Per havde indbudt til en lørdagstur i København og vi var tre andre, der slog til. En dukkede dog ikke op, så vi blev ved de tre. Til gengæld ankom jeg i sidste øjeblik, da jeg skulle igennem et trafikuheld ved Roskilde. Jeg nåede det dog, og hurtigt var vi i vandet ved kanonbådsskurene. Her er der en lille kajakbro ved Leo Mathisensvej og der kan parkeres gratis i gaden – og ikke på parkeringspladsen ved broen. Desværre.

Vi roede mod operaen i stille tempo og mødte en masse andre kajakroere. Der var virkeligt mange på vandet i dag, men vejret var jo også godt, omend lidt blæsende. Vi rundede Papirøen med de gode madsteder og padlede ind i Christianshavns Kanal. Her var stemningen høj og en masse hyggede på kajen.

Vi roede ud af kanalen igen ved Finansforbundets bygninger, der tidligere husede De Danske Spritfabrikker og satte kursen mod Sluseholmen. Rigtigt mange badede både fra badeanlæg, men også direkte fra kajerne. Nogle oven i købet ret langt ude i den ellers meget travle havn. Vi endte ved Sluseholmen, hvor vi roede lidt rundt i de små kanaler mellem husene.

Jeg så da også lige en kollegas sorte, elektriske skib. Nu har det fået en vindmølle på styrhuset, så der kan komme strøm på båden.

Herefter roede vi tilbage mod centrum, men holdt ind ved SAS Kajakklub for at spise frokost. Vi fik lov til at benytte deres bord/bænkesæt med udsigt over havnen.

Efter frokost blev vi enige om at runde Christiansborg og det blev i hækken af en havnerundfart. Dem er der da godt nok kommet mange af i havnen. Men først skulle vi lige forbi Bølgen. Den bliver ikke rigtigt brugt som tiltænkt  – altså en kajakbane – men mange benytter den som badeområde.

Efter Christiansborg var vi lige inde i Nyhavn. Det hører sig jo næsten til.

Efter Nyhavn var vi inde under skuespilshuset og satte kursen mod Langelinje. Her ude i havnen var der lidt blæst og en del refleksbølger. Ikke store men alligevel. En del turister havde lejet kajakker og jeg forstår ikke helt, at de tør at ro ude i havnen under de betingelser. De fleste roede i sit-on-top toer-kajakker og virkede ikke som om, de havde styr på tingene. Men udlejeren tænker vel, at penge lugter ikke og går den, så går den.

Jeg fik ikke taget et billede af den lille havfrue – det har jeg også gjort så tit, men vi roede ind bag langelinje og fandt den grimme havfrue. Den tog jeg et billede af.

Efter det lille besøg, roede vi tværs over havnen over til Sixtusbatteriet, kongeskibet og nationens flag for at ro bagom Nyholm og ramme den lille bro, der er en del af Københavns Blå Rute. Efter en overbæring og en lille snak med gæster fra CopenHell-festivalen, var turen forbi. En god dag på vandet med to gode rokammerater. Tak for Per for arrangementet.

Rute: Københavns Havn
Isætning:   55° 40.915’N,  12° 36.600’Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 17,76 km
Vejr: 24 grader. Vind 6 m/s fra Ø. Solskin.

5. juni 2015

Hammerknuden rundt i kajak. Det har jeg glædet mig til meget længe og det er hele turens mest vigtige rotur for mig og flere. Og vejret samt vindretning er helt perfekt: Roligt vejr til sight seeing og mulighed for at lege lidt i bølger ved Hammerknudens nordlige del. Jeg tog noget video og vil lade det være historien i denne artikel. Men det er helt klart en tur, alle kajakroere bør unde sig selv inklusiv at ro ind i Tørre Ovn, ro rundt om kamelhovederne og ro ind i Sorte Ovn samt se på Pissebækvandfaldet.

Vi roede ned til lagunen ved Vang, hvor viholdt en lille pause i det gode vejr. Jeg fik hul på min kajak-blanding af guf og drak lidt vand. På turen tilbage roede jeg samen med Kristian og tog lidt heltebilleder i de forskellige huler og klipper. Fordelen var, at vi sakkede langt bagud og derfor havde tingene for os selv.

Tilbage ved Hammerhavn holdt vi frokost. De fleste var vist i ishuset på stedet, men vi spiste vores medbragte mad. Efter frokost var der rotur til bøljeområdet nord for Hammerknuden og et besøg ved den lille Kampeløkke Havn, hvor de er ved at gøre klar til Folkemødet i næste weekend. Igen en fin tur med roning inden om klippeskær og store blokke.

Ved nordkanten kom der store bølger indtil Kampeløkken Havn. Alle klarede det i fin stil og ved Kampeløkken Havn gik vi i land og så på den dome, som er byget på stedet til Folkemødet. Hjemturen var mere fredelig end forudset, da vinden var taget lidt af. Alligevel var der en, der væltede, men medbølger kan også være lidt vanskeligere og han ville vist redde kajakken for at ramme noget klippe.

En helt igennem fin dag med perfekt vejr. Den oplevelse kommer til at stå klart længe!

Rute: Hammerknuden rundt
Isætning:  55°16’43.75″N  14°45’22.76″Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 22,68 km
Vejr: 16 grader. Solskin. Vind fra SSØ på op til 6 m/s.

Endelig. Efter flere års snak lykkedes det at komme på en kajaktur, hvor gutterne kunne nyde natur og selskabet. Michael havde smug-trænet lidt kajak med konen, så hans windsurfing-evner kunne få lidt konkurrence – og det var vist også på høje tid, at Lars kajakfærdigheder blev pudset af efter tre års pause.

Vi mødtes ved Munkholmbroen klokken 1530, hvor jeg havde medbragt to kajakker og Lars mødte op med sin egen Hasle Explorer. Efter pakning og et skippermøde, stod vi ud fra sydsiden af Munkholmbroen for at ro mod Kirsebærhaven nord for Holbæk. Vi ville udnytte medvind og bølger på en tur op til Nordkanten af Orø, hvor der skulle slås lejr på shelterpladsen ved Naturskolen. Jeg havde forinden ringet til skydebanen ved Bredetved, hvor der var varslet skydning til klokken 1800. Fareområdet dækker jo næsten hele Inderbredningen i bunden af fjorden. Det ville betyde, at vi måtte ro øst om Orø. Det ville jeg helst ikke, da den tur er noget længere – den skulle gemmes til dag 2. Heldigvis var skydebanen blevet færdig tidligere, så der var ikke problemer med vores passage.

Note: Jægerspris Skydeterræn har ansvaret for skydebanen, men vidste ikke rigtigt noget om skydningerne. Ring derfor direkte til Bredetved på telefon 5918 2483 (opsynsmanden). Der var rigtig god service. Du kan se skydebanens skydetider her.

Straks efter start kunne vi konstatere, at det ville blive en eftermiddag med god rygvind og spændende bølger, så der kunne både surfes lidt og få et passende skub langs kysten mod Kirsebærhaven. Lars måtte dog lige afbryde turen, da hans kajak-ror skulle justeres helt på plads. En anden havde lånt hans kajak for flere år siden og åbenbart justeret på roret. Han fik det på plads og vi kunne ro videre – nu med en flyder og en fiskekrog i vandet som et kommende supplement til aftensmaden. Det virkede nu ikke helt efter hensigten, da Lars kun fangede tang. Godt vi havde planlagt alternativ aftensmad! Jeg skar krog og flyder af fiskelinen og så var den fisketur forbi.

Vi havde planlagt et kort hvil ved Kirsebærhaven, hvor der er en golfbane. Der er også en kuglevasker, som vi ville se nærmere på. Jeg er imidlertid ikke sikker på, at vi var helt enige om, hvilke kugler den kunne vaske. Men vi valgte i stedet at krydse åbningen ind mod Holbæk Fjord og gå i land ved Tornehage på Bognæs. Her var en lille “lagune”, hvor der var læ, så kaffen kunne nydes sammen med Lars tørrede abrikoser, som kunne sætte lidt gang i maven.

Efter kaffen manglede det sidste stykke langs Orøs vestkyst og der var bedre læ for blæsten. Vi roede op til marsmanden, der er et lille markeringstårn, hvor der er et stenrev ud i passagen forbi Orø. Her krydsede vi over til Orø-siden og roede forbi de 5-6 vindmøller, der står på Orø. De larmede noget, men selvom vores lejrplads var i nærheden af møllerne, kunne de heldigvis ikke høres der. Vel ankommet til Orøs nordkyst, roede vi ind i den nærmest forsvundne lille havn, som naturskolen engang har lavet. Den er OK til kajakker, men ikke længere andre både.

Vi afpakkede kajakkerne og fandt op til shelterpladsen, hvor der både er et shelter, udendørskøkken med vand, toiletter og bålplads. Samtidigt er der store græsplæner og borde med bænke. Et super sted – og meget ugenert. At der også en en savanne med køer, heste, strudse og råvildt krydrer det hele. Vi havde en time i dagslys, så vi fik tændt bålpladsen og lagt en steg på grillen. Herefter rejste vi vores telte og gjorde klar til aftensmad. Det var nærmest en luksusmenu: Grillet oksesteg med ris iblandet ærter og bacon, bearnaisesovs, asparges, salat og rødvin. Som natten skred frem var der lidt chokoladetoppe, chips og nogle øl samt varme fra bålet. Det blev tid til mange røverhistorier!

