.

Har du købt en kajak og føles den lidt for livlig, så fortvivl ikke. Det vender man sig hurtigt til. Og kajakken er sandsynligvis slet ikke så usikker, som du tror. Test stabiliteten på en rotur ved – i stille vejr – at holde pagajen over hovedet og læn dig til siden. Man kan faktisk læne sig relativt langt!

Udseende

Kajakkens skrogform er ikke kun et spørgsmål om at være pæn eller smart. Faktisk har skrogformen afgørende betydning for stabilitet og manøvrebilitet. Når du betragter kajakken fra siden, vil du se, at kølen på kajakken (midten på bunden) er kurvet, så den er højere oppe i stævn og hæk end på kajakkens midte. Hvis denne kurve er meget lille, vil kajakken hele tiden søge at sejle i en ret linje. En mere kurvet kajak vil være mere manøvrerbar og sejle bedre i større bølger, men vil være langsommere. En kajak til race har næsten ikke en krumning, så den er god til at sejle hurtigt ligeud. En kajak til leg i bølger bør have en del krumning. En kajak til ekspeditioner skal have lidt krumning, men ikke alt for meget – tættere på en kajak til race end til en surfkajak til bølgeleg.

Tommelfingerregler:

  • Stort spring: Let at manøvrere, men vindfølsom.
  • Lille spring: Retningsstabil i vind, men sværere at manøvrere.

Cockpitstørrelse

Der findes to forskellige cockpit-typer. Den vestgrønlandske type, der er rundt, kaldes ocean-cockpit. Cockpittet er svært at komme ned i og ud af, men er let at gøre tæt med f.eks. en tuiliq, der er den traditionelle grønlandske anorak til kajakbrug. Denne type cockpit er ikke mere så almindelig, men nogle sværger til typen.

Den mere almindelige type kaldes nøglehulsformet cockpit og er typisk op til 50 cm bredt og op til 80 cm langt. For at komme ned i kajakken i et snævert cockpit, er det lettest at sidde på kajakken bag cockpittet og lade benene glide ned i kajakken. Er der lidt mere plads, kan man sætte sig i sædet og herefter flytte benene ind i kajakken.

Havkajaktyper og valg

Dagskajak.
Længde ca. 5 meter. Da havkajakken ikke skal lastes til længere ekspeditioner, kan den være kortere, smallere og lettere end andre havkajakker. Hvis kajakken skal bruges til leg i vand og bølger, så kan du vælge en type, der har større krumning i kølen og ofte et stort spring. Vælg f.eks. en grønlandsk kajaktype.

Ekspeditionskajak.
Længde ca. 5 1/2 meter. Da du vil sejle langt og laste en del, bør krumningen i kølen være lille. Samtidigt bør kajakken have medium eller stor volumen, så den kan bære restudstyr og mad. Kajakken kan have et moderat spring – mest på grund af udseende.

Hastighedskajak (kapkajak eller turkajak).
Længde ca. 5 1/2 meter. Kajaktypen stammer fra en hybrid mellem en grønlandsk og en europæisk kajak, men er smal og let. Ofte bygget i et meget let materiale som f.eks. carbon eller kevlar. Kajakken har meget lille spring, da vandlinjelængden har en betydning for hastighed. Kajakken er bedst til at sejle hurtigt ligeud.

6 thoughts on “Valg af havkajak

  • 13. marts 2021 kl. 10:03
    Permalink

    Hvilken kajak type vil du anbefale til en mand som mig:
    Alder 72 år
    Højde 177 cm
    Vægt 105 kg.
    Er gl. elite roer (slut 60’ erne)
    Skal være havkajak
    Bruges på vandet v/ Jyske østkyst syd for Aarhus.

    Besvar
    • 13. marts 2021 kl. 10:17
      Permalink

      Hej Nielsen

      Det findes simpelthen så mange spændende havkajakker, at jeg vil opfordre dig til at melde dig ind i en havkajakklub. Så kan du både få trænet nogle færdigheder, så du kan ro sikkert på vandet og prøve nogle forskellige kajakker.
      Kajakker er lidt som sko. Den skal passe netop dig.

      Og det er mange valgmuligheder: Plastik eller glasfiber? Stabilitet eller sjov? Hastighed eller kort kajak? Dagsture eller ferieture? Vægt eller pris? Og så videre. Man kan som nystarter/genstarter let komme til at købe en kajak, som hurtigt ikke opfylder ens ønsker. Her kan start i klubkajakker spare dig en del penge.

      Hilsen Thomas

      Besvar
  • 14. juli 2020 kl. 18:46
    Permalink

    Jeg er en bredRøvet pige. Mit hoftemål er 122 cm. Vil jeg overhovedet Kunne komme ned i en kajak? Eller skal jeg have specialbygget en?

    Besvar
    • 14. juli 2020 kl. 20:13
      Permalink

      Ja, da. Der findes kajakker, der passer alle. Men du er nød til at prøve dig lidt frem. Hvis du bor på Sjælland, så er der flere muligheder (det er der igså i Jylland og på Fyn – men dem kender jeg ikke). F. eks Per Hülsen fra Kajakbutikken Malik i Slangerup. Han er også dommer ved DM i rul, så han ved, hvad han taler om. Ring til ham!

      Besvar
  • 19. februar 2011 kl. 16:54
    Permalink

    Du er altså forkert på med hensyn til ocean cockpitet. Den første type du beskriver – den grønlandske runde – er Ocean cockpit, men den anden normalt kaldes keyhole-cockpit.

    Mvh. Steen -J

    Besvar
    • 19. februar 2011 kl. 19:04
      Permalink

      Øøøh, ja? Hvis jeg har skrevet noget andet, så retter jeg det lige. Tak for dit indlæg.

      Venlig hilsen
      Thomas

      P.s. Jeg havde skrevet galt. Det er rettet til nu. Tak til Steen.

      Besvar

Skriv et svar til Thomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.