Herefter griber den, der skal reddes, fast i linerne på både egen og redderens kajak med venstre hånd. Kroppen på den reddede holdes langs med kajakken.

Så kommes højre ben op i cockpittet, mens der fortsat holdes fast i dækslinerne på begge kajakker.

Så tages der fat i cockpitkanten længst væk med venstre hånd og kroppen løftes op på dækket mens den roteres, så højre ben kan stikkes ned i cockpittet.

Rotationen af kroppen stoppes og bagdelen kommes i sædet, mens redderens og egen kajakliner slippes. Sæt dig ordentligt i sædet, fat pagajen, og du er reddet!

Er du alene på tur og vælter, så er cowboy-redning en mulighed. Fordelen er, at du ikke behøver andet udstyr end det, du allerede har til rådighed. Ulempen er, at dit tyngdepunkt er højt, og du kan derfor vælte igen, hvis du ikke mestrer teknikken.

Gør dig klar til at hoppe op på bagenden af kajakken. Jo længere bag ude desto lettere, da det så er nemmere at trykke kajakken ned i vandet og herved gøre den let at hoppe op på.

Hop op og drej rundt, så benene er bagud. Så skal du til at trække dig fremover. Sørg for, at benene er på hver side af kajakken og nede i vandet, så stabiliteten er højest.

Træk dig fremad i armene mens du svømmer med benene. Du kan sidde lidt fast i dæksliner, men møv dig fremad indtil bagdelen er umiddelbar over kajakkens cockpit.

Sving bagdelen ned i sædet, så du sidder med bagdelen i sædet og benene på hver side af kajakken. Tag fat i pagajen, så du kan balancere kajakken, mens du sætter benene ned i cockpittet – et ad gangen.

Med begge ben i kajakken kan du pumpe den tom for vand og herefter sætte spray på. Du er klar til at ro videre!

I bund og grund handler stabilitet om at holde kajakroeren oven for vandet. Bredden af kajakken har en indflydelse, men det har roerens vægt og erfaring også. En stabil kajak for en habil kajakroer kan opfattes som meget ustabil for en nybegynder. Omvendt kan en nybegynder føle en kajak stabil, mens den erfarende kajakroer opfatter kajakken som sløv og kedelig. Så også perception indgår i opfattelsen af stabilitet. Men lad os se på nogle enkeltdele.

Stabilitet

Vi kommer ikke uden om lidt fysiske love, men jeg forsøger at holde det på et minimum og forklare mig så enkelt som muligt.

Stabilitet kommer ud fra to modsatrettede kræfter: Tyngdekraft og vandets bæreevne. Roerens vægt og udstyr tiltrækkes af jordens tyngdekraft, de er rettet mod jordens centrum, mens vandets bæreevne (nogle kalder det også opdrift) er en modsatrettet kraft af samme størrelse. Det er de to kræfters gensidige påvirkning, der udgør kajakkens stabilitet. Er de helt modsatrettede, f.eks. når kajakroeren sidder helt oprejst og ret i kajakken – og kajakken ligger stille på fladt vand, så er stabiliteten stor. Forskyder kajakroeren sin vægt til siden, så ændres den gensidige påvirkning, og kajakken få lidt mindre stabilitet. Ultimativt kæntrer roeren.

Skal vi tale fysik, så er vi dybt inde i Arkimedes Lov, der siger, at en genstand, som helt eller delvist nedsænkes i en væske, får en opdrift, som er lig med massen af den væske, genstanden fortrænger. Dvs. fortrænger den mere vand end den vejer, så flyder den. Og det er jo hele hemmeligheden bag en udhulet kajak (og andre fartøjer). Den fortrænger mere vand end både kajak, roer og udstyr vejer. Det modsatte gælder (forhåbentlig) for ubåde.

Vandets bæreevne er fordelt over hele den del af kajakken, der er nedsænket i vandet, hvilket betyder, at vandet presser på kajakkens sider og derved understøtter kajakkens (og roerens) vægt. Dette kaldes ‘fordelte kræfter’ og det kan en kajakdesigner bruge til at designe en kajak, der har netop den stabilitet, som designeren ønsker. Ved at beregne alle de fordelte kræfter kan designeren udregne kraftcentrum, som er der, hvor alle kræfterne mødes. Det kan designeren kombinere med vægten af kajakken, roeren og udstyr samt placering af dette i kajakken – også kaldet massecentrum. Opdriftens samlede kræfter kaldes opdriftscentrum, hvilket kajakdesigneren også kan beregne. Jeg har ikke hørt et dansk navn på ‘opdriftscentrum’, men på engelsk kaldes det “Center of buoyancy”. De to centre, kraftcentrum og massecentrum, kan kajakdesigneren så flytte frem og tilbage i designet og opnå forskellige typer af stabilitet, da de påvirker opdriftcentrummet. Og hvordan gøres så det?

Primær og sekundær stabilitet

Nu har vi Arkimedes Lov på plads – og hvordan kajakdesignerne bruger kræfterne til at designe kajakkerne. Så lad os se på, hvad primær og sekundær stabilitet egentlig er for nogle størrelser.

Primær stabilitet handler om skrogets form og distribuering af  kræfter. Primær stabilitet er kajakkens tendens til at modvirke kantning, når den ligger normalt i vandet. En bredere kajak og dermed større flade i vandet, der skal flytte vand når kajakken kantes, betyder en øget primær stabilitet. Derfor vil kajakker med samme form under vandlinjen have samme primær stabilitet og faktisk, modsat hvad mange mener, så betyder det mindre, om kajakken er flad i bunden, rund eller v-formet. Kajakkens form påvirker kun stabilitet, når denne kommer ud af eller ind i vandet. Så ved en begrænset kantning, vil kajakkens dele over eller under vandlinjen kun påvirke stabiliteten lidt. Det, der betyder noget, er designet af kajakken i selve vandlinjen og hvor meget vand, der flyttes ved kantning. Altså bredde og længde på kajakken. Føler du forskelle i stabilitet ved forskellige kajakker med samme brede og længde, vil dette primært skyldes forskellige siddehøjde i kajakkerne og dermed et forskelligt massecentrum.