Jeg tror vi var i seng ved halv-totiden, men til gengæld oppe igen klokken halvsyv. Jeg overraskede med rundstykker, frøsnappere, smør og ost. Vi lavede også kaffe og varmede vand til termokanden. Efter pakning af telte og kajakker stod vi ud for at ro med uret om Orø. Kursen var mod Kyndbyværket, der kunne ses i horisonten. Nordsiden af øen blev passeret først i god læ, men senere i modvind, der skulle vise sig at være standarden på resten af dagen.

Vi passerede Orøs nordligste kant gennem stenhaven, hvor vi måtte ro slalom mellem de store sten. Jeg har ofte været i området og har nogenlunde styr på de mulige ro-ruter, så jeg roede forrest med de andre på en linje bagved, så vi kunne undgå sammenstød med stenene. Det lykkedes.

Så gik roturen ned langs Orøs østside i let modvind. Vi blev enige om at ro over til Sjællandssiden lidt nede af Orø, hvor der ikke var så langt over. Det ville give os læ resten af turen. Håbede vi. Som aftalt, så gjort. Vi roede over mod Sjælland ved det gamle anlæg til færgesejlads mellem Orø og Hornsherred. Der er ikke så meget tilbage af det anlæg, men man kan da se sømærkerne på begge sider. Over på Sjællandssiden konstaterede vi, at vi nu havde roet i omegnen af 20 kilometer siden starten igår, så nu var vi tæt på at være fuldbefarne sømænd. Og sådanne ryger jo pibe, så det måtte vi da også.

Mens Lars og jeg fandt piberne frem, roede Michael i forvejen ned mod Hammer Bakke, hvor vi ville holde en kaffepause. Så han måtte ryge en pibe lidt senere, da vi fik ham indhentet. Ved Hammer Bakke holdt vi en kort kaffepause inden kabelfærgen skulle passeres. Der var en livlig trafik med færgen, så der var vist mange sommerhusgæster, der skulle på weekend.

Det sidste stykke fra Hammer Bakke og ned til Munkholmen blev roet med 6,5 km/t på trods af modvinden. Tæt mod kysten havde vi dog lidt læ og modsat det meste af turen, var der pludselig liv på vandet. Der var kajakkursus ved Hammer Bakke og vi passerede mange kajakroere på vej mod nord. Vi hilste pænt på og fortsatte mod Munkholm langs kysten. Blandt andet tæt forbi nudist-campingpladsen ved Kyndelløse. Og lad os bare sige, at der var campister på pladsen.

Endelig var Munkholmbroen i sigte og turen var til ende. Vi lagde til ved udgangspunktet og fik en velfortjent øl inden vi pakkede af. En fantastisk tur, og mon ikke lignende ture er på tapetet i fremtiden. Det tror jeg nok!

Rute: Orø rundt fra Munkholmbroen, to-dages tur
Isætning:  55°40’24.56″N, 11°48’48.83″Ø 
Optagning: —”—
Distance roet: 
Dag 1: 14,8 km
Dag 2: 21,43 km 
I alt: 35,93 km
Vejr: 20 grader. Solskin.
Vind:
Dag 1: 5 m/s fra SE
Dag 2: 4-5 m/s fra SE

16. oktober 2013

Efter to måneders tørke, kom kajakken igen på vandet. I mellemtiden har jeg gennemgået en mindre kikkertoperation i hoften, hvilket har gjort mig noget mindre mobil. Jeg er dog på rette vej, og i dag skulle operationen testes. Og det gik fint! Ingen problemer, hvilket lægen også havde vurderet. Så pas på derude, jeg er på vandet igen. Selvom kajakken nu skal kombineres med mit studie i de næste 2 1/2 til 3 år, hvorefter en master gerne skulle været landet.

Dagens kajaktur var fra Svinø til Knudshoved og halvøen rundt sammen med fem andre fra KajakHornsherred. Ole havde arrangeret samkørsel fra Roskilde, men jeg kørte selv, da jeg gerne ville have frihed til at vende om, hvis hoften skulle drille. De sidste kilometer til den lukkede Svinø Camping, der var planlagt som udgangspunkt for dagens togt, blev til kortege-kørsel med to andre. Og fremme ved campingpladsen var vi alle samlet inden for få minutter. Campingpladsen lukkede for år tilbage, da kommunen øjnede at sælge pladsen som sommerhusgrunde. Derfor satte de lejen op, hvorefter campingpladsen måtte lukke. Efterfølgende kom den herostratisk berømte boligkrise, og så kunne kommunen ikke sælge grundene. Nu står kommunen så uden campingplads, området uden campingplads-kiosk – alligevel er området afspærret, så man ikke kan bruge området til parkering, hvis man vil i vandet på den offentlige strand. Kommunalpolitik, når den er underligst. Vi er dog ret mobile, så vi kørte de sidste 500 meter til den lille “havn” ved Svinø Strand, hvor vi kunne sætte kajakkerne i vandet i stedet.

Udsætning ved Svinø Strand lige ud for Dybsø (øen) er altid lidt sjov, da der er en kraftig strøm. Det var der også i dag, og man kan få nogle sjove snurre-ture, da strøm og bølger fra vindretning giver hvirvler og vand med modsat rettede strømme. Så efter pakning af kajakkerne og flytning af bilerne, der skal holde 100 meter fra stranden på en parkeringsplads, roede vi lidt i strømmen, mens Erik fandt sit cockpit-spray, der havde forlagt sig.

Med Erik endelig i kajakken, roede vi langs strandkanten over mod Avnø, da vi ville kigge lidt på de sæler, der kan være i området. På vejen dertil kunne vi nyde efteråret farver og de store flokke af grågæs – eller var det bramgæs? – der holdt til på fjorden.

Jeg fik ikke taget billeder af gåseflokkene, men til gengæld tog jeg lidt video. Den kan ses her. Lige efter Avnø, hvor vi roede over mod Knuds Skov, så vi sæler. Mange sæler. Rigtigt mange sæler. Utroligt rigtigt mange sæler….. Du får sikkert billedet. De holdt til på stenene ud for Knuds Skov og der var nok op mod 50-60 sæler. De var lidt sky, så vi kunne ikke komme særligt tæt på, men enkelte svømmede dog lidt nærmere for at se os an.

Her er et billede af en af flokkenes mange hoveder, der poppede op og ned i vandet. Jeg tog også lidt video af sælerne, men det er nok ikke så tydeligt, da de var på en afstand af 100 meter. Men et fantastisk syn. Jeg har ikke før set så mange sæler samlet på et sted, så der må jo være godt med fisk i området.

Ved Knuds Skov roede vi langs Knudshoved ud mod spidsen. Vi ville ro til drejet, hvor spidsen af Knudshoved hænger fast på resten af halvøen. Hele Knudshoved er beskyttet område, og det er ikke tilladt at køre i bil ud til spidsen af hovedet. Men færdsel til fods er tilladt. Det kræver dog en spadseretur på op mod 25 kilometer frem og tilbage i alt, så det er vist mest kajakroere, der ser spidsen an. Og selvfølgelig botanikere og ejeren af halvøen. For botanikere er meget interesseret i området, da det ikke dyrkes og dermed har store insektflokke. Også klokkefrøen, der er totalt fredet, holder til på halvøen.

Fremme ved drejet, gik vi i land og transporterede kajakkerne de 7 meter over drejet, så vi kunne sætte dem i vandet på sydkanten af Knudshoved. Ole fortalte, at sidst han var i området var drejet 50 meter bredt, så naturkræfterne virker fint i området.

Vi fandt et roligt sted og indtog maden. En havde medbragt citronhalvmåne, der blev budt rundt. Skuffende nok, var det ikke en kage fra tanken, men faktisk en udgave, der indeholdt naturlig citron. Underligt, men velsmagende.

Mens de andre slog mave, gik alle vi unge (mig) en lille tur i området. Jeg har ikke været på Knudshoved før – eller ikke så langt ude mod spidsen – så jeg ville gerne se lidt nærmere på lokaliteterne. Jeg gik forbi det eneste hus i området, der er et velholdt hus med stråtag. Den tilknyttede lade er dog faldefærdig. Jeg har læst mig til, at huset tidligere var et traktørsted, hvor lokale samledes og holdt fester. Nu ser det ud til at være en art sommerhus, men da man ikke må gå nærmere end 150 meter til sådanne bebyggelser, holdt jeg fin afstand. Andre skulle jo gerne kunne få samme naturoplevelse uden at der kommer forbudskilte op.

Jeg rundede nogle gamle egetræer, men gik så tilbage til de andre. Vi skulle jo også ro videre. Jeg fik mulighed for at nyde naturen lidt alene, selvom der tilsyneladende blev ryddet lidt skovbund på nordsiden. Jeg kunne høre en maskine køre rundt, men så den ikke.

Tilbage ved kajakkerne blev der pakket igen. Vi ryddede helt op, så vi ikke efterlod noget og jeg skulle lige have lidt tøj af, som jeg tog på, da vi gik i land. Det var ikke koldt, men solen havde svært ved at komme igennem disen. Så kunne tørdragten også lige tørre lidt, da den  var blevet lidt fugtig af sved.

