Læs evt. her om, hvad en havkajak er.

Kriterier for valg af havkajak

• Brug af kajak.
  Skal kajakken være til brug for en hyggelig dag på vandet eller til ekspeditioner. Eller skal den være en hurtig kajak til små turer.
• Udseende.
  Foretrækker du en bestemt slags kajak, for eksempel med stort spring (bananform) eller skal den være lav næsten usynlig på vandet?
• Stabilitet.
  Skal kajakken være meget stabil eller foretrækker du en livlig kajak? Skal den være svær at vælte med på bekostning af manøvrebilitet?
• Størrelse på kajak.
  Kan du være i kajakken og har du plads til kajakken hjemme? Passer kajakkens form til din vægt, højde og tyngdepunkt? Kan du komme ned i kajakken, når den flyder og er mere ustabil?
• Materialevalg.
  Skal kajakken være lavet i plastic eller composit?
• Udstyr på kajakken.
  Hvilket udstyr og tilbehør vil du have på kajakken? Skal der være en dagsluge eller plads til fastmonteret kompas?

Materialevalg

Kajakker i polyethylene eller plastic er billigere og modstår knubs fra hverdagen. Dvs. de er slidstærke, men også svære at reparere, hvis der slås hul i skroget. Der kan også være problemer med formstabilitet i varmt vejr, hvor en forkert opbevaring i direkte sollys, kan få kajakken til at slå sig. Nyere plasticmaterialer som Duralex, Royalex og Carbonlite kan bruges til sandwich-konstruktion (lag på lag) og fjerne nogle af dårligdommene fra polyethylene. Kajakken kan laves mere glat og dermed hurtigere. Materialet er også mere formstabilt.
For bedre glid i vandet og lang levetid, er en compositkonstruktion bedre – og dyrere. Til dette hører glasfiber, kevlar og carbon. Disse materialer sikrer en lang levetid, men modstår dårligere knubs end plastic. Til gengæld kan de relativt let repareres. Se evt. artikel om reparation af glasfiber her.

Størrelse på kajak

Størrelse på kajakken kan opfattes på to måder: Længde og volumen. Umiddelbart taler de fleste havkajakroere om længde, fordi det ofte forveksles med hastighed. Se evt. artikel om kajaklængders betydning for hastighed her. Imidlertid er volumen i virkeligheden mindst lige så interessant for en havkajakroer, når kajakken skal benyttes til ekspeditioner. Skal kajakken så have stor eller lille volumen (rumfang)?

Tommelfingerregel: En liter rumfang kan bære 1 kg, idet vægtfylden er omkring et kg for en liter vand (lidt mere for saltvand).

Så en kajak med et rumfang på 350 liter kan bære 350 kg last…? Nej, for kajakken vejer jo noget i sig selv, og cockpittet kan ikke rigtig tælles med, da det kan blive vandfyldt hvis du vælter – og så bærer rumfanget jo vand. Så kajakken skal altså kunne bære egen vægt, roerens vægt og vægten af evt. udrustning. Hertil skal den jo have så meget ekstra opdrift, at dækket på kajakken er over vandet det meste af tiden og i de fleste situationer.

Tommelfingerregler:

• En kajak med stort volumen vil føles sikker af en nybegynder, da den ofte er stabil. Til gengæld er den langsom og sløvt reagerende. Desuden er den udsat for vindpåvirkning og kan være svær at ro i blæsevejr. Se evt. brug af finne her.
• En kajak med lille volumen foretrækkes af roere, der ønsker maksimal manøvrebilitet og ikke har det store behov for at medtage udrustning. Mange grønlandskajakker er i denne klasse.
• En kajak med meget lille volumen er ofte en jagtkajak, der næsten ikke er over vandet og derfor kan snige sig ind på byttet. Grønlandske sælfangere foretrækker den type kajak, da den er hurtig og god til at rulle i. Men har kun plads til roeren og en madpakke og overskylles i bølger. Derfor kan den være farligere, da et hul i sprayet eller i kajakken hurtigt får kajakken til at synke – og med kort varsel.