Sekundær stabilitet handler om at kajakken kantes kraftigt og kræfterne i den primære stabilitet mindskes i den ene af siderne, mens kræfterne i den sekundære stabilitet tilføres i den anden. I virkeligheden fjerner du opdrift i den ene side, mens du tilfører opdrift i den anden. På tegningen til højre kan du se, hvad jeg mener. Du får også et indtryk af, at kajakkens side har indflydelse på mængden af opdrift i kombination med kajakkens bredde. Tydeligvis vil en højere kajakside betyde mere sekundær stabilitet, men vinklen af kajakkens side i forhold til vandlinjen er vigtig, da den indikerer, hvor langt kajakken kan kantes før stabiliteten mistes og kajakken vælter. Stabiliteten kan mistes meget hurtigt, når kajakken er kantet til punktet, hvor den sekundære stabilitet mistes.

Noget at lære?

Først og fremmest: Brug din kajak og lær dens stabilitet. Det gør dig også til en bedre roer i situationer, hvor stabiliteten udfordres, f.eks. i bølger. Men ud af ovenstående kan du blandt andet lære, at hvis du føler, at stabiliteten er forkert i din kajak, så vil et design med samme bredde og længde have næsten samme primære stabilitet. Det er lidt mere tricky med den sekundære stabilitet, da den i højere grad er afhængig af placering af vægt i kajakken. Er vægten placeret højt, har kajakken en tendens til at vælte hurtigere – men det afhænger også af skrogformen, der er over vandet, kaldet kajakkens kinder på engelsk.

Og nu kommer det sjove: Kajakdesignere kan selvfølgelig arbejde med vægtplacering og fordeling af kræfter, men også med forskellige bredder og former på skroget forskellige steder på kajakken. Herved kan de manipulere med kræfterne og skabe forskellige kajakker med stabilitet til både begyndere og øvede.

Og det er grunden til, at kajakker er så forskellige. Og hvorfor du kun kan lære din kajak at kende ved at bruge den. Og det er vel ikke så galt. Altså at komme på vandet og ro i kajak.

Konklusion

Som jeg startede med at skrive, så er stabilitet mange ting, herunder især perception. Derfor kan du ikke vide dig helt sikker på, om den kajakroer du taler stabilitet med, faktisk giver dig den rigtige viden. For dennes opfattelse af stabilitet kan være en anden end din. Du er nødt til at prøve kajakken selv. Men det giver jo også nogle fornøjelige timer i mange forskellige kajakker, når du skal købe en ny (eller brugt) kajak. Jeg håber at denne teoretiske, men forhåbentlig tilgængelige, artikel har givet en bedre forståelse af kajakstabilitet.

Start med at bære kajakken ud i vandet, så den er flydende. Vær opmærksom på, at kajakken sætter sig lidt dybere i vandet, når du stiger ombord. Der skal være  mindst 30 centimeter dybt, hvor du stiger ombord.

Herefter skræver du over kajakken og holder pagajen på ryggen. Placer bagdelen over sædet – men endnu ikke i sædet.

Lig pagajen lige bag ved cockpitkanten og hold fast i både pagaj og cockpitkant med tommelfingrene bagud. Pagajen skal placeres, så den er længst til højre og venstre blad på pagajen er tæt på kajakken. Ideen er, at pagajen bruges som udrigger og holder balancen i kajakken, mens du stiger ombord.

Læn dig lidt bagud og mod højre, mens du fortsat har fat i pagaj og cockpitkant.

Så løfter du venstre ben ombord i cockpittet. Inden du placerer benet i kajakken, kan du holde foden som på billedet til venstre og lade vand løbe af sko og ben.

Med benet i cockpittet lader du enden falde ned i sædet. Nu kan du balancere kajakken, så du ikke kæntrer.

Så er du klar til sidste del: At få højre ben ombord.

Så løfter du højre ben op – og som ved venstre ben, er der nu en mulighed for at lade vandet løbe af.

Igen balancerer du kajakken ved at læne dig lidt bagud og benytte pagajen som udrigger ved at læne dig lidt til højre.

Så er du ombord og kan flytte pagajen om foran kroppen og montere sprayhood. Færdig og klar til at ro en tur.

Når du stiger ud, gør du det samme i omvendt rækkefølge. Nemmer kan det ikke gøres. Og når det sidder på rygraden efter øvelse, så er det en meget sikker måde at stige ombord på. Også i bølger og vind.

Denne artikel forsøger at give nogle rettesnorer om valg af pagaj i forhold til længde. Herudover skal du selvfølgelig også vælge type af pagaj og materiale. Det kommer jo nok i en senere artikel.

Idealet: Ideelt set skal pagajen være så lang, at bladet under roningen er helt nede i vandet uden at du læner dig til en af siderne.

Heraf følger, at din rostil har stor betydning for, hvor lang din pagaj skal være. Er pagajen for lang, så skal du bruge mere kraft til at drive kajakken frem, fordi bevægelsen i vandet er længere. Så du skal ikke vælge en pagaj, der er (alt) for lang. Faktisk er der en tendens blandt kajakroere til at vælge en lidt kortere pagaj – har jeg fået oplyst i en amerikansk kajakbutik, der har specialiseret sig i at sælge pagajer. Men en tendens vil jeg nu ikke vælge ud fra. Er du lidt i tvivl eller fanget mellem to størrelser, så vælg den længere pagaj. Så slipper du i det mindste for at slå knoerne mod kajakken for at få den rigtige rostil.

En gammel tommerfingerregel: Du skal stå med flade fødder på gulvet og række dine arme over hovedet. Så skal du netop kunne bøje fingrenes yderste led på pegefingerne ind over pagajen, når pagajen har det ene blad ved dine fødder og det andet ved dine hænder.

Tommelfingerreglen er udviklet til eskimo-brug og er nogenlunde OK at benytte. Men eskimoer har statistisk lidt kortere arme og ben end europæere, så reglen er bedst til lidt kortere mennesker under 175 centimeter. Desuden tager reglen ikke højde for, at det mest interessante er siddehøjde og armlængde, idet benene jo er gemt af vejen i kajakken.