Vi roede nu syd om Knudshoved ud til spidsen. Området er fantastisk flot, og det ser ud som om, at Knudshoved har bestået af en række øer, der er groet sammen ved landhævning eller havets hjælp, for mellem de enkelte “øer” er der lave og smalle områder, der binder øerne sammen. “Øerne” består af små bakker på en 10-15 meters højde, hvor havet stadig gnaver, så der er blotlagt skrænter. Her har digesvalerne så gravet sig ind. De er imidlertid trukket mod syd, for vi så ikke svaler i dag.

Ved spidsen af Knudshoved rundede vi den stenfyldte spids og begyndte nu roturen tilbage i retning af Knuds Skov på nordsiden af odden. Den strækning kræver lidt observationsteknik, da der er en del store sten i vandet. På nordsiden er erosionen kraftigst og stenene viser, at odden har været noget bredere i tidligere tider, så den er jo nok på vej til at forsvinde.

Efter et par kilometer blev vi enige om at krydse over Avnø Fjord og ro direkte mod Svinø Strand. Det ville give et kryds på 6-7 kilometer, men vinden var nu faldet og der var næsten vindstille, så turen over det åbne stykke var ret udramatisk. Et alternativ er at ro tilbage til Knuds Skov, hvor krydset er noget mindre. Det giver en 3-4 kilometer ekstra. Der var næsten ikke en bølge på vandet og krydset kunne nydes i fulde drag. Vi holdt retning dels efter GPS, dels efter Dybsø, der kunne ses i det fjerne. Efter en lille times tid var vi tilbage ved Svinø Strand og kunne afslutte turen. Bilerne blev hentet og kajakkerne læsset. Og vi kunne da også lige nyde en kop kaffe og et enkelt stykke citronhalvmåne mere. En rigtig fin dag på vandet – og hoften fik jeg ikke problemer med.

Rute: Avnø Fjord – Knudshoved
Isætning: 55° 7.478′N,  11° 43.183′Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 24,87 km
Vejr: 12 grader. Vind 4 m/s fra VNV. Diset

6. juli 2013

Jeg ved ikke, om Amager rundt skal være en årlig tilbagevendende tur, men efter min alenetur sidste år, hvor jeg dehydrerede, har jeg luret på et come back, og da Miguel inviterede til en lørdagstur, meldte jeg mig. Det skulle dog vise sig at være en stor – omend ikke for stor – mundfuld, da jeg ikke har roet den sidste måned på grund af arbejde. Lad mig bare røbe allerede nu, at jeg de sidste 7-8 kilometer hang lidt i bremsen i perioder. Men jeg kom da igennem og var ikke dehydreret, men bare træt i armene og havde lidt ondt i hoften. Det går!

Vi mødtes klokken 9 ved Sluseholmen, hvor jeg ikke tidligere har sat i, kun roet forbi. Måske ikke det nemmeste sted at sætte i vandet, men der er en lille udsætningsbro og mulighed for at parkere lidt fra området.

Inden afgang talte vi lidt om, hvilken retning vi skulle ro rundt, men blev enige om at ro mod uret rundt. Strømmen var ikke så stærk og gik mod syd og vinden skulle jo komme fra NW, så der kunne være læ på østsiden af Amager. Og endvidere ville vi overstå det kedelige stykke af Amager ned til sydkanten. For syd for Sluseholmen er en grim og kedelig dæmning. Så vi roede gennem slusen ved Sluseholm og fortsatte mod syd.

Efter dæmningen og ca. 12 kilometers roning var det tid til dagens første pause. Vi forsøgte os umiddelbart efter dæmningen, men fandt kun en strand med ekstremt råddent tang. Puha en lugt, så vi roede lidt længere og fandt en fin lille sandstrand. Her gik vi i land og fik os lidt væske. Vejret var jo fint, og indtil nu havde vi roet i medvind og medstrøm. Under pausen kunne vi nyde flyenes indflyvning til Kastrup lige over hovederne.

Den næste etape var langs det meget lave område syd for Amager. Belært af min sidste tur, hvor jeg roede gennem det lave område, så roede vi noget længere fra kysten og holdt os nogenlunde på 2-meters kurven. Jeg fortalte, at der plejede at være sæler i området – og heldigvis var der en lille, brun sæl. Den var imidlertid ret sky og hoppede i vandet, da den så os på lang afstand. Jeg tog et billede med maksimal zoom, men, tja, man skal vist tro på, at der er en sæl for at se den…

Selvom vi burde have sidevind langs sydkanten af Amager, så havde vi fortsat medvind, så vi holdt en gennemsnitsfart på over 7 kilometer i timen. I betragtning af, at vi nu havde roet omkring 20 kilometer, så var det ikke så galt. Vi gjorde klar til at finde et frokost-hvil da Gorm var ved at være lidt sulten. Jeg anbefalede en lille strand lige ved Dragør Fort, hvor jeg før har holdt pause. Det er ikke ved badestranden, men et lille uforstyrret sted ved hjørnet mellem fortet og havnen. Underligt nok var der ikke en strand i dag, så det må jo været lidt højvande… Vi måtte ind i havnen og fandt her en fin lille sandstrand, hvor vi kunne spise frokost.

Efter en velfortjent frokost og en GPS-måling på 23 kilometer, roede vi ud af havnen for at tage en etape mere. Denne gang til Amager Strandpark og måske en stor is? Underligt nok havde vi fortsat medvind eller i det mindste en lettere sidevind, der nu kom fra NE. Det lyder måske lidt underligt, men det må jo skyldes læ fra Amager, for vi holdt en god fart og først efter at have passeret lufthavnen og Øresundsforbindelsen, var der lidt modvind inden vi roede ind i lagunen ved strandparken. Men så kunne vi jo nyde de flotte IC-4 tog, som DSB tilsyneladende udstiller eller måske gemmer til senere, der kan ses ved lufthavnen. Vi kunne også ro ind under de startende fly fra Kastrup.

Utroligt som nogle af flyene larmer og andre faktisk er ganske stille. Et fly fra UPS var i den larmende kategori og måske skal det have stillet dyser, for det osede da også mere end de øvrige.

Ved Amager Strandpark roede vi over til den lagune, hvor jeg har sat ud fra flere gange. Her var der god plads på stranden og ikke så langt til et is-hus. Ishuset hedder vist bygning 3 og Café Smil. Isen var ekstrem dyr: 12 kroner for selve vaflen og 8 kroner pr. kugle, der i øvrigt ikke var særlig stor og en standardis. Dvs. med tvivlsomt flødeindhold og med mange smagsforstærkere. En kop kaffe kunne de ikke klare, da deres maskine var i uorden. Så et godt råd: Køb is et andet sted end ved de beton-huse, der er i strandparken. Det er dyrt og dårligt.

Nu havde vi roet ca. 32 kilometer og gjorde klar til den sidste etape. Jeg havde – belært af min sidste tur rundt om Amager – rigeligt med vand med, og kunne godt tømme lidt ud i beholdningen. En 5-litersdunk blev tømt, så jeg slap for den vægt. Så roede vi af sted mod “kloakrøret” under vejen til olieøen eller Prøvestenen, som øen egentligt hedder.

Efter olieøen skal man forbi en kabelbane, hvor håbefulde vandski-testere kan få nogle ture rundt på en bane. Det ser sjovt ud, og vejret var jo perfekt. Vi passerede banen og roede gennem Amagerværkets havn, hvor de normalt losser kulskibe. I dag havde de imidlertid gemt en amerikansk missilfrigat, der var fyldt med antenner og radarkupler. Skibets navn kunne ikke ses, men der stod 47 på siden af skibet.

Jeg tog ikke billeder af skibet, for der var vel en grund til, at det nærmest var skjult, men jeg har fundet et ældre billede på nettet. Da vi nærmede os skibet, kom en af Frømandskorpsets hurtige gummibåde straks drønende med 6 politifolk om bord og blokerede os vejen. De bad (nærmest befalede) os til at ro over i den anden side af havnebassinet. Det gjorde vi naturligvis, for de så ud til at mene det. Og vi havde jo alligevel ikke våben med, der kunne skade skibet….

Ude af Amagerværkets havn rode vi mod nord forbi Lynettehavnen. Og her kom vi da rigtig nok ud i refleksbølger. Meget kraftige refleksbølger – jeg har ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Bølgerne kom fra NE og ramte havnekanten, hvor de sloges retur. En meget speciel oplevelse at se så store bølger fra alle sider, der nærmest stod stille og hoppede op og ned og kastede kajakkerne rundt. Vi kom dog igennem uden problemer, men jeg måtte da flere gange ud i støttetag for ikke at kæntre. Ubehageligt mens det stod på, men sjovt bagefter og en oplevelse rigere.

Så roede vi ind i Lynetteløbet og var officielt inde i Københavns Havn. Vi planlagde at ro inden om Holmen og naturligvis følge turbådene gennem Christianshavn. Og det havde mange andre både også planlagt, for der var et leben i havnen – og ikke alle speedbåde var lige gode til at vise hensyn. De tre andre roede tværs gennem det militære område ved Holmen. Jeg roede udenom og skosede de andre for at være lovbrydere. Det skal dog siges, at man nemt overser advarselsskiltene, når man kommer nordfra.

Ved Holmens sydkant roede vi ind mod Christiania sammen med en af havnebusserne. Jeg var foran de andre kajakker og fik en noget spændende oplevelse af de ubehagelige. Havnebussen lod motoren arbejde for at presse sig mod kajen, da der skulle passagerer på. Det sendte en kraftig strøm bagud og lige da jeg skulle ro tværs over den strøm, kom der en speedbåd med lidt fart på og sende bølger over mod mig i det smalle havnebassin. Så jeg hoppede noget i kajakken, da jeg så ramte havnebussens kraftige strøm, der straks sende mig mod kajens jernside – og så mødte jeg en refleksbølge fra speedbådens bølger mod havnekajen. Bølgen kantede kajakken lidt og understrømmen fra havnebussen skubbede i modsat retning, så jeg var sekunder fra at vælte, men reddede mig med et højt støttetag. Puha!