Hvordan vælger man så en kajak efter størrelse? En lang kajak vil alt andet lige også have et stort volumen – men det afhænger også af din perception. En lille person kan føle at en bestemt kajak har et stort volumen, mens en stor person vil føle, at kajakken har lille volume. De fleste kajakker har et volumen mellem 300 og 400 liter, som giver opdrift til en almindelig størrelse person samt oppakning. Har kajakken volumen nær 300 liter, vil det sandsynligvis være en mindre og smal kajak, der giver plads til en person på 90 kg og frokost. Altså en dagturskajak. Har den 400 liters volumen, vil den samme person kunne medtage 40-50 kg udrustning uden større problemer. De fleste kajakfremstillere opgiver volumen, så man har noget at gå frem efter. Andre har udregnet lastekapaciteten, der giver et billede af hvor meget udrustning, du kan have med inklusiv din egen vægt.

Stabilitet

Når stabilitet skal afgøres, er der to forhold, der er værd at bide fast i: Primær stabilitet og sekundær stabilitet. Ofte er begreberne rodet sammen, men en kajak siges at have en god primær stabilitet, hvis den ikke har tendens til at vælte rundt i bølger, når der sejles ligeud. Derfor har en bred kajak en bedre primær stabilitet end en smal. Men jo bredere den er, desto langsommer er den. Sekundær stabilitet er stabilitet, når kajakken kantes – eller med vilje lænes til en side. Herved kan kajakken drejes med vægtfordeling alene og bliver derfor meget manøvrerbar. Det er svært at opnå både en god primær og en god sekundær stabilitet, så kajakfremstillere må søge et kompromis i forhold til det, som kajakken skal bruges til.

Tommelfingerreglerne:

• Rund bund med rette sider: Hurtig kajak, men dårlig sekundær stabilitet.
• Flad bund med rette sider: God primær stabilitet, men dårlig sekundær stabilitet.
• V-form med skrå sider: Dårligere primær stabilitet, men god sekundær stabilitet.

Hvordan vælger man så en kajak ud fra stabilitet? Hvis kajakken er for stabil, så vil den være langsom og ukomfortabel i bølger fra siden, da den følger bølgens form og roeren ikke så let kan kante kajakken og holde krop horisontal. En passende kajak vil føles lidt livlig i starten, men de fleste populære kajakker er stabile nok for de fleste roere.

Tommelfingerregel: En grønlandskajak med en bredde på mere end 52 cm og en rundbundet kajak på en bredde på mere end 55 cm stabil nok for selv nybegyndere.

Heldigvis opgiver de fleste kajakfremstillere bredden i deres brochures, men faktisk er længden af kajakkens vandlinje, skrogets form, siddehøjde og roerens egen højde lige så vigtige faktorer. Der er faktisk ingen anden vej end at prøve sig frem.

Har du købt en kajak og føles den lidt for livlig, så fortvivl ikke. Det vender man sig hurtigt til. Og kajakken er sandsynligvis slet ikke så usikker, som du tror. Test stabiliteten på en rotur ved – i stille vejr – at holde pagajen over hovedet og læn dig til siden. Man kan faktisk læne sig relativt langt!

Udseende

Kajakkens skrogform er ikke kun et spørgsmål om at være pæn eller smart. Faktisk har skrogformen afgørende betydning for stabilitet og manøvrebilitet. Når du betragter kajakken fra siden, vil du se, at kølen på kajakken (midten på bunden) er kurvet, så den er højere oppe i stævn og hæk end på kajakkens midte. Hvis denne kurve er meget lille, vil kajakken hele tiden søge at sejle i en ret linje. En mere kurvet kajak vil være mere manøvrerbar og sejle bedre i større bølger, men vil være langsommere. En kajak til race har næsten ikke en krumning, så den er god til at sejle hurtigt ligeud. En kajak til leg i bølger bør have en del krumning. En kajak til ekspeditioner skal have lidt krumning, men ikke alt for meget – tættere på en kajak til race end til en surfkajak til bølgeleg.