Nyere tommelfingerregel: Din pagaj skal være mellem 210 og 240 centimeter lang. Vælg i den kortere ende hvis du er kvinde, mindre af størrelse eller vil ro med en pagaj, der slipper vandet let i slutningen af pagajbevægelsen. Vil du have bedst træk i begyndelsen af pagajbevægelsen eller er høj, skal du vælge i den længere retning.

Og så er der alle undtagelserne: En stormpagaj må godt være kortere, så den ikke fanges af vinden. Nogle vælger stormpagajer på 180 centimeters længde. Men også din kajaks bredde har noget at sige. Hvis den er under ca. 65 centimeter bred, så gå efter ovenstående regler. Er den bredere, så skal du vælge en lidt længere pagaj for at kunne nå vandet i den korrekte vinkel. Også selvom du er lidt lille. Ellers vil du konstant knalde pagajen mod kajakken.

Endelig: En længere pagaj kan få din pagaj til at dreje sig for hvert tag. Det er fordi pagajens blad er længere fra kajakken og derfor påvirker kajakkens retning mere. Pagajen skal følge tæt på kajakkens side – kaldet høj pagajføring- for at kraften i pagajen er lineær. En længere pagaj kan få bladet til at være længere fra kajakken – kaldet lav pagajføring – og beskrive en halvbue under bevægelsen. Det kan få dig til at zig-zagge. Så er du nybegynder, så kan en kortere pagaj hjælpe dig til at styre kajakken bedre.

Denne artikel fører dig gennem foranstaltninger før, under og efter en redningsaktion. Målet er ikke at lære dig at tilkalde søredning, men at tænke dig om FØR du ror. For det er den bedste sikkerhed, du kan få. Og føler du, at du er på kanten af det, du kan håndtere – så ro ind og afslut turen.

Hvad kan jeg gøre forud for roturen?

For at være på forkant med en uforudset hændelse, er der nogle ting, du kan og bør have gjort forud for enhver rotur. Først og fremmest skal du kunne gennemføre redning og selvredning i et vejrlig svarende til det, du skal ud i eller kan forvente. Se vejret her og planlæg din rotur ud fra det. Husk at tage højde for, at vejret kan ændre sig – og overvej, om du kan finde rovand, hvor der er læ, hvis det blæser kraftigt. Er du ikke i nærheden af en computer, så lær at tolke vejret ud fra det, du ser. Her er en metode til at vurdere vind.

Der er også nogle passive foranstaltninger, der er vigtige: Fortæl om din rotur til pårørende, så de kender din ro- og tidsplan. Og hold planen! Det giver en sikkerhed for, at nogle kan alarmere Søredningstjenesten eller politiet, hvis du ikke dukker op som aftalt. Endelig bør du sætte et markat på din kajak, så Søredning kan undgås, hvis din kajak ved et uheld driver til havs – eller i det mindste bekræfte, at det er din kajak, der er fundet. Mærkater kan anskaffes gennem Trygfonden her.

Endelig skal du selvfølgelig pakke din kajak og klæde dig selv hensigtsmæssigt på: Brug altid en kajakvest og egnet rotøj.

NB.: Undersøg vandtemperaturen. Selvom vinden er lun, så kan vandet være koldt. Klæd dig altid på i forhold til vandtemperaturen – ikke lufttemperaturen. Se vandtemperatur her.

Du skal også have kommunikationsmidler med, f.eks. en telefon i en vandtæt pose eller en VHF-radio. Du bør også overveje nødraketter – især hvis du sejler alene. Husk også noget skiftetøj i en vandtæt pose.

Hvad gør jeg, når jeg kommer i nød?

Tæt på land og stadig i kajakken

Hvis du er kommet i nød og ikke længere føler, at du har styr på situationen, så kan det være nødvendigt at tilkalde hjælp. Men først og fremmest skal du få ro på dig selv. Hvis du fortsat er i kajakken, så ro mod nærmeste land – eller land i medvindsretningen, så du sparer på kræfter. Vel ankommet på land, kan du ringe efter hjælp eller kontakte nærmeste beboere i området. Er der ikke længere fare, så skal du ikke alarmere redningstjenesten!

Langt fra land og stadig i kajakken

Er du langt fra land og ikke længere er i stand til at ro, så tag bestik af situationen. Kan du blive i kajakken og hvor driver du hen? Driver du til havs eller mod et sted, hvor du kommer i livsfare, så kan løsningen være t tilkalde hjælp. Andre sejlere kan tilkaldes med fløjte og/eller pagaj holdt over hovedet og svinget fra side til side. Du kan også affyre nødraket eller røg. Har du et spejl og skinner solen, så kan du prøve at fange solen i spejlet og blænde en anden sejler eller nogle på land. Du kan også ringe til 114 (politiet) for hjælp – eller via kanal 16 på VHF. Fortæl hven du er, hvad faren består i samt hvor du er. Herefter kan du vente på at blive reddet – og følge anvisningerne du får. Politiet kan alarmere Søværnets Operative Kommando og sende en redningshelikopter eller en redningsbåd fra nærmeste redningsstation eller beredskabsenhed. Husk, at det er dig, der bliver reddet. Din kajak og udrustning vil redningstjenesten normalt ikke tage sig af – med mindre den udgør en fare for andre.

Faldet i vandet tæt på land

Er du faldet i vandet og kan ikke komme op – men ellers er frisk, så overvej, om du kan svømme i land, evt. halvt liggende på kajakken eller skubbende kajakken foran dig. Men pas på. Kræfterne kan hurtigt forsvinde, især hvis vandet er koldt. Overvurder ikke dine kræfter.

Faldet i vandet langt fra land

Kan du ikke komme op i kajakken igen langt fra land – så er situationen potentielt farlig. Tilkald hjælp som nævnt ovenfor under Langt fra land og stadig i kajakken. Det er meget vigtigt at du bliver ved kajakken, da den er nemmere at finde for andre og samtidigt udgør en flydende holdepunkt, som kan redde dit liv. Mens du venter på redning, så sørg for, at så lidt hud som muligt er i direkte kontakt med vandet. Selv på en sommerdag vil vandet suge varme ud af din krop.