Til gengæld var vi nu dybt inde i havnen og selvom der var trafik, så kunne området nydes i fulde drag – ligesom københavnerne selv gjorde med ophold langs havnekanten med is og hvidvin.

Ude af kanalerne igen, skulle vi bare ned til Sluseholmen. Igen i medvind, men nu havde turen taget på mine kræfter og jeg var træt. Vi holdt stadig de 7 km/t, men jeg sakkede bagud et par gange. Det er bare for længe siden, at jeg har roet så langt… De andre ventede på mig et par gange og endelig var vi tilbage ved udgangspunktet. Vejret havde været fantastisk og vindretningen gav medvind næsten 2/3 af øen rundt. Det kan ikke være bedre.

Tak til Lisette, Miguel og Gorm for den fine tur.

Rute: Amager rundt
Isætning:  55° 38.563’N,  12° 33.163’Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 47,2 km
Vejr: 23 grader. Vind 5 m/s fra skiftende retninger. Solskin.

Et par stykker fra Vedbæk Kajakklub havde annonceret en juletur til Hven på nettet. Det var jeg da med på, så jeg brugte deres tilmelding på nettet og håbede på godt vejr. Det har jo ikke været for godt den sidste uge med snestorm, sne, tø osv. Men søndag var vejret fint, så jeg pakkede kajakken lørdag aften, for mødestedet var i Vedbæk klokken 8 søndag morgen.

Vi blev 9 kajakker og efter lidt snak om disens betydning og en mulig alternativ tur til Københavns Havn, besluttede vi, at det var muligt at ro til Hven. Der var 2 kilometers sigt og flere havde roet til Hven før. Hven staves iøvrigt Ven på svensk efter 1950’erne, hvor det fra stockholmsk side blev besluttet at stryge h’et. Men det finder øboerne sig ikke i. De staver fortsat med Hven med h. Og det er da også sådan, øens navn blev stavet, da øen var dansk. Så måske er øboerne fortsat mere danske end svenske… Se bare på al den tåge-snak, der har været om å’et i Århus, Ålborg og Åbenrå.

Klokken halv ni roede vi så mod Hven. Beslutningen var at ro mod Kirkebakken på øen, men disen gjorde det umuligt at se Hven fra Vedbæk. Vi holdt os samlet og havde udpeget en ro-makker, hvis der skulle ske noget. Vinden var ikke så kraftig, men der var lidt bølger skråt fra venstre hele vejen over til Hven. Så hellere sikker end ærgerlig.

Vi roede efter GPS for at finde Hven i disen, men først efter 7-8 kilometers roning kunne vi så småt se Hven. Lidt spændende at ro uden at kunne se noget land eller menneskeskabte ting i hvilken som helst retning – ud over store skibe, der kom ud af tågen og forsvandt igen. Der var dog ikke fare, for de store skibe var alle på lang afstand. Og det er forholdsvist nemt at opdage skibene, da de fleste sejler mod syd vest for Hven, mens de sejler mod nord øst for Hven. Desuden havde jeg mulighed for at benytte en app på min iPhone, der viser store skibes position. I det mindste så længe, jeg har netværk. App’en koster 24 kroner i Appstore.

Endelig ved Hven styrede vi mod den vestlige havn. Den skulle vi da lige ind i, da det vist er en tradition i Vedbæk Kajakklub. En af deltagerne fortalte, at havnen blev brugt i historisk tid, da den ofte var isfri. Derfor var husene i den lille by neden for Kirkebakken specielle, da der havde boet kaptajner fra de gamle sejlskibe.

Der var nu ikke meget aktivitet i havnen, så vi roede ud igen for at påbegynde turen rundt om Hven. Vi bestemte os for at ro mod uret rundt. Da der er 10 kilometer rundt, ville det være en fin lille fortsættelse, men dog med en pause på vejen rundt.

Jeg har aldrig været på Hven, og det er lidt sjovt, at Hven tilsyneladende er en 20-30 meter høj bunke jord i Øresund. Hele vejen rundt er øen 20-30 meter høj, så man ikke kan se andet end skåninger og smal strand – hvis der ikke lige er en lille havn og nogle huse. Selv bag husene er der skråninger. Vi så lidt dyreliv på vejen rundt. Jeg så en hare og en havørn. Andre så et rådyr (der var jagt på øen) og en enkelt sæl i vandet. Dem ser Vedbæk Kajakklub ikke så mange af – der er jeg bedre vant i Isefjorden, hvor der er en del sæler. Det er også lidt sjovt at se de militære anlæg på kysten hele vejen rundt. Der er støbt cementbunkre i strandkanten, der er yderligere pansrede med klipper. Bunkerne ligger med 3-400 meters mellemrum, så de kunne støtte hinanden. Jeg ved ikke, om der så oppe på øen var større kanoner, men der har der nok været. Hvis bunkerne har været bemandet i krisetid, må der have været en bataljonstørrelse på øen. Det er ikke let at holde sig neutral…. Og det er dyrt at stå alene i en krise.

Efter passage af flere små havne – hvor vi mødte tre roere fra Malmø Kajakklub, se deres turbeskrivelse her – var vi efter ca. 6 kilometers roning ved Hvens største havn, der er på østsiden. Her fortalte en, at det var muligt at gå i land og få varmen i en lille hytte ved stranden. Men vi er jo friluftsmennesker, så vi gik i land lige nord for den nordvestligste havn på en lille strand for at holde pause i naturen. Da havde vi roet tæt på 20 kilometer siden Vedbæk.

Og til de flestes overraskelse, havde Tina medbragt en pose med brænde, så selvom der var lidt fugt i luften og alt lokalt brænde var vådt, så knitrede en fin lille ild hurtigt op, og varmede de flestes fødder. En rigtig god idé, da det godt kan være lidt koldt at holde pause på denne tid af året. Jeg havde dog medtaget en termojakke fra mit motorcykeltøj. Det fungerer faktisk ganske fint. Heldigvis havde jeg også en stor termoflaske varmt vand med, så jeg lavede både suppe og kaffe, foruden mine medbragte klemmer. En enkelt bød på chokolade og en anden på lakrids, så det var en hyggelig pause på en times tid.

Men vi skulle jo også tilbage – og minsandten om solen ikke tittede frem for en kort stund. Så jeg måtte da lige tage et modlysbillede. For at ro hele Hven rundt, roede vi helt til havnen ved Kirkebakken igen, før vi vendte næsen mod Danmark og Vedbæk. De tre kajakroere fra Malmø Kajakklub mødte vi igen ved Kirkebakken. Jeg slog min GPS over på søkort, så jeg kunne følge sporet tilbage, for vi kunne ikke se Danmark. Turen tilbage var meget analog med udturen, men dog med lidt mere dej i armene. Men det gik. Jeg kommer til at overveje en ny og ikke mindst lettere pagaj. For nøj, hvor den er tung, når jeg ror mere end 20 kilometer. Det må vist være en gavemulighed i julen – eller en selvbelønning efter jul. Jeg skal nok finde på en anledning, hvis julemanden skulle glemme mit ønske.

Tilbage i Vedbæk Havn pakkede vi kajakkerne og vi var nogle enkelte, der udvekslede e-mails for at bytte billeder og forhåbentligt ro sammen en anden dag. Fantastisk tur. Kan anbefales, men vær nogle stykker, der ved, hvad der skal til og hvordan man klarer sig. Og pas på skibstrafikken i sejlrenden. Jannik har lavet en lille video, du kan se her.

Rute: Vedbæk til Veen  og retur
Isætning:  55° 50.904’N°  12° 34.317’Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 31,86 km
Vejr: 3-4 grader. Vind 5 m/s fra SE. Diset, overskyet og få regnbyger

Under Havkajakroernes efterårstræf meldte jeg mig til en tur om Møns Klint. Turen var kategoriseret som en niveau 3-tur. Det stod dog ikke helt klart, hvad en niveau 3-tur dækker over. Men turlederen Kaj Poulsen mente, at man skulle kunne gennemføre selvredning og makkerredning. Jeg tilslutter mig behovet for at fastsætte sværhedsgrad på sådanne ture, men Havkajakroerne (og da jeg er medlem, kunne det jo passende gøres af mig) bør lave en liste, så niveauerne kan bedømmes af enkeltmand. For selvredning og makkerredning skal vel kunne håndteres af alle og derfor være det første en kajakroer lærer? Ellers er man jo en nybegynder og kan kun ro meget kystnært i godt vejr sammen med en instruktør. Men måske er det en konsekvens af de mange forskellige evalueringskurser som f.eks. BCU (der er britisk), EPP (der er aftalt mellem flere europæiske stater) og også danske kurser fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger samt private udbydere…

Vi kørte fra Vordingborg Ro- og Kajakklub til en lille skovstrækning mellem Møns Klint og Klintehavnen. Stedet blev valgt for ikke at skulle ro for meget i store bølger og vind. Der var nemlig kraftig vind fra vest – op til 11 m/s med mere vind i stødene – så der kunne godt være lidt bølger. Og det var der!

