At bytte en Garmin GPS

Artikel startet den 19. maj 2012.

Hvis man har læst min artikel her om Garmin GPSmap 78s, så vil man vide, at jeg ikke anbefaler den til kajakbrug. Designet er forkert, da den ikke er vandtæt i længden. Andre har bemærket det samme, for eksempel Erik B. Jørgensen under hans tur rundt om Skandinavien.

Lige som jeg konstaterer Erik, at den er lavet for dårligt og svigter, hvis den udsættes for lidt vand. Erik fik den byttet til en anden model fra Garmin. En Garmin 62st.

At få en GPS, der fungerer i kajak.

Min første Garmin GPSmap 78s døde efter at en bølge havde ramt den. Den blev fire måneder gammel. Jeg bemærkede ikke noget under roturen, hvor den loggede turen, men hjemme virkede USB-stikket ikke. Så jeg sendte den ind til Garmin den 30. januar 2012, der sendte en ny uden bemærkninger. Jeg kunne dog godt havde tænkt mig en eller anden opfølgning, for kan GPS’en ikke holde til vand? Den er ellers passet efter alle kunstens regler.

Nå, Garmin byttede den jo – og når jeg nu ikke rigtigt kendte årsagen til problemerne, så brugte jeg den tilsendte GPS i en vandtæt pose. Så måtte jeg vel være ud af alle problemer. Tænkte jeg. Men nej. Den svigter af og til i USB-tilslutningen og må tvinges i USB-mode ved at trykke på start og navigationsknappen samtidigt. Men den 13. maj 2012 svigtede den helt og melder, at hukommelsen er fuld, hvorefter den slukker. Da jeg sletter ruterne efter hver tur, er der ikke noget i hukommelsen ud over medleverede kort, så nu skal den så også sendes ind. Det er uholdbart for sikkerhedsudstyr, og jeg vil nu forsøge at få en anden model. Gerne modsvarende den, som Erik B. Jørgensen fik.

Nu får vi se, om Garmin er hjælpsomme. For på deres hjemmeside står der intet om, at GPSmap 78s ikke må benyttes udendørs. Og når den nu er købt med et marinekort, så burde den vel kunne hold til almindelig kajakbrug. Jeg har den jo ikke sænket i vand og jeg afmonterer den, hvis jeg skal træne rul og selvredning. Så den har faktisk aldrig – hverken den oprindelige eller den byttede – været under vand. De har kun oplevet det, der evt. drypper fra pagajen og så den ene gang en bølge, der tilsyneladende var for meget for den første. Den byttede GPS har kun været brugt, mens den var pakket ind i en vandtæt pose fra Ortlieb.

Opdateret den 22. maj 2012: Så kom min GPS retur. Det vil sige en helt ny. Men fortsat en GPSmap 78s. Jeg tror slet ikke, at Garmin har læst følgesedlen, men bare har byttet GPS’en. Til gengæld er det en komplet GPS med kabler og remme. Nu har jeg så tre sæt af tilbehør. Mangler du, så lad høre… Jeg har besluttet at give den nye GPS en chance, for reklamationsretten er jo også fornyet. Men denne gang blive den ikke pakket ind i en vandtæt pose. Det hjælper jo alligevel ikke.

2.september 2012. Så er den gal igen. Den tredje GPSMap 78s vil ikke længere overføre data til Garmin Connect. GPS’en har ikke på noget tidspunkt været i vandet, så det skyldes ikke hård behandling. Mærkeligt nok er der næsten præcis 4 måneder mellem hver defekt…? Er der et system her? Nu gider jeg ikke længere, og vil have mine penge retur.

 

Nu får vi se, hvad Garmin gør denne gang.

Opdateret den 7. september 2012: Garmin har igen byttet GPS’en til en ny GPSmap 78s. De har også oplyst, at de ikke direkte fra Garmin kan give pengene tilbage, men at GPS’en, som de har tilsendt, er helt ny og at jeg kan kontakte forhandleren og evt. få pengene igen. Hmm. Jeg tror, at jeg giver GPS’en en ny og sidste chance. Jeg kommer ikke på Amager så tit, hvor den er købt, og i næste uge skal jeg på kajaktræf ved Vordingborg. Her skulle jeg gerne have en GPS med.