Er du faldet i vandet om vinteren – eller hvis vandet er koldt

Hvis du er i kold vand, så sørg for at få styr på dit åndedræt. Se mere om roning i koldt vand her. Kuldechocket får dig til at hyperventilere (trække vejret hurtigt og overfladisk), hvilket dels ikke giver dig ilt nok, dels kan få dig til at indhalere vand og hermed nedsætte dine overlevelseschancer betydeligt. Prøv at slappe af og tænk klart for at få styr på situationen. Pas på med ikke at overvurdere dine evner til at svømme til nærmeste land. Svømning vil udmatte dig og forøge din krops varmetab. For at nedsætte varmetabet skal du beholde din hue på og forsøge at holde dine hænder så varme som muligt. Benyt enhver mulighed for at få din krop ud af vandet og vær viljefast for at overleve.

Hvad sker der under selve redningen?

Uanset om du er ved at blive reddet fra skib eller helikopter, så bliv ved kajakken indtil du gives anden befaling fra en redder.

Helikopter

Når helikopteren har fundet dig, vil en redder blive sat i vandet og svømme hen til dig. Følg dennes anvisninger! Kajakken og dit udstyr bliver ikke reddet. Kun dig! Du vil få en løkke rundt om kroppen og blive spændt fast til redderen, hvorefter du bliver hejst ind i helikopteren. Hold armene langs siden og slap af. Redderen og besætningen i helikopteren ved, hvad de skal gøre. Og for dem er det faktisk nemmest, hvis du ikke gør noget. I helikopteren bliver du lagt på en båre og pakket ind, når redderen har fjernet seletøj fra dig. En læge ombord vil tilse dig under transport til sygehus eller til en ambulance/politiet.

Skib (redningsbåd)

Bliv ved kajakken indtil du får andet at vide. Redningsbåden vil sandsynligvis sætte en redder  vandet for at hjælpe dig ombord. Følg dennes anvisninger. Afhængigt at bådtype, vil du enten blive hejst eller trukket ombord. Det kan også være, at du selv kan kravle ombord. Herefter vil du blive pakket ind og lagt på båre. Er du heldig, bjerges kajakken også, men regn ikke med det. Fokus er på dig. Båden vil sejle dig til redningsstationen, hvor du evt. bliver transporteret videre i en ambulance eller afleveret til politiet.

Skib (andre typer)

Bliv ved kajakken indtil båden kan starte redningsaktionen. Da der ikke er en redder ombord, må du forvente selv at kunne deltage aktivt i redningen. Tal med dine redningsmænd om hvad, du kan og ikke kan. Det vigtigste er, at du hurtigt kommer ombord og bliver pakket ind. Du kan evt. få redderne til at bjerge din kajak f.eks. ved at tage den på slæb. Men husk, at du er i fokus og kajakken er bare en genstand.

Hvad sker der bagefter?

Når du er på sikker grund, så få kontaktet dine pårørende og give dem vished for, at du er reddet.

Når du er reddet, vil du sandsynligvis blive lagt på en båre eller anvist at ligge ned den første time. Sandsynligvis pakket ind i tæpper eller sølvpapirstæppe. Har du været i vand i længere tid, skal kroppen have ro til at varme sig op igen, og sker det for hurtigt, kan du kollapse. Du vil sikkert også få et råd om at søge lægehjælp, hvis du bliver utilpas i dagene efter.

Hvad så efter redningen? Normalt vil du ikke skulle betale for redningen. Heller ikke, hvis andre har tilkaldt redning til dig – selvom det ikke var nødvendigt. Der er dog (få) eksempler på, at hvis man har handlet helt uforsvarligt, så kan man godt blive præsenteret for en regning. En helikoptertime koster i omegnen af 50.000 dkr, så det er langt billigere at tænke sig om inden en rotur…

Kajakken bliver normalt ikke reddet og slet ikke, hvis du reddes af en helikopter. Den kan ikke tage kajakken med. Reddes du af en båd, kan du være heldig at kajakken bjerges.

Hvad er vigtigst efter hele episoden? Det er faktisk din egen læringsproces. Benyt tiden efter til at analysere hændelsen og hvad, der gik galt. Vær ærlig over for dig selv og brug din dyrekøbte viden til at undgå en lignende situation igen. Og husk at fortælle andre om oplevelsen og dine erfaringer, så andre også bliver klogere.

Prøv for eksempel at ro en aftentur i dit mest brugte ro-vand og oplev naturen i tusmørke. Men pas på! Du kunne blive hooked…

Forberedelse

Sikkerhed frem for alt er også gældende om natten. Derfor er der nogle grundtrin, som du bør have taget, før du begiver dig ud på natlige ekspeditioner.

• Selvredning. Du skal kunne selvredde dig også uden makkerhjælp. Og du skal have trænet det i mørke! Hvis du ikke kan komme op i kajakken uden hjælp eller på dybt vand, så er du ikke rutineret nok til at sejle om natten. Er du i tvivl om dine evner eller trænger til inspiration, så læs denne norske hjemmeside og træn!
• Sikkerhedsudstyr. Ud over alm. kajakpåklædning i forhold til vejrliget og temperaturen, herunder redningsvest, så har du behov for to ekstra dele i din oppakning:
  • Belysning. Selv om det ikke er lovbefalet med lys på en kajak om natten, så skal jeg på det kraftigste anbefale dig at have lys på kajakken. Og du skal kunne signalere med hvidt lys, hvis der er fare for sammenstød. Så du skal medbringe mindst en lommelygte! Anskaf eventuelt en lysmast, du anbringer på dækket, og som kan lyse hvidt 360 grader rundt. Endvidere anbefaler jeg pandelampe og en ekstra vandtæt lygte i din vest. Pandelampen er god, når du skal læse kort eller orientere dig i forhold til kyststrækning og forhindringer i vandet. Lygten supplerer dette – og er endvidere god efter landgang til at lyse lidt op. læs evt. en test af pandelamper her.
  • Nødraketter. Igen er der ikke krav herom i kajak, men jeg anbefaler dig at medbringe 2-3 raketter og et par håndblus. Anbring en raket og et håndblus i din vests lommer og resten i en pose på dækket af din kajak, så du hurtigt kan komme til dem. De må ikke være pakket ned i et dæksrum, da du så ikke kan få fat i dem, når du er blevet træt og evt. ikke kan komme op i kajakken. Anvend nogle kraftige raketter og ikke de små, smarte størrelser. De virker i for kort tid og når ikke ret langt op på himlen. Røg behøver du ikke – det alligevel kan ikke ses om natten.