Vel ankommet til isætningsstedet kunne vi konstatere, at bølgerne var store og at der 50-70 meter ude var en surfzone på grund af en revle. På stranden var der en del tang og i kombination med bølgerne, så kajakkerne ikke for kønne ud efter isætningen. Min kajak var nærmest dækket at tang fra stævn til cockpit og alle snore og elastikbånd var helt væk i tang. Jeg forsøgte efter bedste evne at fjerne tangen, men ikke alt kunne nås eller skylles af.

Jeg var en af de første på vandet, så jeg legede lidt i bølgerne og roede både forlæns og baglæns gennem de største bølger på ca. 1 1/2 meters højde. Vældigt sjovt.

Efter et par kilometer i bølger og medvind rundede vi fyrtårnet syd for klinten, hvor også radaren til kontrol af skibe i Øresund er placeret. Og herefter kom vi i læ af Møns Klint og kunne nyde det fantastiske syn. Jeg har ikke roet ved klinten før, men har selvfølgelig gået tur på stranden. Men lidt ude fra kysten kan man rigtig se storheden ved klinten og nyde en horisont fyldt med kridt. Måske skulle man bare lade nogle billeder tale for turen:

Vi roede langs klinten til det store skred i nordkanten af klinten. En lokal roer fortalte, at der for få år siden var et skred, der sendte materiale 50-100 meter ud i vandet. Nu havde bølger og is nedbrudt skredet, så det kun stak 10-15 meter ud fra kysten. Og man kunne tydeligt se, at blå-ler er lidt sværere at nedbryde for havet end kridt, for noget af det står tilbage lands kysten. Efter skredet vendte vi om og roede et par kilometer tilbage til en lille sandbred, så vi kunne holde en pause.

Efter pausen roede vi tilbage til udgangspunktet. Men vi skulle lige ud fra læ og ro et par kilometer i modvind og bølger. Det var blæst lidt op, så der var pæne bølger. Det fik jeg ikke billeder af, da jeg ikke ville risikere at vælte i surfzonen.

Jeg havde brugt lidt af pausen til at rense min kajak for tang. Men på vej ind på stranden ved isætningsstedet skulle bølgerne jo passeres igen. Denne gang med surf – og vand i nakken. Og resultatet var selvfølgelig, at kajakken igen blev dynget til en tang. Denne gang fra hæk til cockpit. På land blev vi hurtigt enige om, at turlederen rengjorde kajakkerne, når vi var tilbage ved Vordingborg Ro- og Kajakklub. Men det hørte han åbenbart ikke, for jeg måtte selv igang med rengøringen.

Men selvom turlederen ikke fulgte den demokratiske opfordring til kajakrengøring, så ændrer det ikke ved, at det var en flot og sjov tur langs klinten. Og bølgerne ved start og slut gjorde oplevelsen større.

Vi pakkede kajakkerne og kørte retur til Vordingborg med en del tang og vådt udstyr. Men heldigvis kunne vi spule udstyr ved kajakklubben og hænge tøjet til tørre. Vi var lidt senere tilbage end planlagt, men man havde udskudt den GPS-undervisning, som jeg havde meldt mig til. Så jeg nåede både rengøring og undervisning.

Rute: Møns Klint
Isætning: 54° 56.665’N,  12° 31.784’Ø
Optagning: —”—
Distance roet: 13,05 km
Vejr: 15 grader. Vind 11 m/s fra V. Klart.

02. juli til 03. juli 2012

Sæt kajakken i vandet ved en bro og tag den op igen ved nogle vikingeskibe efter 80+ kilometer. Undervejs passerer du flere færgesteder, et stort skydeterræn og en klapbro. Er du ekstra heldig ser du marsvin og havørne. Lyder det spændende? Så er turen rundt om Hornsherred lige noget for dig.

Hornsherred giver nogle flotte udsigter i havkajak og afhængigt af vindens retning, kan herredet erobres fra begge sider. Hvis turen deles op i to dage, så er shelterpladsen ved Kulhus ideel. Det er halvvejs og udsigten  fra shelteret er fantastisk ud over Roskilde Fjord. Læs mere om shelterpladser rundt om herredet på frederikssund.dk.

Opdatering 7. Juli 2012: Roturen har faktisk sit eget bånd, det Grønne Bånd, hvis turen gennemføres og godkendes hos KajakHornsherred. Læs mere her.

Da vejrudsigten for 2. & 3. juli lovede vind fra syd, frisk den 2. og let dagen efter, så var en tur med uret den rigtige. Medvind fra Munkholmbroen i Isefjorden helt op til Kulhus og så kun let modvind ned til Lyndby i Roskilde Fjord. Det er de to ydrepunkter i rundturen. Det er ikke rigtigt muligt at sætte i vandet før Munkholm eller efter Lyndby – så det må regnes som en komplet rundtur.

Ved Munkholmbroen er der en parkeringsplads syd for ishuset, men kajakken skal bæres 50 meter af en sti ned til vandet. Her blev kajakken så læsset med mad, vand (i alt 6 1/2 liter), telt, sovepose, og en masse elektronik. Nå ja, en GPS og en telefon. Jeg ringede med det samme til Jægerspris Skydeterræn for at høre om dagens skydning. På nettet kan man se programmet, men der kunne jo være ændringer. Desværre ikke. Der blev trænet soldater, der skal til Kosovo, og de var først færdige klokken 1700. Så det tydede på en længere pause syd for skydeterrænet senere på dagen. Så jeg roede afsted i forvisning om, at jeg kunne slappe af.

Vejrudsigten holdt stik. 8 m/s med stød på 10 m/s. Heldigvis i ryggen, men det gav da lidt surfemuligheder undervejs. Specielt fra Munkholm og op til Orø ved Hammer Bakker. Det var som om, at der var lidt små bølger og så tre-fire større bølger med jævne mellemrum. Nu er større bølger i Isefjorden nok ikke noget, der imponerer en kajakroer fra Hvide Sande, men bølgerne i Isefjorden er til gengæld lidt hidsige, så man har knapt sluppet den ene bølge, før den anden er på vej ind under kajakken. Og er man lidt sen med styretag, så kan man hurtigt få brug for selvredning eller måske et rul.

Ved Hammer Bakker passerede jeg kabelfærgen til Orø. Den sejler, når der er trafik og prisen er rimelige 45 kroner for en bil. Der var ikke priser på kajakker, men så kan man vel ro over selv? Jeg roede i land lige nord for færgelejet for at gå en tur op på bakken bag ved havnen. Et flot skue ud over Orø. Efter pausen roede jeg videre med kurs mod Kyndbyværket. Kyndbyværket er åbenbart det eneste elkraftværk i Danmark, der kan startes op uden strøm udefra. Men det er et reserveværk, så de fyrer kun op under kedlerne, hvis der er problemer i elnettet. Det kører vist også på olie, så det er nok ikke det billigste strøm, hvis det skulle køre hele tiden. Skorstenen kan ses helt fra Munkholm, så i det mindste har man da et retningspunkt, hvis man skulle fare vildt.

På vejen op til Kyndbyværket ror man forbi Orø. I dag gav Orø læ, så bølgerne var ganske små efter Hammer Bakker. Ud for Kyndbyværket er der nogle små øer eller holme. Dem kunne jeg se på mit søkort. Jeg planlagde at ro inden om øerne, men søkortet havde ikke dybder på det område. Sikkert fordi der er lavt vand, tænkte jeg. Og det var helt rigtigt. Første varsel var et stenrev, som jeg så i sidste øjeblik og fik standset kajakken næsten oven på revet. Dog uden at støde på. Så jeg måtte ro længere ud fra kysten langs revet, før jeg kunne passere det. Herefter roede jeg igen ind mod land for at ro inden om holmene. Og der var lavt. 20-30 cm. over et par hundrede meter. Og rigtigt mange sten, men heldigvis kunne de ses, da de brød overfladen. Jeg øjnede en passagemulighed tæt om kysten og kom uskadt igennem området. Alternativt kan man ro vest for holmenene. Det forlænger roturen med 5-600 meter – men gør dig også mere eksponeret for vinden.

Kyndbyværket blev passeret i fin stil. Nu var bølgerne igen større og der var en del refleksbølger fra havneanlægget. Jeg holdt ellers en god afstand, men vandet var noget uroligt. Måske fordi der er uddybet i området, så olieskibe kan lægge an? Jeg roede ind i bugten ved Jægerspris og så fik jeg læ. Så indtil sydkanten af Jægerspris Skydeterræn kunne jeg tage den med ro og kigge lidt på Strandhuse, der er nogle små og charmerende sommerhuse lidt øst for værket. Tæt på skydeterrænets afspærring roede jeg i land og gjorde klar til en længere pause. Vejret var fint, så jeg fandt en stille strandeng, hvor jeg kunne være i fred og hvile lidt. Trangiaen blev fundet frem sammen med madpakken og en god bog. Trangiaens syden lovede om turkaffe, mad og en spændingsroman. Kan det være bedre?

Klokken 1700 præcist passerede jeg skydeterrænets afspærring – dog først efter lige at have ringet Sikkerhedskontoret op på telefon 45 56 73 11.