Tommelfingerregler:

• Stort spring: Let at manøvrere, men vindfølsom.
• Lille spring: Retningsstabil i vind, men sværere at manøvrere.

Cockpitstørrelse

Der findes to forskellige cockpit-typer. Den vestgrønlandske type, der er rundt, kaldes ocean-cockpit. Cockpittet er svært at komme ned i og ud af, men er let at gøre tæt med f.eks. en tuiliq, der er den traditionelle grønlandske anorak til kajakbrug. Denne type cockpit er ikke mere så almindelig, men nogle sværger til typen.

Den mere almindelige type kaldes nøglehulsformet cockpit og er typisk op til 50 cm bredt og op til 80 cm langt. For at komme ned i kajakken i et snævert cockpit, er det lettest at sidde på kajakken bag cockpittet og lade benene glide ned i kajakken. Er der lidt mere plads, kan man sætte sig i sædet og herefter flytte benene ind i kajakken.

Havkajaktyper og valg

Dagskajak.
Længde ca. 5 meter. Da havkajakken ikke skal lastes til længere ekspeditioner, kan den være kortere, smallere og lettere end andre havkajakker. Hvis kajakken skal bruges til leg i vand og bølger, så kan du vælge en type, der har større krumning i kølen og ofte et stort spring. Vælg f.eks. en grønlandsk kajaktype.

Ekspeditionskajak.
Længde ca. 5 1/2 meter. Da du vil sejle langt og laste en del, bør krumningen i kølen være lille. Samtidigt bør kajakken have medium eller stor volumen, så den kan bære restudstyr og mad. Kajakken kan have et moderat spring – mest på grund af udseende.

Hastighedskajak (kapkajak eller turkajak).
Længde ca. 5 1/2 meter. Kajaktypen stammer fra en hybrid mellem en grønlandsk og en europæisk kajak, men er smal og let. Ofte bygget i et meget let materiale som f.eks. carbon eller kevlar. Kajakken har meget lille spring, da vandlinjelængden har en betydning for hastighed. Kajakken er bedst til at sejle hurtigt ligeud.

Principielt kan du tage enhver kajak ud på havet, men en havkajak er konstrueret til at fungere i havet med bølger og samtidigt være lastet med oppakning mv. for en kortere eller længere ekspedition.
Men for at samle nogle kajakkategorier, kan du se på oversigten ved siden af. Ifølge min grove opdeling, så er der følgende kataktyper:

• Kajak til floder eller meget uroligt vand (flodkajak) (Eng.: River playboat)
• Grønlandskajak (Eng.: Greenland-style Sea Kayak)
• Turkajak (Eng.: Dayboat Sea Kayak)
• Havkajak (Eng.: Expedition Sea Kayak)

Hertil er der forskellige undertyper samt deciderede konkurrencekajakkker. Undertyper kan være “Sit on top”, hvor man som navnet fortæller ikke sidder i et cockpit, men nærmest oven på kajakken i en større fordybning. Andre undertyper kan være toerkajakker, hvor der er plads to to roere (der findes også kajakker til flere endnu). Konkurrencekajakker vil ikke blive gennemgået her, da det jo er en hjemmeside for havkajakker.

Hvad hedder det?

Jeg er allerede godt i gang med at name droppe forskellige begreber omkring en kajak. Men lad os lige se på de mest elementære navne på en kajak, herunder hvad de bruges til.

Så er nøglebegreberne på plads, men lad nu være med at blive forskrækket. Hovedsagen er, at du har en god tid på havet sammen med din kajak – ikke at du kan en masse navne. Kajakken herover er iøvrigt en havkajak fra Tahe Marine.