9 thoughts on “At bytte en Garmin GPS

  • 4. juni 2018 kl. 14:50
    Permalink

    Ny kommentar i en gammel tråd.
    Erik B. Jørgensen har ikke kommet igen med hans erfaring med GPS 62 så jeg knytter lige et par kommentarer.
    Siden 07 har jeg anvendt Garmin GPS og BlueChart til kajak. Modellerne har været GPS 60, 62 og Oregon 450.
    Det eneste jeg har været tilfreds med er BlueChart.
    Både GPS 60 og 62 har svigtet i USB tilslutningen til modtagelse og overførsel af data mellem GPS og computer. De har været til reparation mange gange. Nogle gange med det resultat at jeg – som i ovenstående blot har fået en ny – og så for atter opleve jeg ikke har kunne overføre data.
    Jeg har ikke brugt nogen af dem i flere år.
    Garmins teknologi er konservativ og forældet og komponenterne for ringe kvalitet.
    Baggrundbelysning kræver urimelig meget strøm og skærmen på Oregon stor set umulig at se under visse forhold (eks. sol). Herforuden er touch funktionen ustabil.
    GPS 62 vile jeg gerne bruge. Men er simpelthen træt af oplevelsen med, jeg ikke kan overføre spor fordi stikket er eroderet.
    Har du samme problem kan du simpelthen tage en lup og se, at kontaktfladerne i USB stikket er iret.
    Desværre kan det ikke afhjælpes med en rensning. Desværre har det heller ikke hjulpet at smørre gummidækslet med silicone.
    Intet hjalp og idag anvender jeg smartphone til sporoptegnelse og andre data.

    Besvar
  • 4. juni 2018 kl. 13:42
    Permalink

    GPS62.
    Opfølgning på denne gamle tråd.
    Jeg har både haft Garmin GPS60 og har nu GPS62 og Oregon450.
    De er nok 5- 6 år gamle idag. Men har altid voldt problemer (har ikke anvendt dem i flere år).
    Touchskærmen på Oregon er mildt sagt elendig og skærmens kvalitet gør det i mange situationer vanskeligt at se kortet.
    Fælles for dem begge er, at strømforbruget er exorbitant når der skal baggrundslys på.
    Og så det virkelig store problem:
    USB stikket erodere! Reperation hjælper i kort tid inden jeg igen stod med en GPS jeg hverken kunne overfører spor fra eller ligge kort ind på.
    Sammen med BlueChart har denne teknologi kostet noget nær det samme som en kajak og jeg må sige, at jeg har været færdig med Garmin i flere år.
    Teknologien er simpelthen forældet og kvaliteten af materialerne der er anvendt for dårlig (mens kortene desværre nok er det bedste jeg har set).

    Besvar
  • 23. august 2014 kl. 20:57
    Permalink

    Jeg har hatt samme problem med 2x76csx, 1x78S og nå sist en Montana 600. Samtlige er byttet uten spørsmål av Garmin service her i Norge. Jeg har i tillegg til lekkasje og korrosjon i USB kontakten også hatt lekkasjer i batterilokk som har ført til omfattende korrosjon innvendig i enhetene.
    Jeg trekker den konklusjon at ingen av Garmins GPS’r holder IPx7 standard og at materialvalget innvendig i disse gjør at de ikke burde brukes ved vann, og da spesiellt ikke ved saltvann.

    Besvar
    • 23. august 2014 kl. 22:18
      Permalink

      Ja, det er ikke så grejt. Min sidste Garmin har dog indtil videre holdt. Men den tilbringer også en del af sin tid pakket ned i min dagsluge.

      Besvar
  • 18. september 2012 kl. 11:30
    Permalink

    Hmm… lyder underligt,har haft en Dakota 20 der har været med i kajakken og flere gange under vand og lagt i bunden af kajakken UDEN det har givet problemer,dog gik den i stykker efter jeg tabte den med 45 km/ fra min MTB. Fik den mod en merpris byttet til en Oregon 450t og den har ligledes haft et “hårdt” kajakliv og fungere uden problemer. Måske er det modellen den er galt med for jeg har hørt flere der har haft ligende problemer.

    Mvh Aksel/ODF

    Besvar
  • 20. maj 2012 kl. 18:20
    Permalink

    Hej Thomas
    Jeg har heldigvis ikke haft problemer med min GPSmap 78s, og håber selvfølgelig heller ikke jeg får det, det er da spøjst at netop den model som er lavet så den “lyder” ikke er vandtæt.

    Høre gerne om udviklingen

    Vh Per Wehnert

    Besvar
    • 20. maj 2012 kl. 18:45
      Permalink

      Hej Per. Er der ikke noget med, at du har GPS’en i en vandtæt pose?

      Besvar
  • 14. maj 2012 kl. 06:28
    Permalink

    Jeg har bemærket at du har opdaget det samme som jeg. Vildt dårligt af en GPS der sælges som vandtæt.

    Du skriver “Erik fik den byttet til en anden model fra Garmin. En Garmin 62st.”

    Så når jeg ikke skrive om den, er det ikke = jeg anbefaler den, jeg har bare ikke testet den nok til jeg vil udtale mig.
    Så har ingen mening endnu. Andet end den virker endnu, men har slet ikke været i de forhold endnu der bør.

    God dag
    Erik

    Besvar
    • 14. maj 2012 kl. 20:49
      Permalink

      Tak Erik for opdateringen – og held og lykke med din og datterens kanotur!

      Besvar

Skriv et svar til KajakGal Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.