Roturen forbi skydeterrænet er fantastisk. Der er ikke en sjæl at se og ingen bebyggelse. Først i den nordligste trediedel af terrænet er der lidt menneskeskabt at se. En orange panserklokke ved sprængningsterrænet. Den kender jeg udemærket og lad det blive mellem os: Jeg har en gang for længe siden skudt efter den med en pansergranat fra en af mine kampvogne. Det er vist ikke helt tilladt, men den var inde i fareområdet og lignede – med lidt god vilje – en fjendtlig kampvogn i mørket. Sikke et træfferglimt! Nordligere står vraget af en gammel flyvemaskine. Den er noget hullet og motoren mangler, men det må være en træningsflyver fra lige efter krigen. Hvorfor den står der, ved jeg ikke. Der bliver vist ikke skudt efter den. Jeg er ikke flykendingsspecialist, men det ligner en ramponeret version af en North American Harvard som flyvevåbnet fik som fly lige efter den Anden Verdenskrig. Jeg kender kun modellen, fordi den danske arkitekt Jørn Utzon købte et sådan fly som familiefly.

Endelig var skydeterrænet passeret og jeg var ved at nærme mig Kulhus. Jeg roede forbi Alholm og rundede Kulhusfærgen for at gøre klar til overnatning på shelterpladsen ved kroen. Jeg kunne ikke finde den i første omgang, men havnefogeden viste mig den – og så roede jeg 100 meter længere ind i Roskilde Fjord. Det vil sige roede og roede. Der er meget lavt vand, så jeg trak kajakken 100 meter over et par sandrevler og trak kajakken ind i sivene. For der er godt nok en godt gemt pæl, der viser til shelterpladsen, men området i strandkanten bliver ikke holdt, så der skulle banes vej gennem siv og tidsler. Shelterpladsen er fin og der er toiletadgang ved kroen. Der var ikke andre på pladsen, men jeg foretrak at overnatte i mit telt, så det blev slået op. Så ringede telefonen – familien var på vej med mad og selskab. Det blev en fin aften med yatzy og kartoffelsalat med kyllingespyd. Og et var da klart at foretrække frem for det medbragte tørfoder.

Da familen var kørt igen, gjorde jeg klar til overnatning. Jeg planlagde at sove, til jeg vågnede af mig selv, for jeg kunne alligevel ikke blive hentet ved turens afslutning, før min kone havde fri fra arbejde. Sådan blev det dog ikke. Klokken 6 kørte en traktor med græsslåningsudstyr ind på pladsen og kørte 2-3 gange rundt om teltet. Og så var jeg jo ligesom vågen og kunne lige så godt stå op og lave morgenmad. Havregrød, kaffe og soignering. I den rækkefølge.

I løbet af natten var det blevet højvande, så jeg behøvede kun at trække kajakken 20 meter, så kunne der ros. Og det gjorde jeg så. I modvind, dog ikke så kraftig, men når man selv ror 7 km/t og vinden er stik imod dig på 3-4 m/s, ja så føles det altså som en jævn til frisk vind. I det mindste psykologisk. Så for at holde moralen oppe, kiggede jeg på de mange sejlskibe ud for Frederiksværk. Og holdt mig vel fra kysten ved Nordskoven, der rummer Danmarks ældste træer, snoge-, storke-, og kongeegen. Et par af den er vist nok gået ud, men de står der stadig. De kan dog ikke ses fra kajak og der er meget lavvandet ind mod skoven, så jeg roede på kanten af sejlrenden helt til Frederikssund.

På god afstand kunne jeg se, at Kronprins Frederiksbro var i funktion (ikke den nuværende kronprins, men en tidligere version). Den  blev åbnet flere gange, så sejlskibe kunne passere. Et flot syn, men de åbnede ikke broen, da jeg roede under. Det kunne brovagten da godt havde gjort. For min skyld. I stedet roede jeg ind i Frederikssund Havn og ind i Berntsens Kanal, der er lavet i forbindelse med bebyggelsen på havnefronten på den gamle jerngrund. Her havde Berntsen sin jernfabrik og han ejede vist også dele af havnen. Da han var en af Frederikssunds velgørere – og stadig er det gennem en gammel fond – blev den nyanlagte kanal givet hans navn. At ro gennem den 2-300 meter lange kanal er en fin lille oplevelse og man kommer ud igen i en jollehavn lige syd for Frederikssund.

Nu var det tid til at tænke på middagsmad og jeg besluttede mig for at ro til Skuldelev, hvor der er en shelterplads med borde og bænke. Det var også blevet en formiddagstur på over 22 kilometer uden pause. På pladsen var der noget boldspil i gang, men jeg fik et hjørne på et af bordene og trangiaen blev fundet frem. Et hurtigt bad på stranden friskede kroppen op og så skulle der laves spagetti bolognese med kaffe og en lille myslibar til desert. Jeg skulle da også lige teste en kop nudelsuppe fra Rema 1000. “Tilsæt varmt vand og rør rundt i 2 minutter”, stod der på koppen. “Gaffel indlagt”. Det så nemt ud, men der var ikke antydning af kød i retten, der øjensynligt skulle smage af kylling. Men det var kemisk kylling og kunne smages resten af eftermiddagen. Så det er sidste gang, at den kop bliver indtaget. Nemt eller ej. Bolognesen var til gengæld vellykket, så det blev et mindre festmåltid alligevel. Mens jeg sad på pladsen kom en kvinde forbi og tog billeder af området. Hun var i gang med at lave en hjemmeside om Hornsherrred, så jeg fortalte, at der er en internet-kajakklub, der hedder Kajakhornsherred. Det ville hun undersøge nærmere, så måske kommer de på hendes hjemmeside.

Med maven fyldt op, blev jeg enig om at belønne mig med en is ved Gershøj Kro, der har åbent i sommermånederne. Der er en lille strand umiddelbart foran kroens parkeringsplads, så det er muligt at parkere kajakken og gå 30 meter til kroen. Det skulle blive godt. Der skulle bare ros ned til Eskilsø og færgestedet til øen og så drejes til højre og roes til Gershøj. Kun 12 kilometer. Så med hovedet fyldt op med tanker om en kold is, så roede jeg mod syd og senere vest. Modsat sejlbåde, der skal bruge sejlrenden, der går på tværs af Roskilde Fjord og Tilbage igen, så kunne jeg ro direkte mod den vestlige passage af Eskilsø. Her er strømmen altid lidt stærkere end i resten af fjorden på grund af snævringen. Og der var desværre modstrøm. På 2-3 km/t. Så der skulle ros til forbi øen. Men det gik – og vejret var jo smukt som altid ved Østskoven.

Vel ankommet til Gershøj, blev der provianteret en is. På stranden var to mænd i hver deres lejede kajak og et par børn i en ditto dobbeltkajak. De kom fra Roskilde og skulle overnatte ved Gershøj, hvor der også er en shelterplads. Børnene var trætte, så de sov nok godt.

Jeg roede til Lyndby for at afslutte turen. Lige nord for Lyndby ligger der nogle vikingeskibe – det ene dog modificeret lidt, da det har en motor. Skibene er ret flotte og det ene havde sat råsejl, dog uden at skibet skulle afsted. I Lyndby Havn satte jeg næsen på kajakken op på isætningsstedet for at markere Hornsherred besejret. Men jeg skulle nu lidt videre, for min kone var lidt usikker på. hvor Lyndby var, så jeg havde aftalt, at vi kunne mødes på Herslev Strand. Så jeg måtte ud af Borrevejle Vig igen og ro mod øst over til Herslev Strand. 5-6 kilometer ekstra. Men så var turen også definitivt slut. Vi spiste et par medbragte pitabrød på stranden og min datter tog sig et bad. Jeg havde badet mens jeg ventede på afhentningen, hvilket min datter var lidt utilfreds med.

Turen kan virkeligt anbefales som et todages afslapningstogt – men vær opmærksom på, at der ofte skydes i Jægerspris Skydeterræn. I juli måned holdes der skydefri, men terrænet kan godt bruges til bombesprængning af minerydderne, så kontakt altid Sikkerhedskontoret før passage af afspærringen.

Rute: Hornsherred rundt
Isætning: 55°40’24.56″N, 11°48’48.83″Ø (Munkholm)
Optagning: 55.677719, 11.985835 (Herslev Strand)
Distance roet: 82,27 km
Vejr: 17-19 grader. Vind 8 m/s fra S. Dag 2 dog 3 m/s fra S. Klart vejr og solskin.

Vejret lovede godt og jeg havde en fridag. Så skulle der gøres alvor af en tur rundt om Amager. Jeg planlagde at ro ud fra Amager Strandpark og så enten ro mod eller med uret rundt. Jeg havde tidligere overvejet en to-dages tur, men hvad Søren? 45 kilometer kan vel godt ros på 7-8 timer inklusiv anstændige pauser, så det blev en endagstur. Så behøvede jeg heller ikke telt, kogeapparat og lignende tungt udstyr.

Som forberedelse blev især forholdene omkring Sluseholmen, der er Københavns Havns sluse ved Sjællandsbroen, studeret. Jeg kørte forbi i vinters, og der var der en ret kraftig strøm gennem slusen. For nu ikke at få alt for kraftig modstrøm, forsøgte jeg at se på tidevand og andres erfaringer. Andres erfaringer var dog ikke konsistente, så jeg måtte udkode lidt tidevand fra DMI. Det letteste er faktisk at se på forholdene omkring Drogden Fyr. Er der højere vandstand end gennemsnittet, så går strømmen mod nord – og det er bedst at ro med uret rundt om Amager. Og omvendt hvis vandstanden er lavere end gennemsnittet. På den baggrund valgte jeg at ro med uret rundt – og mine tidevandsbetragtninger viste sig senere at holde vand. For jeg regnede med at være i området ved tre-tiden, hvor strømmen skulle gå mod nord.