Oprindelig havkajak

Oprindeligt stammer en havkajaks linjer fra grøndlandskajakken. Linjerne kaldes klassiske og har et ret langt udhæng ved både hæk og bov. Kajaktypen kan føres mindst 3000 år tilbage og er forfinet til sejlads i dybt hav og med store bølger med en større nyttelast. Oprindeligt selvfølgelig til at bringe fangst hjem til bopladsen, men også som transport mellem bygder. Kajaktypen er fortsat egnet til hav, søer og floder, så længe der ikke er vandfald og “white water”. Kajaktypen er smal og lav (mindre end 55 cm bred), så den kan snige sig ind på et bytte og samtidig er hurtig, da den ikke skal flytte så meget vand. Se evt. artikel om kajaklængder.

Moderne havkajak

Den moderne havkajak adskiller sig lidt fra den oprindelige havkajak. Men der er faktisk ikke en enkelt definering af en havkajak. Men der er nogle ting, som en havkajak skal kunne. Det er at:

• Kunne sejle langt,
• kunne have udrustning med,
• beskytte dig mod kulde og sprøjt,
• opføre sig godt i bølger og vind,
• være nem at vende om og sejle videre i efter at være væltet.

Det medfører, at kajakken må have en hvis størrelse og være overdækket, så den ikke fyldes med vand, hvis (når) man vælter. Derfor har de fleste havkajakker et cockpit der kan overdækkes med et spray. Sprayen har to opgaver; dels at beskytte mod vejrlig og vandsprøjt under sejlads, dels holde vand ude af cockpittet ved væltning. Det sidste kræver dog, at man er trænet i at lave “grønlændervendinger”, hvor man bliver siddende i kajakken ved væltning og ved hjælp af pagaj og krop får kajakken vendt rigtigt og kan sejle videre umiddelbart. Rigtigt gennemført bliver kajakroeren næsten ikke våd – eller i det mindste kun på overkroppen.

Havkajakkens form kan give anledning til mange diskussioner, men generelt er udhæng ved hæk og bov ikke så vigtig. Mange kan dog godt lide dette “spring”, hvor kajakken næsten bukker op over vandet. Vigtigere er kajakkens længde og bredde. Er den for bred, vil den rulle uroligt i bølger og være svær at gennemføre grønlændervendinger i. Og er den for kort, så vil den dykke ind i bølger og blive overskyllet – og måske være langsom. Se evt. artikel om kajaklængder.
Generelt kan man som tommelfingerregel anføre, at den for en alm. voksen mand skal være mellem 5 og 5 1/2 meter lang og mellem 47-60 cm. bred. For en voksen kvinde lidt kortere, op til 5 1/4 meter lang og et par cm. smallere. Det er imidlertid kun tommelfingerregler! Prøv kajakken, før du køber den. Du skal føle, at den passer.

Der hvor den moderne havkajak adskiller sig fra den oprindelige er i materiale og muligheder. Oprindeligt var en kajak af skind eller vandtæt stof på en ramme af træ eller ben. En moderne havkajak er normalt udført i plastic, glasfiber eller kulfiber, hvor plastic er det tungeste materiale og kulfiber det letteste. Endvidere har den moderne havkajak vandtætte rum til opbevaring som samtidig udgør opdrift, så kajakken ikke kan synke. Desuden har flere havkajakker ror og nogle også finne. Se evt. artiklen om brug af finne. Endvidere har moderne sprays (eller dækkener) gjort det muligt at lave cockpittet større og alligevel holde det tæt. Herved er ind- og udstigning lettere end den oprindelige havkajak.