Tip: Få en aftale med politiet om en “raket-aften” i samarbejde med den lokale sejlklub. Her kan du affyre en eller flere nødraketter under betryggende forhold, så du ved, hvordan de virker. Nogle modeller har et lidt kraftigt rekyl.

• Kortlæsning. Kan du ikke læse kort om natten – og her menes søkort, så skal du træne det forud. Terrænet ser anderledes ud om natten og faste kendingsmærker, der ellers er tydelige i dagslys, kan være svære at se. Så navigation kræver træning. Læs om søkort her og brug af kompas her.

Kom i gang

Som ved så mange andre ting, så skal du kende dine fysiske begrænsninger ved sejlads i mørke. Øjet, som normalt er din primære sans, er ikke så effektiv – mens andre sanser træder frem. Du vil opleve at lugte, lyde og bevægelser er meget tydeligere i mørke end i dagslys. Og det er netop en del af den fantastiske oplevelse ved nattesejlads.

Øjet
Grunden til at øjets funktion nedtones i mørke er, at det i virkeligheden primært er indrettet til at se i dagslys. Vores mørkesyn er derfor et perifert syn. Du kender det sikkert: Når du ser på stjerner om natten, så er de svære at se, når du kigger direkte på dem. Men kigger du lidt rundt om dem, så kan du sagtens se den enkelte stjerne. Det er fordi du om natten bruger stavene i dit øje – og de er ikke placeret centralt i øjet, hvor øjets linse ellers koncentrerer billedet. Så du skal vende dig til at se rundt om det objekt, som du vil kigge på. Samtidigt er nattesynet ikke i samme grad i stand til at se dybden i landskabet, men kan kun se silhuetter og mørke konturer. Det gør navigation vanskeligere – men ikke umuligt.

Bevægelser i kajakken
Når du har besluttet dig til at udvide din rotid til også at omfatte natten, så start i det små. Start med at træne dine sanser i dagslys. Specielt dine evner til at føle kajakkens bevægelser i vandet. Om dagen kan du se, hvordan bølgerne kommer mod kajakken og efterfølgende se – og mærke – hvordan dine hofter bevæger sig. Om natten kan du ikke i samme grad se bølgernes komme, men du kan stadig føle kajakkens bevægelser. Den følelse kan du træne i dagslys ved ikke at se på bølgerne, men lade kroppen fortælle dig, hvordan du holder balancen i kajakken og hvordan rytmen i bølgerne er.

NB.: Har du tendens til at blive søsyg i dagslys, så kan det være værre i mørke, hvor du ikke kan se horisonten. Du bør derfor ikke gå ud i større bølger end du er tryg ved.

Brug af lys
Du skal lære at bevare dit nattesyn. I løbet af 10-15 minutter i mørke vender øjet sig til at benytte stavene i øjet. Derfor ser man faktisk bedre og bedre i mørke, når man er ude i det. Pupillen åbner sig helt, og øjet udnytter den smule lys, der er i natten. Udsættes du for et kraftigt lys – f.eks. ved at tænde en lampe med hvidt lys eller ved at se ind i en projektør på land, så lukker pupillen næsten til og du mister mørkesynet indtil øjet efter 10-15 minutter efter lyspåvirkningen igen er klar. Derfor skal du undgå at se ind i hvidt lys og f.eks. benytte rødt lys til at se på kort. Det ødelægger nemlig ikke nattesynet. Til gengæld ser farverne på søkortet anderledes ud – og rød skrift på kortet er svært at læse.

Tip: Start med at sejle nogle aftenture om sommeren, hvor det ikke er helt mørkt (de lyse nordiske nætter). Oplevelsen er her også rigtig stor – og du vender dig til at sejle, når der ikke er så meget lys. Sejl også dine første ture i rovand, som du kender. Herved kan du lære, hvordan kendte landfæster ser ud i mørke eller tusmørke.

Klargøring af materiel

Et gammelt ordsprog siger, at man aldrig må gå ned på materiel. Og det gælder også ved kajaksejlads – og særligt i mørke. Det er forholdsvist nemt i dagslys at konstatere en materieldefekt og enten reparere den på stedet eller ro i land og lave den her. I mørke er det meget vanskeligere at se, hvori materielfejlen består – og sværere endnu at reparere den på stedet. Derfor skal materiellet være helt i orden og funktionen kendt. Lad være med at introducere nyt og spændende materiel på en nattetur. Du ender bare med, at du ikke kan betjene det – eller værre, du ødelægger det og sætter sikkerheden på spil. Om natten gælder også et andet ordsprog: KISS – eller “keep it simple, stupid”. Altså heller enkelthed end overlæsset.

Kajakken
Jeg er ikke tilhænger af at forvandle kajakken til et lysende juletræ i natten, men det kan være nyttigt at anbringe noget hvidt, refleksivt tape på dækket i en linje fra cockpittet til stævnen. Det gør det nemmere at fornemme kajakkens retning og ikke mindst styre retningen mod et punkt i kimingen. Soldater kender det som mørkegrad 2, hvor pibens top på geværet farves med kridt. Sømand kalder det nautisk tusmørke.
Du skal også gå kajakkens evt. ror og finne efter. Kontroller om wirerne  er hele og ikke flossede især ved sammenspændinger. Efterspænd wiresamlinger og kontroller sikringspaler for deres funktion. Smør forbindelserne.

Pagajen
På pagajen kan du med fordel anbringe noget refleksiv tape på bladene. Husk begge sider. Det gør dine pagaj meget tydelige, hvis bladene belyses og kan tillige benyttes til at tilkalde hjælp, hvis det skulle blive nødvendigt.

