Tip: Min erfaring er, at man nemt kommer til at vælge en pagaj, der er for lang og har et for bredt blad. Herved udnytter man måske ikke sine kræfter optimalt og det kan betyde, at en især lidt længere tur kan være en pine frem for en fornøjelse. Er du i tvivl, så vælg et lidt smallere blad.

Billedet til højre viser fire forskellige pagaj-blade og jeg har skrevet, hvordan de bruges optimalt. Øverst er en pagaj til høj pagajføring og nederst er en grønlænderpagaj, der er rigtig god til lav pagajføring. Modellerne i mellem yderpunkterne varierer i deres muligheder.

Høj pagajføring

Ved at ro med høj pagajføring – eller stejl pagajføring, som det også kaldes – så føres pagajen ned i vandet tæt på kajakkens skrog. Det giver et mere jævnt træk i kajakken, men også et træk, hvor der ikke er så store muligheder for at dreje kajakken. Momentet i pagajen er ikke så stort, som ved lav pagajføring. Til gengæld bruges en stor del af kraften til fremdrift i kajakken.

Som du måske kan forstå, så er høj pagajføring godt til kajakker, der er retningsstabile, f.eks. hvor finnen bruges optimalt og gerne i sammenhæng med et evt. ror. Langtursroere bør overveje at anvende høj pagajføring og dermed vælge en pagaj, der tilgodeser dette.

Lav pagajføring

Ved lav pagajføring sættes pagajens blad i vandet længere fra kajakkens side. Det giver bedre mulighed for at anvende trækket til samtidigt at dreje med kajakken, da momentet er større end ved høj pagajføring. Til gengæld er der ikke lige så meget kraft i taget, da der bruges mindre energi til selve fremdriften af kajakken. Det sidste kan afhjælpes noget ved at benytte en kajak med ror og derved forbedre kajakkens retningsstabilitet.

Bladformer

Uden at gå ind i en nærmest religiøs holdning til former på pagajens blad, så er der nogle enkelte ting, der er værd at holde fokus på.

1. Afrundede blade: Bladet er for neden rundet af, så det tager fat i vandet allerede i starten af rotaget – husk at bladet er vinklet i forhold til vandoverfladen. At bladet tager fat i vandet fra starten af rotaget bevirker, at man med stor fordel kan anvende kropsrotation til at give yderligere kraft i rotaget – men kan også føre til skader, da armene i starten af rotaget er strakte – og dermed har spændt sener og muskler helt ud. Bladet er normalt på europagajer, som nok er dem, der sælges flest af og de fleste kajakroere vil kunne bruge et blad med en sådan form.
2. Wing-blade: Er let ske-formet med yderligere forhøjede kanter, der sikrer at der flyttes en stor mængde vand i hvert rotag. De fleste wing-blade er samtidigt afrundede blade og er rigtig gode til at ro fremad. Hvis der skal gennemføres andre rotag, f.eks. støttetag, så kan bagsiden af bladet med fordel anvendes. Generelt giver formen på bladet mulighed for kraftfulde rotag, men kræver kræfter og er ikke så god til specielle rotag. Og wing-pagajen skal benyttes meget præcist i forhold til den vinkel, man sætter den i vandet. Ikke en pagajform for de fleste.
3. Andre blade: Nogle blade er ikke afrundede og ganske korte. De egner sig primært til roning i floder, kanoer eller ved white water kayaking. Det kommer jeg ikke ind på her, da min viden er begrænset på det område.

 Bladstørrelser

Endelig kan størrelsen på bladet betyde en del. Større blade har en større overflade og kan dermed flytte mere vand, men kræver også mere kraft i arme og krop. De fleste vil have fordel af at vælge bladstørrelser, der ikke er for brede – så hellere lidt længere. For så kan man regulere kraften i rotaget ved at stikke pagajen dybt eller mindre dybt i vandet. Især langtursroning og roning i jævnt tempo har gælde af et smallere blad og gerne afrundet.

Skivning

Mange foretrækker at deres pagaj er skivede, dvs. at bladene i hver side af pagajskaftet er vinklet i forhold til hinanden, se billedet herover. Er man højre- eller venstrehåndet, så kan man vælge at have pagajen skivet henholdsvis til højre eller venstre. Når rotaget foretages, så drejer man i håndledet på højre eller venstre hånd, når der skiftes side. På den måde stikkes pagajbladet i vandet i den korrekte vinkel. De fleste, der har en skivet pagaj, foretrækker at den er skivet fra 15-30 grader. Nogle pagajer kan man selv indstilles til skivning, så man selv kan vælge skivningen. Vær dog opmærksom på, at skivede pagajer kan belaste håndledet med alle de vrid på lange roturer. Du vrider en gang i håndledet for hvert rotag og normalt bringer et rotag dig 3 meter fremad. Du kan selv gange op, når du har målt en roet strækning.

Selv foretrækker jeg uskivet eller maksimalt 15 graders skivet pagaj. Men det er en smags- og vanesag, og har ikke rigtig indflydelse på brugen af pagajen. Prøv dig frem – og er du i tvivl, så anskaf en delbar pagaj, hvor skivning kan vælges frit.

Faktisk kan det være forskellen på, om du nyder den dejlige snurren i musklerne – eller om du nærmest falder sammen efter roturen og med smertende arme skal løfte kajakken op på bilen.

Men skal du ofre en større formue på pagajen – eller kan mindre gøre det?

