Lowe Alpine GTX hue

I forbindelse med den kommende, koldere sæson, har jeg undersøgt muligheden for at have en bedre hovedbeklædning end bare en normal cap. Isæt da en cap – når jeg træner styrke og hastighed – har det med at blive våd og kold. Jeg har derfor søgt en hue, der er bedre isoleret, vandtæt, kan ånde og gerne have mulighed for at dække ørerne, når det bliver rigtigt koldt.

Med Lowe Alpine Mountain GTX  har Lowe skabt en hue, der dels er varm og vandtæt, dels er åndbar, da der er anvendt Goretex i fremstillingen. Modellen benyttes også af det danske forsvar og kan pakkes sammen, så den fylder minimalt. Umiddelbart en hue, der virker tiltrækkende.

Beskrivelse

Huen er fremstillet i et blødt, åndbart materiale og kan pakkes sammen til at fylde næsten ingenting. Skyggen indeholder et stabiliserende, men fleksibelt materiale langs kanten, så den kan formes efter behag. Samtidigt tager den ikke skade af at blive pakket sammen i en lomme. Huen er let foret på indersiden og der er mulighed for at justere huen, så den passer hovedet bedre. Det foregår ved at justere en snor i nakken, der kan kortes og fikseres med en lille plasticlås. Foran på huen er der en trykknap, der gør det muligt at knappe skyggen op på huen, hvis den ikke skal bruges. Endelig kan huen udvides med at slå en del ned, der dækker nakken og ørerne og derved varmer. Der er yderligere en lille strop på forsiden af huen, så den kan fastgøres til kajakken, når huen ikke er i brug.

I brug

Huen er meget behagelig i brug og er helt vandtæt for vand, der kommer udefra. Samtidigt er materialet åndbart, så det ikke virker fugtigt og klamt selv efter længere kajakture. Ørervarmerne virker efter hensigten, og det er en smart detalje, at de kan foldes op under huen, så de ikke er i vejen, når de ikke benyttes.

Konklusion

Huen kan anbefales til havkajakbrug og fremstår som en gennemtænkt hue, hvor der er brugbare detaljer uden at huen er overlæsset. Husk dog at sikre den med en snor, så den ikke mistes under evt. vandgang. Huen er en ældre sag fra Lowe Alpine, men næppe overgået. Designmæssigt er huen måske ikke så smart, men den er effektiv! Kan købes i flere butikker til ca. 230 kroner.

Opdateret 26. december 2010: Tilsyneladende er huen steget noget i pris siden artiklen blev lavet. Nu er prisen 300+ dkr. i butikkerne. Det er dog muligt at bestille den i Storbritannien til 190 dkr. Se evt. hos Outdoor her. Forsendelsen er dog pebret, så der skal nok bestilles en del, før den er tjent hjem.

Fra fremstilleren

The original is still the best. GORE-TEX® PERFORMANCE SHELL fabric with Aleutian® fleece lining

FEATURES
-GORE-TEX® PERFORMANCE SHELL fabric with taped seam for total waterproof protection
-Aleutian® fleece lining for luxurious warmth
-Peak with press stud fastening protects from sun glare, wind, rain, hail and snow
-Adjustable system with tab
-Center front strap attaches to pack/harness when not in use
-Elasticated back

7 thoughts on “Lowe Alpine GTX hue

Skriv et svar til Tomas Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.