Så efter at have sat konen af på hendes arbejde, kørte jeg til Amager Strandpark. Efter en hurtig pakning af kajakken, var jeg i vandet klokken 0900. Og hvilken dejlig dag. Næsten blik-stille og ikke en sjæl på vandet. Solskin og afstressning i rigelige mængder. Det første havde jeg nu sikret mig lidt imod ved at bruge en solcreme med faktor 30. Det skulle blive en kilde til irritation på næsten halvdelen af roturen. For selvom cremen var “ultra sweatproof”, så løb den ned i øjenene og gav sviende øjne. Min cap blev brugt som klud… Øv.

Jeg roede mod syd og passerede Kajakhotellets område, hvor der som bekendt arrangeres Amager Rundt en gang om året. Der var dog ikke aktiviteter så tidligt. Så i fin stil gik det mod lufthavnen. Sjovt at være inde under flyene, når de er på vej op. Sikke en larm – selvom nogle fly larmer en del mere end andre. Strækningen langs lufthavnen og DSB’s klargøringsområde er dog ret kedeligt. Men man kan få et godt blik på nogle af DSB’s fine IC4-tog, der er sat i depot på området. Først når redningshavnen til lufthavnen er passeret, er der lidt interessant at se på: Dragør og i horisonten Dragør fort. Jeg fandt en lille strand med sand lige ved fortet og gik i land for at få lidt at spise og drikke. Jeg havde da roet tæt på 10 kilometer. Selvom jeg så efter, fik jeg ikke øje på fortets berømte vinbjergsnegle. Måske er det ikke sæson.

Når Dragør er passeret, kommer man til sydsiden af Amagers lave vand. Der ligger mange store sten og det er næsten som at ro i en have med sten. Og her gjorde jeg så en stor fejl. Jeg valgte at ro forholdsvist tæt på stranden, da jeg jo var alene. Jeg kunne nemt ro udenom eller mellem stenene, men der var lavt vand mellem dem. Rigtigt lavt vand og de næste små 10 kilometer roede jeg i 20-30 cm. dybt vand. Det kan ikke anbefales! Jeg brugte mange kræfter på at komme fremad og kunne ikke rigtigt udnytte pagajen i vandet. Øv, for her brændte jeg en hel del energi af – og selvom jeg drak vand, så tørstede jeg i solen. Faktisk svedte jeg så meget i tørdragten, at fødderne i begge ben blev fyldt med sved. Omkring en halv liter i hver fod. Det har jeg ikke oplevet før. Men så var der jo ikke noget at sige til, at jeg fik vandmangel både i kroppen og i de medbragte flasker.

Jeg kiggede en del på mulighederne for at ro ud på dybere vand, men dels var jeg fanget af nogle sandrevler lidt længere ude, dels håbede jeg (forgæves) på lidt dybere vand lidt længere fremme. Til gengæld kunne jeg jo så spejde efter de sæler, der er i området. Og derfor blev stenene længere ude studeret med min kikkert. Og minsandten. På nogle sten lå sælerne og slikkede sol. Det skulle lige undersøges, så jeg roede ud mod en sten, hvor den største sæl lå. Jeg sneg mig tæt på, men den hoppede i vandet. For sjov slog jeg med pagajen i vandet nogle gange – og det tilkaldte sælen. Den svømmede tættere på og kiggede nysgerrigt på mig.

Efter lidt gensidigt kiggeri, roede jeg videre. Jeg ville jo ikke forstyrre sælerne unødigt. Der var tre stykker i området på hver deres sten. De to andre fik dog fred. Jeg var også begyndt at tænke på frokost, som jeg havde planlagt at holde før den store dæmning rundt om Amager dukkede op. Så et sted mellem Forsvarets Efterretningstjenestes store paraboler og stemmehuset ved sydsiden af dæmningen var passende. Jeg var også ved at blive lidt sukkerkold efter det hårde arbejde på det lave område.

Pinseskov, hedder området – tror jeg, og er et fuglereservat. Der er en del observationstårne i området og jeg så en del gæs og småfugle, jeg ikke kender. Også enkelte terner og mange andefugle fløj rundt i området. Jeg satte mig nu i strandkanten, så jeg forstyrrede mindst muligt. Jeg skulle jo bare spise, drikke – og forrette eventuelt nødtørft inden dæmningen. For de næste 10 kilometer var landgang ikke muligt – i det mindste ikke, hvis kajakken skulle overleve. Dæmningen består nemlig af store sten uden strand foran. Og indtil man kommer tæt på Sjællandsbroen, er dæmningen markant og kedelig at ro forbi.

Ikke kun er strækningen ret kedelig og ensformig, men hele tiden kan Avedøreværket ses i det fjerne. Og da det er så stort, har man ikke rigtigt begreb om afstandene. Det gør ikke roturen mere interessant. Jeg begyndte at tælle skilte på dæmningen. Med regelmæssig afstand var der sat fuglereservatskilte op, så kunne jeg dele strækningen lidt op. Men alting får jeg en ende, og endelig var jeg ved motorvejsbroen mellem Amager og Sjælland. Her bliver der smalt mellem Sjælland og Amager, så jeg kunne få et godt kig på NCC’s pumpeskib, der henter sten og sand op fra vandet, som så bruges til byggeri.

Skibet hedder Argonaut og er en muddersuger, der kan ses på AIS hos Marinetraffic.com.  Det er indregistreret i Hvidovre. Ret spøjst, for det må da være Hvidovres største skib. Det sejlede ud af havnen og netop nu, mens dette skrives, er Argonaut i Københavns Nordhavn og skal åbenbart til Køge senere – prøv selv at finde det på Marinetraffic’s hjemmeside.

Efter passage af motorvejsbroen og Amagers losseplads, var det ved at være tid til at få bekræftet, om mine antagelser om tidevand ved slusen var rigtige. Nu var der også begyndt at være lidt trafik på vandet. Dels på grund af flere havne, dels på grund af tidspunktet – nu var selv de unge bymennesker stået op. Ungersvendene drønede rundt i små gummibåde og jetski, men ud over støjen generede de nu ikke mig. Så jeg roede ind under togbroen til Amager – faktisk lige under et godstog, og drejede til venstre. Ligeud er slusen for større både, mens kajakker sagtens kan ro til venstre ind under vejbroen. For så er der adgang til slusedæmningen, som man kan ro igennem.

Vælg et rør med grønne skilte. For der er en regulering med to rør i hver retning. Da jeg sejlede igennem røret, kunne jeg nemt se, at tidevandet var gunstigt. For jeg roede tydeligvis i medstrøm.

På billedet herover kan man se de to passager for småbåde gennem selve slusen. Der er en lille ø i midten og du skal vælge at ro til den venstre del af dæmningen. For her er der ikke spærret og du kan ro igennem. Til højre for øen er der spærret, idet der her er plader i slusen. Der kan være en del strøm, men det var der ikke i dag. Der var måske 5-10 centimeters forskel, så det var helt udramatisk at ro igennem. Det ville også være muligt at ro igennem fra nord. Så oplevelse af white water kayaking var noget udvandet.

Men så var jeg officielt inde i Københavns Havn. Jeg ville holde en pause og helst et sted, hvor jeg kunne få adgang til noget drikkevand og få tømt min tørdragt for vand. For nu svuppede det noget i benene. Ved Sluseholmen er der en del små flydebroer, men ikke drikkevand, så jeg roede længere ind i havnen. For var der ikke noget med, af SAS har en roklub ved den gamle sojakagefabrik, der dog ikke længere eksisterer? Og heldigvis var det rigtigt. Så jeg lånte deres lille bro og fik provianteret vand. Jeg smed alt mit tøj og fik det tørret lidt i solen.

Er du tosset, der var vand i tørdragtens fødder. Det kunne næsten holde en atlanterhavsdamper flydende. Heldigvis var broen varm og solen tørrede fint, så efter lidt kaffe og 10 minutters pause, tog jeg udstyret på igen. Vanddepoterne blev også fyldt. Tak til roklubben. Der var ikke nogen i området, så jeg tog vand uden at spørge.

Resten af turen tog jeg i et stykke og med skift af wing pagaj til min selvsnittede grønlandspagaj for at prøve den. Ca. 15 kilometer i en køre, for nu skulle jeg gennem havnen, hvor der ikke er så mange pausesteder og det er jo ikke så længe siden, at jeg var på havnerundfart. Så kanalerne behøvede jeg ikke at udforske igen. Til gengæld begyndte jeg at være noget udmattet. Dels på grund af anstrengelserne, dels på grund af dehydrering. For selv om jeg drak en del vand ved SAS Roklub og fyldte flaskerne, så var det ikke nok. Jeg var begyndt at løbe tør for vand – og jeg manglede fortsat at ro rundt om Prøvestenen og inden om Olieøen. Faktisk måtte jeg rationere vandet og kun fugte munden – og ca. 5 kilometer før afslutningen tog vandet slut. Men da havde jeg også drukket ca. 5 liter vand på turen – uden at tisse. Og det var alligevel ikke vand nok. Utroligt.

Så det var med noget misundelse, at jeg blev passeret af et sejlskib, hvor de drak øl og vand på dækket. Nu var øl ikke det, jeg havde brug for, så jeg roede pænt videre med tanke på, at jeg ville have en stor cola og en milkshake, når turen var slut. Og jeg kunne da begynde at ane enden på dagen.