Lad os først lige se på pagajen og hvad den er lavet af. Faktisk er der rigtigt mange forskellige materialer, som en pagaj kan laves i. Det spænder over træ til eksotiske kulfibermaterialer med aluminium og plastik ind imellem. Generelt kan pagajerne inddeles i tre vægtklasser:

• Tunge. Omkring 1200 gram eller mere. Ofte lavet med aluminiumsskaft og plastikblad. De er relativt billige – ofte fra få hundrede kroner og er meget stærke, nærmest uforgængelige.
• Mellemvægt. 900-1200 gram. Lavet af træ eller med aluminiums- eller fiberskaft og plastik- eller fiberforstærket plastikblad. Priserne varierer fra ca. 500 dkr. til ca. 15-1600 dkr. Pagajerne er robuste, men bladet kan skades ved gentagne gange at stikke den i havbunden eller stranden ved start eller afslutning på roturen.
• Lette. Under 900 gram. Oftest lavet af kulfiber eller lette trætyper. Priser fra 1600 dkr. og opefter. Pagajerne er stærke, men kan ødelægges ved at ramme bund og strand uheldigt. Ultimativt lette typer kan også knække, hvis du er meget stærk.

Hvilken klasse skal du så vælge fra? Når du er nybegynder og kun skal ro kortere ture og gennemføre en kajak-uddannelse, så er de tunge pagajer ganske fine. For de kan holde til lidt af hvert – også til at stikke bladet solidt i strandkanten, når kajakken skal indtages. Køber du en med delbart skaft, så kan den senere bruges til reservepagaj. Ellers skal du selv gøre den delbar senere. Se hvordan her. Jeg anbefaler dig dog ikke at købe en pagaj, der vejer mere end 1300 gram. Prismæssigt ligger de omkring 5-700 dkr.

Når du er mere øvet, så vil du nok ro lidt længere og har heller ikke behov for at bruge pagajen som “brækjern”. Og så er der flere muligheder. Jeg anbefaler, at du vælger en pagaj fra den lette klasse. Ikke nødvendigvis en pagaj til urimelig høj pris, men det koster lidt at få vægten ned. Omvendt vil de sidste gram være meget dyre at få væk, og det er tvivlsomt om selv mere avancerede kajakroere får gavn af den merpris. Og en for let pagaj kan have den bagdel, at den nærmest er ustyrlig i blæsevejr og ikke føles tryg. Desuden er de dyreste pagajer ofte ikke så solide, da vægtreduktion er prioriteret højere. Generelt vil jeg ikke anbefale dig at gå under 700 gram. Prismæssigt taler vi vel om 2000-2500 dkr. Lidt mere, hvis du er til eksotiske materialer og vil have en lav vægt.

Denne artikel forsøger at give nogle rettesnorer om valg af pagaj i forhold til længde. Herudover skal du selvfølgelig også vælge type af pagaj og materiale. Det kommer jo nok i en senere artikel.

Idealet: Ideelt set skal pagajen være så lang, at bladet under roningen er helt nede i vandet uden at du læner dig til en af siderne.

Heraf følger, at din rostil har stor betydning for, hvor lang din pagaj skal være. Er pagajen for lang, så skal du bruge mere kraft til at drive kajakken frem, fordi bevægelsen i vandet er længere. Så du skal ikke vælge en pagaj, der er (alt) for lang. Faktisk er der en tendens blandt kajakroere til at vælge en lidt kortere pagaj – har jeg fået oplyst i en amerikansk kajakbutik, der har specialiseret sig i at sælge pagajer. Men en tendens vil jeg nu ikke vælge ud fra. Er du lidt i tvivl eller fanget mellem to størrelser, så vælg den længere pagaj. Så slipper du i det mindste for at slå knoerne mod kajakken for at få den rigtige rostil.

En gammel tommerfingerregel: Du skal stå med flade fødder på gulvet og række dine arme over hovedet. Så skal du netop kunne bøje fingrenes yderste led på pegefingerne ind over pagajen, når pagajen har det ene blad ved dine fødder og det andet ved dine hænder.

Tommelfingerreglen er udviklet til eskimo-brug og er nogenlunde OK at benytte. Men eskimoer har statistisk lidt kortere arme og ben end europæere, så reglen er bedst til lidt kortere mennesker under 175 centimeter. Desuden tager reglen ikke højde for, at det mest interessante er siddehøjde og armlængde, idet benene jo er gemt af vejen i kajakken.

Nyere tommelfingerregel: Din pagaj skal være mellem 210 og 240 centimeter lang. Vælg i den kortere ende hvis du er kvinde, mindre af størrelse eller vil ro med en pagaj, der slipper vandet let i slutningen af pagajbevægelsen. Vil du have bedst træk i begyndelsen af pagajbevægelsen eller er høj, skal du vælge i den længere retning.

Og så er der alle undtagelserne: En stormpagaj må godt være kortere, så den ikke fanges af vinden. Nogle vælger stormpagajer på 180 centimeters længde. Men også din kajaks bredde har noget at sige. Hvis den er under ca. 65 centimeter bred, så gå efter ovenstående regler. Er den bredere, så skal du vælge en lidt længere pagaj for at kunne nå vandet i den korrekte vinkel. Også selvom du er lidt lille. Ellers vil du konstant knalde pagajen mod kajakken.

Endelig: En længere pagaj kan få din pagaj til at dreje sig for hvert tag. Det er fordi pagajens blad er længere fra kajakken og derfor påvirker kajakkens retning mere. Pagajen skal følge tæt på kajakkens side – kaldet høj pagajføring- for at kraften i pagajen er lineær. En længere pagaj kan få bladet til at være længere fra kajakken – kaldet lav pagajføring – og beskrive en halvbue under bevægelsen. Det kan få dig til at zig-zagge. Så er du nybegynder, så kan en kortere pagaj hjælpe dig til at styre kajakken bedre.