Lys
Jeg kan ikke sige det tydeligt nok: Skift til nye batterier i dine lygter, inden du ror ud. Intet er værre end at se sine lys blive svagere og slukke, fordi batterierne var gamle. Heller have nye batterier i lygterne end blive udsat for det. Brug de gamle batterier i børnenes lygter, i TV’ets fjernbetjening og andre ikke-vitale apparater. Jeg anbefaler iøvrigt, at du benytter LED-lamper. De bruger meget mindre strøm og holder derfor længere. Selv til gamle Maglights kan du få en LED-pære, så der er ingen undskyldning.

VHF-radio
Afhængigt af hvor du ror, kan en VHF-radio være gavnlig. Så skift batterier på radioen og tag den med,  hvis du skal sejle i trafikeret farvand. Specielt hvis du skal på tværs af en større sejlrende. Lyt på kanal 16.

Mobiltelefon
Lad telefonen helt op og kom den i en vandtæt pose. Kom den i din ro-vest eller i din dækstaske, hvis du har en sådan. Husk at gå posen efter for utætheder. Telefonen er god til at fortælle pårørende om start og slut på sejladsen – eller hvis du bliver forsinket. Den kan også benyttes til at tilkalde hjælp ved livsfare. Brug 112 eller ring direkte til Søværnets Operative Kommando på telefonnummer 89 43 30 99. Følg de anvisninger, du får.

GPS
Igen: Nye batterier eller fuldt opladt. GPS’en kan du evt. have lagt waypoints ind på og så sejle efter. Men lad være med at sejle blindt efter GPS’en. Så går du glip af en del af det fantastiske: Menneske og natur med fokus på sanser. GPS’ens lys kan også ødelægge dit nattesyn – så benyt rødt lys – og søkort. Men det er selvfølgelig en smagssag.

Selve sejladsen

Start med små ture. Lad være med at overdrive ro-turens længde i starten. At ro i mørke tærer på kræfterne i starten, da miljøet er uvant og dine sekundære sanser arbejder på højttryk. Derfor bruger du flere kræfter og mere energi i starten indtil du er i træning. Test udstyret og bliv fortrolig med selvredning i tusmørke. Og sejl gerne ud med en ro-kammerat, der har prøvet at sejle i mørke.

NB.: Oplys altid andre om din sejlads, herunder roplan og tider. Og hold dig til planen!

Efter start så stands op efter et par hundrede meter og  kig tilbage til udgangspunktet. Det ser meget anderledes ud i mørke, men memorer konturerne og evt. lys. Det er det, du skal sejle efter, når du skal tilbage. Vær sikker på at du at du kan finde stedet igen, før du sejler videre.
Når du ror, så sejl forholdsvis tæt på kysten og observer landskabet tæt på vandet. Se fremad og er der en tydelig silhuet af et eller andet i ro-retningen, så sejl efter det. I mørke kan man let miste fornemmelsen af afstand og retning, hvorfor fixpunkter er vigtige at have. Ror du tæt på kysten, så møder du  sandsynligvis ikke andre både, men du er til gengæld udsat for at ro ind i fortøjede både og liner, der sikrer disse. Derfor skal du ikke ro helt tæt på land, men finde en afstand, hvor du undgår fortøjede småbåde og “undervandsfarer” tæt på kysten.

Tip: Hvis noget ikke er, som du syntes det burde være, så stop op og tænk dig om. Nu er det måske et godt tidspunkt at finde ud af, hvor du er. Kontroller din GPS eller dit søkort. Tag ingen chancer!

I farvand, hvor der er chance for at se større både eller sågar skibe, skal du holde øje med disses belysning. Du kan bestille et kort hos Trygfonden, der viser større skibes belysning og bøjers afmærkning. Det er gratis. Se mere her. Skibets lanterner mv. fortæller dig om skibets retning og ved at holde øje med lanternes bevægelse, kan du afgøre hastighed på skibet. Husk, at du er lille og ikke ses på radaren. Så det er sikrest, at du holder dig på stor afstand af andre skibe og har en “flugtplan” klar, hvis et skib nærmer sig.

Afslutning

Nøglen til en succesfuld natteoplevelse er forberedelse. Det håber jeg, at denne artikel giver indtryk af. Bliv familiær med sejlads i tusmørke, før du står ud i mørke. Og husk at fortælle dine pårørende hvad du vil gøre, hvor du vil gøre det og hvornår. God fornøjelse – vi ses nok ikke derude

Danmark

Generelt er reglerne i Danmark i tråd med resten af EU. Jeg har fundet en let læselig version af færdselsloven for så vidt angår last på personbiler hos Transporterhvervets Uddannelsesråd. Se mere her.

I Danmark skal gods være anbragt, så det ikke dækker blinklys, lygter og nummerplade, og så det ikke støjer unødigt, kan slæbe eller falde ned på vejen eller på anden måde være til hindring eller fare for færdslen. En bil må med eller uden læs ikke være bredere end 2,55 m, længere end 12 m og højere end 4 m. Bilens vægt må med personer, bagage eller andet læs ikke overstige den tilladte totalvægt, som er anført i registreringsattesten til bilen. Så spar lidt på udrustningen

• Passagerer og gods skal være således anbragt i bilen, at føreren har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manøvrere bilen.
• I de tilfælde, hvor transport af bagage/gods bag på bilen dækker for én eller flere påbudte lygter og reflekser, skal der anbringes en lygtebom bag på godset/bagagen.
• Såfremt bilens nummerplade tildækkes, skal der anvendes en 3. nummerplade, der skal være anbragt således, at denne uden vanskelighed kan aflæses. Hvis den 3. nummerplade anvendes i lygtetændingstiden, skal denne være belyst med nummerpladelygte(r). Når der anvendes en lygtebom, kan den 3. nummerplade anbringes på lygtebommen.
• Gods, der rager mere end 1 m ud over bilens forreste eller bagerste punkt eller mere end 15 cm ud over siderne, skal afmærkes med en klud eller på anden tydelig måde. Ved erhvervsmæssig transport skal godset dog afmærkes med en hvid cylinder, der er 30 cm høj og med en diameter på 10 cm. Cylinderen skal være forsynet med 2 røde refleksbånd. I lygtetændingstiden skal godset, uanset privat eller erhvervsmæssig transport, afmærkes med nævnte cylinder samt rødt lys bagud og hvidt lys fremad.