Dele på havkajakken

Cockpit: På en grønlænderkajak er cockpittet rundt og lille, idet det oprindelige cockpit spray (eller dækken) ikke kunne være så stort på grund af grønlændernes brug af skind. Nogle foretrækker dette cockpit, der også kaldes ocean cockpit. Det er let at holde tæt, men er svært at vikle sig ud af ved ind- og udstigning. Til gengæld sidder roeren godt fast ved en grønlændervending.
Et moderne cockpit er nøglehulsformet og oftest så stort, at man kan sidde i sædet og få knæet op over dækket – i det mindste et knæ af gangen. Det letter indstigning især i uroligt vand og gør det muligt at bevæge benene lidt under sejlads, hvis man får krampe eller ondt i benene. Se evt. artikel om ondt i benene. Endvidere er cockpittet udstyret med lårstøtte og hoftestøtte, så roeren kan sidde godt fast i kajakken. Moderne udformning af cockpitkanten med en vulst har medført, at sprayet har kunne gøres større og alligevel holde kajakken tæt.

Sæde: På havkajakken er der altid anbragt et sæde. I mere avancerede udgaver er sædet formstøbt og har integreret hoftestøtte og ryglæn. Herved kan roeren sidde behageligt i længere tid og samtidigt have god kontrol over og føling med kajakkens bevægelser. Ryglænet er lidt en videnskab, når det skal indstilles. Ideelt set er det indstillet korrekt, hvis det yder støtte under sejlads og du alligevel kan læne dig bagud og berøre kajakken med nakken. Så burde du ikke få krampe i benene og har alligevel god mulighed for at lave en grønlændervending.

Lårstøtte: Støtten har til formål at roeren kan holde fast i kajakken under sejlads. Ved at presse fødderne mod fodstøtten og lårene mod lårstøtten, så kan kajakkens bevægelser kontrolleres. For eksempel kan kajakken kantes (lænes til en af siderne) og herved ændre retning under sejlads. Endvidere er det lårstøtten der sikrer, at roeren kan blive i kajakken selvom den skulle vælte.

Dækkets form: De fleste havkajakker har et relativt højt dæk foran af hensyn til at kunne transportere udstyr, mad og telt under en ekspedition og have plads til at have ben og knæ i cockpittet. Dækket bag cockpittet er oftest fladt af hensyn til muligheden for at lave grønlændervendinger og ikke være alt for påvirket af finnen. Se evt. brug af finne vedr. vindpåvirkning af kajakken. Et fladt dæk bag cockpittet letter også selvredning, da kajakken så er lettere at klatre op på, hvis roeren er faldet ud.

Ror: Nogle kajakker er udstyret med ror. Oftest af en type, der kan hæves og sænkes, så det ikke er i vejen på lavt vand. Et ror gør det lettere at ændre retning på kajakken, men er ikke strengt nødvendigt, da den erfarende kajakroer anvender kombination af pagaj og kantning af kajakken til at ændre retning. Når mange alligevel har et ror, så er det fordi det dels er mere behageligt under afslappende sejlads, dels gør det lidt enklere at ændre retning i større bølger f.eks. når der surfes og der skal fanges en ny bølge – eller bølger skal undgås på grund af deres retning. Roret betjenes med pedaler i cockpittet eller med en pind mellem knæene. Sænkning og hævning af roret sker med et snoretræk fra cockpittet.

Finne: Havkajakker kan være udstyret med en finne. Se evt. brug af finne. Finnen gør det nemmere at holde kursen uanset strøm og vindpåvirkning. Faktisk er finnen mere anvendelig end roret, hvis man skal vælge mellem de to dele. Nogle kajakker har begge dele. En ulempe ved finnen er, at den brønd, som finnen trækkes op i, fylder lidt i dæksrummet bagerst i kajakken. Endvidere kan brønden blive fyldt af tang under sejlads, så finnen ikke kan trækkes ind. Finnen betjenes med en skyder på ydersiden af kajakken ved cockpittet.

Mere om kajakker?

Vil du læse om grønlænderkajakker, så se her
Læs om havkajakhistorie her.