Inden om Olieøen var der gang i vandski-centeret. Nogle var gode og brugte forhindringerne til at glide eller hoppe ud af vandet, mens andre var; nå, ja; nybegyndere.

Inden længe nærmede jeg mig røret under vejen til Olieøen. Men først skulle jeg lige passere en svanerede. Den så noget udsat ud, for mågerne sad på toppen af stenbunkerne og holdt øje med svanen. Så hvis svanemor ikke passer på, så har der nok været æggefest i reden, når hun en dag kommer hjem.

Endelig var jeg retur ved Amager Strandpark. Jeg gik på land, pakkede udrustningen sammen og læssede kajakken på taget af bilen. Godt mør og noget tørstig. Så der blev straks kørt til McDonald ved lufthavnen, hvor en stor Coca Cola (med sukker) og en stor milkshake blev indkøbt for 42 kroner. Mand, det faldt på et tørt sted. Hvad gjorde vikingerne egentligt i gamle dage, før McDonald blev opfundet? De må da også have haft de behov efter en bersærkergang i Vesterled? Men så er det jo godt, at fremskridtet har gjort del lidt nemmere at proviantere.

En fantastisk dag på vandet, og nu er Amager jo så i bæltet. Nu får vi se, om Samsø skal være næste ø, der ros rundtom. Men så bliver strækningen på 70 kilometer altså delt over i to – og der skal mere vand med i feltflaskerne. Og helst i en periode, hvor havvandet er så varmt, at tørdragten kan undværes. Men måske er det bare mig, for jeg så da en del kajakker i Københavns Havn og ingen af roerne havde tør- eller våddragt på. En enkelt fra Amager Ro- og Kajakklub roede i en t-shirt og knækorte cowboybukser. Godt nok med en rovest på, men havvandet er altså fortsat rigtigt koldt. Også enkelte piger i kapkajakker roede forbi mig på vej mod syd. Igen uden udstyr til koldt vand – og når man nu tænker på, at det er næsten umuligt at komme op i en kapkajak, hvis man vælter, så er det noget risikabelt. Selvom der er lidt trafik i havnen, der måske kan hjælpe med redning.

Rute: Amager Strandpark – Amager rundt
Isætning: 55°39’16.73″N,  12°38’46.55″Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 43,84 km.
Vejr: op til 21 grader. Vind max. 5 m/s fra skiftende retninger. Solskinsvejr.

En rotur til København var på programmet, da jeg ikke råder over kajaktransport i morgen til Kajakflokken Maliks søndagstur. Så selvom der var meget havgus fra morgenstunden, så kørte jeg til Amager Strandpark for at ro ind i Københavns kanaler. Vel fremme på stranden blev der klædt om og kajakken sat i vandet. Da jeg roede alene, var mine gamle venner med. Det er en kasteline, et røgblus og en reservepagaj. Resten af ropåklædningen var standard i forhold til koldt vand. Det vil sige uldundertøj og uldbluse under en tørdragt. Pumpe og rovest med fløjte og en telefon i kajakkens handskerum. Lidt mad og en kande kaffe var der også plads til – foruden vand og en GPS.

Jeg var helt alene på stranden og i selve strandparken. Ved enden af parken var der dog et par kajakroere på vej ud fra Sundets Kajakklub. Jeg så dem dog ikke igen, så de roede nok en anden vej. Jeg satte kurs mod det rør, der er under vejen til Prøvestenen. Det betyder, at man ikke behøver at ro så meget i Øresund og så er det da sjovt at ro igennem. Men pas på den store sten lidt til venstre for indsejlingen fra syd. I dag var den under vandet, så jeg så den først, da jeg roede meget tæt forbi den.

På den anden side af røret er der meget lavt. En strækning over 200 meter måtte ros uden ror, da det rørte bunden. Det betyder, også at kajakken er lidt svær at få med, når der ikke er mere vand under kajakken. I industrihavnen var de ved at losse et kulskib registreret i Gibraltar. Kun en kran fra Amagerværket var igang. Den hed til gengæld Kran nr. 20. Men da der kun er få kraner, har jeg dem mistænkt for at tælle i tiere.

Mærkeligt, at der ikke er et mere effektivt system til at losse et skib, for det tager da godt nok lang tid med kullosning en grab ad gangen. Som det kan ses på billedet, så var det meget diset og turen ud i Øresund blev på GPS. Det var selvfølgelig nemt nok at dreje til venstre og ro uden om Margretheholm, men over til vindmøllerne på den anden side var der så diset, at jeg ikke kunne se land. Heldigvis er der ikke så langt, men så var det da godt, at der var kort på GPS’en.

Efter vindmølleparken, hvor flere stod og fiskede, satte jeg kurs mod Lynetteløbet, så er den eneste vej ind i havnen for små skibe og kajakker. Men det er da også ganske udemærket, især da jeg havde løbet helt for mig selv i tågen. Jeg roede tæt på stensætningen og over til det gamle Burmeister og Wain-grund, da jeg ikke kunne se den anden side af havnen på grund af disen. Jeg roede forbi Krigshavnen ved Mastekranen og så lidt på Peder Skram, der ligger som museumsskib sammen med blandt andet ubåden Sælen og en motortorpedobåd. Alle er et besøg værd. Men ikke denne gang for mig. Jeg var fræk og roede tværs over Krigshavnen med kurs mod Georg Stage, der ligger ved siden af Søværnets Navigatørskole – tror jeg det er. Herefter roede jeg ind bag Holmen for at se på de gamle kanonbådsskure. Her ville jeg holde en pause ved Filmskolen, men det gik så fint, at jeg roede videre og forbi en del af Christiania, hvor politiet var på patrulje. Ved Holmens Kajakklub roede jeg ud af kanalen igen forbi Forsvarskommandoen og Operahuset.

Efter de danske avisers papirlager roede jeg ind i Christianshavns Kanal skarpt forfulgt af en kanalrundfart. Den sejlede ikke særligt hurtigt, så jeg roede faktisk fra den, selv om jeg gav mig god tid. Inde i kanalerne var havgusen ikke så fremtrædende, så jeg kunne godt nyde turen. Der var ikke så meget gang i kanalen på bådene endnu, men der var da en enkelt person, der var ved at klargøre en kajak i nordkanten af kanalen. Ham så jeg nu heller ikke igen.

Ud for Unibank’s store bygning gjorde jeg kort holdt ved en lille bro. Jeg var ikke ude af kajakken, men lod havnerundfarten passere. Mens jeg ventede kom en far og sin lille søn ned på broen for at fange småfisk i et net. Vi hilste pænt, og sønnen var meget interesseret i kajakken.

Jeg roede tværs over havnen og ind i kanalen rundt om Christiansborg. Ved Gammelstrand er de ved at bygge en metrostation, så havnerundfarten er flyttet til enden af Nytorv ved Absalonstatuen. Men jeg gjorde lige holdt ved Agnete og havmanden af Suste Bonnén, der står nedsænket i vandet. Det skulle jeg selvfølgelig have lidt undervandsbilleder af. Det er jo ikke en vinkel, der er så normal. Og når nu vandet var klart, så kunne jeg sagtens bruge mit vandtætte kamera fra Pentax.  Jeg fik nu ikke helt holdt kameraet i den bedste vinkel, så billederne er ikke helt dækkende.

Efter rundturen om Christiansborg, roede jeg over til Nyhavn. Der var flere havnerundfarter inde i havnen, så dem gad jeg ikke slås med og roede videre forbi Den Kongelige Afstøbningssamling ved siden af Mærsks hovedsæde på Toldbodgade.

Så blev der roet forbi Kastellet og endelig var jeg fremme ved Den Lille Havfrue ved Langelinje. Der var ikke så mange turister, men dem, der var til stede fik da taget en række billeder af mig. Så nu pynter jeg nok i flere kineseres stuer. Stort!

Nu gik turen for alvor hjemad. Jeg roede tværs over havnen igen og to retning mod Lynetteløbet. Sidste del af roturen var en gentagelse af udturen. Så er er ikke så meget at sige til den del af roturen. Ikke ud over at der var kommet gang i vandskibanen ved Amagerværket. Flere lod sig trække rundt under store jubelråb. Men ingen prøvede hoppene og de så lidt nybegynder-agtige ud. Men de morede sig kosteligt.

Jeg havde roet alene det meste af dagen, men da jeg så er 200 meter fra startstedet igen, ja så er der mindst 10 kajakker på vandet. Det så ud som undervisning, så mon ikke Kajakhotellet havde en lørdagslektion for nogle nybegyndere. Nu er der jo heller ikke is på Øresund. Noget som Kajakhotellet ellers er kendt for at benytte.

Suveræn dag på vandet og i Københavns kanaler. Jeg må bestemt gentage turen senere på sommeren, så det gode vejr og miljø kan nydes. Jeg så et fint startsted ved Christiania, hvor der faktisk er en lille sandstrand. Så skal jeg bare finde et sted til bilen imens. Men den kan vel holde på Nyholm..?

Rute: Amager Strandpark – Christianshavn – Christiansborg – Den Lille Havfrue
Isætning: 55°39’16.73″N,  12°38’46.55″Ø (Google)
Optagning: —”—
Distance roet: 23,32 km
Rotid:
Vejr: 11 grader. Vind 5 m/s fra NW. Meget diset, men senere klarere vejr.