Tyskland

Jeg har fundet oplysningerne her fra det tyske Justitsministerium. Specielt §22 er interessant i kajaksammenhænge, men gælder ikke kun for kajakker. Så skal du gennem Tyskland med mormors kommode på taget, så gælder samme regler.

Kajakken må stikke ud over bilen med følgende begrænsninger:

• Forfra: 0 meter. Over 2,5 meters højde er et udhæng på maksimalt 0,5 meter tilladt.
• Bagfra: 1 meter uden videre. Fra 1 til 1,5 meter skal der være et rød flag(*). Over 1,5 meter og op til 3 meter skal der være et rødt flag, og der må maksimalt køres en strækning på 100 km.
• Bredde: Maksimalt 2,5 meter.
• Højde: Maksimalt 4 meter.

(*) Flaget skal være mørkerødt og på 30*30 centimeter. Det skal holdes udstrakt med en tværstang. Kan være et skilt på samme størrelse og i samme farve. Kan også være en vandret anbragt (Opdateret 29 FEB 2012) tydelig rød cylinder på 30 centimeters højde og 35 centimeter i diameter. Både flag, skilt eller cylinder skal anbringes maksimalt 1,5 meter over vejbanen.

§ 17 siger noget om belysning i mørke: I tusmørke, mørke eller i dårligt sigt, skal belysningsindretning benyttes i form af rød refleks og rødt lysende lygte. Belysningsindretningen må ikke kunne tildækkes eller blive beskidt. Den skal anbringes samme sted som flag, skilt eller cylinder, dog ikke højere end 90 centimeter over vejbanen.

Sverige

De svenske regler kan læses her og stammer fra Trafikförordning (1998:1276). Reglerne er meget analoge med de danske, men lad os (kort) beskrive dem her:

Generelt må køretøjet ikke lastes, så føreren sigt og manøvremuligheder hindres. Heller ikke lygter eller tegngivningsapparater må tildækkes (§78). Og lasten skal selvfølgelig være forsvarligt sikret (§80). Hertil er der den del specificeringer:

• Kæder, reb, presenninger mv. må ikke hænge løst eller slæbe over jorden (§81).
• Hvis lasten stikker ud over bilens front eller mere end en meter bagud, skal yderste del være tydeligt afmærket. Hvis lasten stikker mindre end en meter frem foran bilen, behøves afmærkning dog ikke, hvis delen er tydelig at erkende for andre trafikanter. Det må vel gælde en kajak…). I mørke eller usigtbart vejr, skal lasten markeres med hvidt lys fremad og med hvide reflekser og en rød lygte bagud med røde reflekser (§82). Reflekserne skal anbringes, så de kaster lyset fra andre køretøjer tilbage.
• Last som stikker ud over siden på bilen eller er bredere end 260 cm skal afmærkes tydeligt. Mærkning behøves dog ikke, hvis lasten er meget synlig for andre trafikanter (§83).

Lygter og reflekser skal anbringes mindre end 40 cm inden for lastens yderste kant. Er lasten mere end 260 cm bred, skal lygter og reflekser sidde på lastens yderste kant. Reflekser skal anbringes, så de reflekterer andre bilisters nærlys.

• Den skal pustes op, før den virker (der findes dog modeller, der ikke skal pustes op – men de fylder).
• Den er vanskelig at benytte i bølger, hvor behovet er størst.

I stedet anbefaler jeg at træne selvredning og makkerredning uden et paddlefloat. På den måde bliver du fortrolig med din kajak og kan klare dig uden at være afhængig af middel, som kan svigte ved at drive væk, være utæt osv. Kan du ikke redde dig op i kajakken alene, bør du snarere holde dig på lavt vand, tæt på kysten og altid ro med en makker. Men indtil du opnår den fortrolighed med redning, kan et paddlefloat benyttes til at træne redning ved at stabilisere din kajak. Det kan også benyttes til at træne rul ved at sikre, at pagajens aktive ende holdes i vandoverfladen.

Puste floatet op

Hvorfor er det et problem at skulle puste floatet op? Det er jo meget nemt…? Ja, på land. Når du ligger i vandet skal du først finde floatet frem, når kajakken er vendt rigtigt. Forhåbentligt er det på dækket. Så skal den pustes op, hvilket er svært, når du også skal holde fast i kajakken. Og prøv så lige at gøre det i koldt vand med større bølger. Et råd er at kravle op på kajakken og herefter blæse floatet ca. 1/3 til 1/2 op. Fordelen er, at du er ude af vandet og derved ikke nedkøles yderligere – og har styr på kajakken.

Næste trin er at montere floatet på pagajen og sætte pagajen fast på kajakken i en vinkel på 90 grader, så floatet udgør en form for udrigger. Enten under linerne på rælingen eller lige bag cockpittet. Nogle kajakker har remme bag cockpittet til dette, bl.a. Tahe Marine model Wind 535. Glem dem. Det gør det vanskeligere at få pagajen hurtigt klar efter indstigningen – og det er kritisk på et tidspunkt, hvor kajakken er fuld af vand.

Så skal du op i kajakken. Det er nemmest, hvis du kommer et ben op over pagajen og maver dig ind til kajakken og hen over cockpittet. Så kommer du benene ned i cockpittet, mens du fortsat ligger på maven. Nu kommer vanskeligste del: At vende sig om og placere bagdelen i sædet. Det kræver træning, så du ikke vælter igen. Et godt råd er at se på floatet hele tiden. Så kan du afgøre, om vægtfordelingen er rigtig. Endelig skal floatet af pagajen igen – og mens du gør det, har du ikke pagajen til at lave støttetag i bølgerne. Igen en vanskelig situation.

Se et videoklip her på youtube.

Som du kan se, er det ikke en helt let manøvre at benytte paddlefloat, når man er væltet. Derfor anbefaler jeg, at du træner i selvredning uden paddlefloat. Det er faktisk nemmere.

Alternativ brug af paddlefloat

Jeg har selv et paddlefloat, som jeg har benyttet benytter til to alternative ting:

1. Træning i rulning. Floatet er let at se i vandet og giver derfor en god viden om pagajens bevægelse igennem vandet. Men det er altså kun som nybegynder i rulning.
2. Som siddeunderlag på lange roture, hvis gumpen er blevet øm. Så skal det kun pustes 1/4 op.

Konklusion

Min konklusion er, at et paddlefloat ikke en rigtig sikkerhedsting. Træn selvredning og makkerredning uden paddlefloat, så er du godt hjulpet, hvis du eller makkeren skulle vælte.

Opdateret JUL 2011: Efter debatten herunder, har jeg trænet mere med paddlefloat – noget, jeg ikke har gjort så meget i tidligere. Og jeg må indrømme, at når teknikken mestres så kan man hurtigt – og selv i større bølger – på en forholdsvis sikker måde komme tilbage i cockpittet. Så, for nybegyndere og let øvede kajakroere kan et float give lidt større sikkerhed i forbindelse med re-entry i kajakken. Teknikken med at vende sig om skal dog trænes. Og trænes ofte!

Derimod er et paddlefloat godt som sæde, hvis du er blevet øm i bagdelen – eller som hovedpude, når du er på flerdagestur. Floatet er også meget velegnet til at træne balance i kajakken under indstigning, når man er nybegynder. Endelig er floatet egnet til nybegyndertræning af grønlænderrul, hvor det under træningen giver netop den opdrift i pagajen der skal til, for at rullet lykkes. Det er oven i købet nemmere at se pagaj-bladet, så pagajen holdes korrekt under bevægelsen.

Vandmodstand

En lang kajak vil – alt andet lige – have en større berøringsflade med vandet end en kort. Det betyder en længere våd flade, hvor kraften i kajakkens fremdrift bliver absorberet i større vandmodstand. Er kajakken meget lang, betyder det, at kajakkens teoretiske skrogfart ikke kan nås. Længere er blevet langsommere.

Endvidere vil en lang kajak kræve mere kraft ved lavere hastigheder, idet friktionen er tilstede ved alle hastigheder. Så hastighedsfordelen ved et langt skrog er kun til stede ved højere hastigheder. Ved ekstreme længder i kajakken er kun sportskajakker tilgodeset – eller kajakker med flere roere (=meget stor kraft til rådighed). Hvis du ikke kan nå den teoretiske skrogfart, så er kajakken sandsynligvis for lang (eller bred) for dig.

Så i virkeligheden vil en længere kajak betyde mere arbejde.  Der er også andre ulemper ved en længere kajak: Den er tungere og mere uhåndterbar. Den kræver mere plads til opbevaring. Sidst, men ikke mindst: Hvis den ikke er pakket med udstyr og derved tung, vil den længere kajak være mere uhåndterbar i blæsevejr og sværere at dreje med. Vinden har jo en større flade at påvirke. En uhåndterbar kajak i kraftig vind kan være en katastrofal kombination.

Skrogfart

Skrogfart er den teoretiske hastighed for et skrogs bevægelse gennem vandet (ikke planende). Ved “bevægelsen gennem vandet” forstås “deplacement”, eller det vand, som skroget fortrænger. Da en bølges længde er proportional med kvadratet på dens hastighed, vil den bølge, der laves af en kajak i bevægelse, på et tidspunkt blive længere end kajakkens vandlinje, når hastigheden øges. Ved hastighed større end den teoretiske skrogfart, vil kajakkens hæk (bagende) ikke længere være støttet af de foregående bølger. Det vil du føle i kajakken som om kajakkens hæk falder ned i bølgens bund. Du vil også opleve, at mere rokraft ikke giver mere hastighed, fordi for at sejle hurtigere, skal du nu også, ud over vandets friktion, overvinde tyngdekraften for at komme op over den næste bølge (kajakken skal sejle op ad bakke for at klatre over sig egen bølge).

Beregning af skrogfart

Formlen for en kajaks teoretiske, maksimale skrogfart er:

Omsat til almindeligt dansk er formlen: Hastigheden (i knob. En knob er lig med 1,85 km/t) er lig 1,34 gange kvadratroden af kajakkens vandlinje (i fod. En fod er lig med 0,3 meter). I praksis vil mange forhold dog øve indflydelse på hastigheden, såsom kajakkens vægt, kajakkens bredde og kajakskrogets stabilitet.

Konklusion

Min tese var, at en lang kajak ikke nødvendigvis er den hurtigste – og slet ikke under alle forhold. Som anført, så afhænger en kajaks teoretiske, maksimale hastighed af flere faktorer – ikke kun længde. Holder tesen? Det tror jeg da nok lige at den gør!

• En kajak kan godt blive for lang i forhold til den kraft, som en roer har (eller ikke har).
• Den kan også blive for lang  i forhold til de omstændigheder, som kajakken skal anvendes under. F.eks. i stille vand med en let roer.
• Den kan også blive for lang i forhold til vindens påvirkning af det større skrog. Vil du sejle meget i blæsevejr, kan en kortere kajak være en fordel.

Gode råd

Hvis du nu er forvirret på et højere plan, så er kajakker på 5-5½ meters længde et udemærket kompromis for en havkajak, hvor hastighed nok er vigtig, men hvor en generel anvendelighed også er i fokus. Med til billedet hører nemlig, at en havkajak skal have en vis størrelse for at kunne laste paksager til længere ekspeditioner. Heri ligger dog også den omvendte konklusion: En kajak til kortere ture og kun lastet med lidt kaffe og kage, behøver ikke nødvendigvis at være så lang. Se definition af havkajak her.

Det bedste råd til anskaffelse af en kajak er dog enkelt: Lige som en sko, skal kajakken passe til dig og dit behov: Prøv den på (vandet!). Lad være med at falde for en lang kajak, bare fordi sælgeren har misforstået begreberne. Er dit behov små dagsture i stille vand, så er en kortere kajak mere anvendelig. Det samme gør sig gældende, hvis du er let eller ikke har så mange kræfter. Også bredden har en stor betydning. En bredere kajak skal – alt andet lige – flytte mere vand. Det kræver mere kraft. Er kajakken så lang, forøges modstanden i vandet yderligere.